Storsælgende krimiforfattere som Jussi Adler Olsen fylder meget i statistikken over oversat dansk litteratur.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Storsælgende krimiforfattere som Jussi Adler Olsen fylder meget i statistikken over oversat dansk litteratur.

Debat

Formand for Statens Kunstfonds litteratur­udvalg: Oversætterne er kulturens kameler

Statens Kunstfond støtter oversættere og oversættelse af dansk litteratur. Det øger interessen for dansk kunst og kultur og er med til at gøre dansk litteratur til en eksportvare i vækst.

Debat

Dansk litteratur har i disse år meget at byde på i udlandet, og det er ikke kun os selv, der synes det. Der er også hårde fakta bag.

Salget af udlandsrettigheder til danske bøger har været støt stigende siden 2009. Og de seneste tal fra slutningen af 2016 viser, at der er solgt i alt 393 danske bøger til udgivelse i udlandet. Ikke overraskende fylder de storsælgende krimiforfattere som Jussi Adler Olsen og søskendeparret Hammer & Hammer meget i landskabet.

Vi kender alle historierne om krimirettigheder, der sælges til hungrende udenlandske forlag for svimlende summer, der kan gøre nok så mange forfattere misundelige.

Uden oversættere ville nationale klenodier som H.C. Andersen, Søren Kirkegaard og Karen Blixen aldrig været blevet en del af verdenskulturarven

Krimierne tegner sig naturligt nok for en stor del af opmærksomheden, når talen er om litteratureksport, og medierne interesserer sig levende for de nye bølger af krimilitteratur, som mere eller mindre regelmæssigt afløser hinanden.

Seneste skud på stammen er den såkaldte ’Arctic Crime’, hvor krimiplottet henlægges til arktiske omgivelser. Forlagenes markedsføringsfolk og de litterære agenturer, der arbejder dygtigt med salget af litterære rettigheder, overlader intet til tilfældighederne, og jeg skal være den første til at anerkende deres store og professionelle indsats. Men hvor forlagenes og agenturernes fokus i sagens natur først og fremmest er kommercielt, har Statens Kunstfonds arbejde med at fremme dansk litteratur et andet og komplementerende sigte.

Ligesom på alle andre områder af Statens Kunstfonds virksomhed er kunstnerisk kvalitet også omdrejningspunktet for arbejdet i Fondens Projektstøtteudvalg for Litteratur, der har ansvaret for at støtte udbredelsen af dansk litteratur i udlandet. Det er udvalgets opgave at sikre, at også de danske forfattere, som ikke nødvendigvis skriver i mainstreamgenrerne, udkommer i udlandet.

Uden fondens støtte havde man nok ikke haft mulighed for at læse Josefine Klougart i Tyrkiet eller Inger Christensen i Grækenland, ligesom et udvalg af dansk poesi på arabisk formentlig heller ikke havde set dagens lys, hvis ikke Statens Kunstfond havde støttet udgivelsen.

Kunstfonden har til opgave at sikre mangfoldigheden i dansk litteratureksport, så også den smalle og kunstnerisk ambitiøse litteratur får mulighed for at nå læsere uden for landets grænser.

I den sammenhænger de litterære oversættere i sagens natur fuldstændigt uundværlige. Et dygtigt og kvalificeret korps af oversættere er afgørende for dansk litteraturs muligheder uden for det danske sprogs grænser. Det siger sig selv: Uden oversættere – ingen oversat litteratur.

Den litterære oversætter lever et stille liv uden for det litterære rampelys. Hæderen og opmærksomheden tilfalder som oftest forfatteren, og tit må oversætteren finde sig i, at hans eller hendes arbejde kun fremhæves i anmeldelser, hvis anmelderen mener, at oversætteren har gjort sit arbejde dårligt. Ofte lyder den største ros, der tilfalder en oversætter, at man næsten ikke bemærkede, at der var tale om et oversat værk.

Men som den nobelprisvindende portugisiske forfatter José Saramago engang har sagt eller velsagtens skrevet: »Forfattere skaber national litteratur – verdenslitteraturen er oversætternes værk«.

Uden oversættere ville nationale klenodier som H.C. Andersen, Søren Kirkegaard og Karen Blixen aldrig været blevet en del af verdenskulturarven.

Statens Kunstfond støtter både oversættelser til og fra dansk. Man kunne – og burde måske – skrive en særskilt kronik om, hvad oversættelser af udenlandske værker til dansk har betydet for Danmarks nationale litterære kultur arv. Her vil jeg imidlertid koncentrere mig om oversætterne af dansk litteratur.

Oversætterne sidder rundt om i hele verden og slider hver især med at gøre den danske nationallitteratur tilgængelig for deres lands læsere. Faktisk er de så begejstrede for dansk litteratur, at de har valgt at vie deres arbejdsliv til at sørge for, at læsere over hele jorden også lærer Naja Marie Aidt, Kim Leine og Helle Helles forfatterskaber at kende – for nu bare at nævne tre af de meget oversatte danske forfattere. Det fortjener de en anerkendelse for.

Det er blandt andet derfor, Statens Kunstfond arrangerer ’Oversætterdagene’, som afholdes i Kolding 9.-12. juni. Her samler vi 60 oversættere af dansk litteratur fra 19 forskellige lande i verden, som i løbet af tre intense dage får fyldt godt op i deres sproglige og kulturelle værktøjskasse.

Når en dansk bog bliver udgivet og bemærket i udlandet, kan det være med til at skabe større opmærksomhed om den i Danmark

Når deltagerne rejser hjem igen, udgør de et endnu dygtigere og mere kvalificeret korps af oversættere, som forhåbentlig har fået endnu større lyst til at udbrede kendskabet til dansk litteratur.

Men hvorforer det i grunden vigtigt, at dansk litteratur bliver oversat og udgivet i udlandet, og hvorfor vælger nogen at bruge deres liv på at oversætte bøger?

Lad mig begynde med at fortælle om en samtale, der udspillede sig, da jeg for nylig skulle flyve fra Kastrup til Bruxelles for at passe mit arbejde som freelancetolk ved Europaparlamentet. (Det er meget almindeligt, at litterære oversættere har andet mere eller mindre beslægtet arbejde ved siden af deres oversættervirksomhed).

Mens jeg ventede, talte jeg med en af mine tolkekolleger, der skulle med samme fly. Hun fortalte mig, at hun lige havde læst en dansk oversættelse af Gustave Flauberts Madame Bovary – i øvrigt min fars oversættelse fra 1967 – og var blevet fuldstændig overvældet af alle de ord og begreber, som hun, der dog ellers er et både veluddannet, dannet og sprogligt velfunderet menneske, ikke vidste, hvad betød. »Alle de forskellige slags beklædningsgenstande for kvinder ...«. Det havde fået hende til at tænke over, hvor svært det i grunden måtte være at oversætte litteratur, og hvor lang tid det måtte tage.

Mens jeg stod og talte med min kollega, begyndte jeg at se mærkelige syner. Jeg nævnte det ikke for hende, for det ville nok bare skabe forvirring og ville måske også kunne misforstås, men jeg så kameler for mit indre blik. Hendes ord fik mig nemlig til at tænke på noget, som den gode forlægger Søren Møller Christensen, der leder forlaget Vandkunsten, engang har sagt:

»Oversætterne er kulturens kameler, som for ringe betaling krydser ørkener og bringer vigtigt nyt«.

»Hvorfor gør I det?«, spurgte min kollega. Og så svarede hun selv: »Det må være et rent kærlighedsarbejde«. Jeg ville ikke tage hendes smukke illusion fra hende ved at røbe, at vi faktisk får penge for det. Ikke så mange penge, som man for eksempel får for konferencetolkning, men dog stadig et honorar af en slags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men der er mange andre gode svar på, hvorfor man giver sig af med at oversætte bøger, og »kærlighedsarbejde« kunne godt være overskriften for en del af dem. Nogle gør det, fordi de derigennem får et afløb for deres kreativitet, andre fordi de nyder den udfordring, det er at løse sproglige problemer. Andre igen, fordi de er fascineret af muligheden for at bevæge sig dybt ind i vidt forskellige universer.

Jeg tror også, at mange holder af tanken om at bygge bro mellem kulturerne og synes, at det er væsentligt at udbrede kendskabet til andre landes kulturer blandt læsere i deres eget sprogområde og på den måde bidrage til at udvide og udvikle deres nationallitteratur. Hver eneste oversætter har sine grunde.

Et andetspørgsmål, der er nok så interessant i denne sammenhæng, er, hvorfor Statens Kunstfond – den danske stat – støtter udbredelsen af dansk litteratur i udlandet?

Der står i loven om Statens Kunstfond, at fonden er forpligtet til at fremme udbredelsen af dansk litteratur i udlandet. Men det er værd at overveje, hvorfor man har valgt at skrive denne opgave ind i loven. Det er der formentlig flere grunde til, og nogle af disse grunde har at gøre med litteratur – eller de har også at gøre med litteratur.

Hvis en dansk bog bliver udgivet i udlandet, giver det – somme tider – forfatteren og forlaget en indtægt, som er til at få øje på. Det er altså på én gang en kulturpolitisk og erhvervspolitisk grund.

Selv i de – desværre forholdsvis mange – tilfælde, hvor de udenlandske royalties hverken er noget at råbe hurra for eller skrive hjem om, er det alligevel godt for forfatterne, at deres bøger udkommer i udlandet.

Når en dansk bog bliver udgivet og bemærket i udlandet, kan det være med til at skabe større opmærksomhed om den i Danmark og dermed måske være med til at give et helt forfatterskab ny luft. Et klassisk, men ikke enestående eksempel er Peter Høeghs ’Frøken Smillas fornemmelse for sne’, som først for alvor lettede i Danmark, da medierne begyndte at fortælle om dens succes i udlandet.

Der er mange andre gode svar på, hvorfor man giver sig af med at oversætte bøger, og »kærlighedsarbejde« kunne godt være overskriften for en del af dem

Det er desuden godt for danske bøger at blive læst af andre end danskere – af folk, som læser dem med udgangspunkt i en anden litterær tradition, et andet verdensbillede, en anden kultur, og som derfor måske ser noget andet i dem end dét, de danske læsere så. Og det er interessant og nyttigt for danske forfattere at blive holdt op mod andre kolleger end dem i deres hjemland.

Man lærer noget af at blive set – og læst – med øjne, der ikke ser det samme som ens egne, og det kan være inspirerende at blive anmeldt eller kommenteret udefra, ligesom det kan være inspirerende at komme ud og møde læsere, som måske ikke ligner dem, man plejer at se og høre i Danmark. Det er også gavnligt for den danske litteratur at blive målt i forhold til den udenlandske og således blive en del af verdenslitteraturen.

Man kan også anlægge det idealistiske og menneskekærlige synspunkt, at det er synd for folk, der ikke kan læse dansk, at de er afskåret fra at læse alle de gode bøger, der skrives på dette sprog, og at det er den danske stats pligt at gøre en del af disse bøger tilgængelige for alle dem, der er så uheldige ikke at kunne læse dansk.

Der er også en mere praktisk orienteret variant af dette synspunkt: Hvis folk i andre lande læser danske bøger – eller for den sags skyld ser danske film og tv-serier, teater, ballet eller danseforestillinger eller hører dansk musik – vil de måske få lyst til at læse flere danske bøger, se flere danske film og tv-serier og så videre – og måske vil de endda få lyst til at besøge Danmark. Altså litteratureksport – og kultureksport i det hele taget – som turistfremmeforanstaltning.

Det kan også være, at det kendskab til Danmark og dansk kultur, danske vaner og så videre, som litteraturen giver dem, vil gøre dem mere modtagelige, når danske virksomheder prøver at gøre dem interesserede i andre danske produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eksportargumentet er beslægtet med det, man kunne kalde soft power-argumentet eller public diplomacy-argumentet: Når folk ude i verden læser danske bøger – ser danske film og tv-serier og så videre – så gavner det Danmark, fordi det er med til at udbrede en viden om og i bedste fald en forståelse og sympati for Danmark og danskerne. Sammen med mange andre initiativer, der heller ikke ligner traditionelle udenrigsministerielle redskaber, kan det gøre det nemmere at føre dansk udenrigspolitik.

Man kunne uden tvivl nævne flere grunde endnu, men dem, jeg lige har nævnt, er for mig at se de væsentligste. Det er kort sagt derfor, Statens Kunstfond støtter oversættelse og udgivelse af dansk litteratur – skønlitteratur, faglitteratur, teater, tegneserier, bøger for voksne og for børn – i udlandet.

Det er derfor, fonden støtter prøveoversættelser og udgiver Danish Literary Magazine, uddeler arbejds- og rejselegater og priser til oversættere, støtter danske forfatteres og deres oversætteres deltagelse i oplæsningsarrangementer og debatmøder, støtter markedsføringsinitiativer m.m. i udlandet, er til stede på bogmesser og fremmer møder mellem danske og udenlandske forlag og agenter og støtter udenlandske oversættere i at danne internationale netværk.

Og det er altså også derfor, Kunstfonden arrangerer ’Oversætterdagene’ i Kolding 9.-12. juni. Fordi dygtige og engagerede oversættere er afgørende for dansk litteraturs muligheder internationalt. Kameler eller ej.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce