Debat

Tech-guru Tom Kelley: Kreativitet er ikke forbeholdt de få - vi er alle medlemmer af den kreative klasse

Det er grundlæggende forkert at tro, at det kun er den kreative elite, der besidder skaberkraft og evnen til innovation. Helt almindelige arbejdere gør det også, siger en af verdens førende tech-guruer, Tom Kelley.

Debat

Tom Kelley kender godt klicheerne og de »stereotype fremstillinger« af de kreative, siger han. Der går ikke længe, fra han har sat telefonen til øret på sit kontor i højteknologiens hovedstad Silicon Valley i Californien, til han begynder at remse dem taktfast op:

Dem med det velbetalte job og den lange uddannelse, chefstillingen i teknologivirksomheden, bopælen i eller omkring de store byer og det globale udsyn. Og »journalister for store aviser, der gerne vil skrive om sig selv?«, siger han med et grin.

Eller bare ham selv. 62-årige Tom Kelley er medstifter af virksomheden Ideo, og i 1980’erne var han en af skaberne af den første brugbare computermus til Apples Macintosh-computere. I Silicon Valley og i den amerikanske tech-industri kan han uden videre klassificeres som medlem af den kreative klasses interne elite.

Men hvis man spørger ham selv, giver det absolut ingen mening at tale om det på den måde. Nej, for den måde, hvorpå vi taler om det, som man i sociologien ville kalde en kreativ klasse, er ikke bare misforstået. Det er også hæmmende for at kunne udvikle samfundet og dets sammenhængskraft.

»Der er eliter i alle samfund. Men det her koncept med en kreativ elite ... selve ideen om, at kreativiteten tilhører en elite, er overordnet misforstået. Som samfund har vi et ansvar for at udbrede kreativiteten til alle beskæftigelser«, forklarer han.

Kreativ skaberkraft er på ingen måde begrænset til toppen

For Tom Kelley kan kreativiteten, dens skaberkraft og enorme økonomiske potentiale ikke isoleres til en enkelt klasse eller bestemt del af samfundet.

»Hvis man konsekvent taler om, at kreativiteten er bundet op på din profession, din uddannelse og din løn, så skaber man eksklusivitet og fremmedgørelse. Kreativ skaberkraft er på ingen måde begrænset til toppen. Tværtimod«.

Kreativ fremmedgørelse

Tom Kelley tager ofte udgangspunkt i sin egen baggrund. For ganske vist har han i sit arbejdsliv bevæget sig i de højere luftlag af de kreative industrier, men som han siger:

»Min familie var i generationer tilbage bønder. Det kan siges om de flestes familiehistorie. Men hele samfundsudviklingen er gearet mod højteknologisk udvikling, og alle er fulgt med. Selv inden for det, man kan betegne som ikke-kreative beskæftigelser i produktion, servicefag og lignende«.

»I dag skal vi selvfølgelig ikke alle sammen være mediechefer, direktører i en teknologivirksomhed eller programmører. Men alle samfundsgrupper besidder grundlæggende den samme evne til at udvikle vores håndværk og skabe mere værdi«, fastslår han.

Hos Tom Kelley og hans medarbejdere i Silicon Valley er det kongstanken, at kreativiteten skal dyrkes. Man skal bryde med ideen om, at nogle individer og fag er mere kreative end andre.

»Det er en grundlæggende fejlslutning. Der er mennesker, der er heldige nok til at have fundet en levevej i det, man kan kalde kreative industrier, men det betyder ikke, at de, der ikke har det, på én eller anden måde ikke er kreative«.

Men er det ikke en utopisk tanke mere end en reel mulighed, at mureren eller den ufaglærte skal bruge sin kreativitet på samme måde som spiludvikleren, brandingeksperten eller, nåja, journalisten?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Utopisk? Hvordan? Mureren, tømreren eller betonarbejderen mestrer deres håndværk som lærlinge, men i den moderne verden stopper lærlingetiden aldrig. Arkitekturen udvikler sig og stiller større krav til deres evner. Nye teknologier skal læres og bruges, og det starter og slutter med de faggrupper«, siger han.

Kelley henviser til et forskningsprojekt, hvor man blandt andet interviewede en række bygningsarbejdere, der var med til opførelsen af den anerkendte arkitekt Frank Gehrys projekter, bl.a. det anerkendte Guggenheim-museum i den spanske by Bilbao. Museet er kendt for at være blottet for lige linjer og for næsten at bryde de fysiske love.

»Udgangspunktet var altid, at ’det dér kan ikke lade sig gøre’, men stillet over for opgaven lykkedes det. Den gruppe bygningsarbejdere fandt på nye metoder, der gjorde det muligt. Designeren og arkitekten skabte den kreative vision, men det var tømreren, mureren og stilladsarbejderen, der i praksis gjorde det muligt. De er ikke den kreative klasse, som nogle ville kalde det, men de brugte uforståelige mængder af kreativ energi«.

Derfor er det formålsløst at omtale den kreative klasse som særligt kreative. Det ekskluderer dem, der ikke passer på definitionen, og dermed bilder man dem ind, at de ikke kan tilgå kreativitet på samme måde, understreger Tom Kelley.

»Vi er alle en del af den kreative klasse. Det handler om, at vi som samfund og som individer vælger at tilgå den kreative sfære. Ved at opfatte kreativitet som noget eksklusivt bilder man størstedelen af befolkningen ind, at de ikke er kreative«, siger han.

Det handler om selvtillid

I sit arbejde møder han ofte de traditionelt kreative. Med mere end 40 optrædener om året taler han til store tech-virksomheder i USA, bæredygtige erhverv i Europa og embedsfolk fra hele verden om at frigøre den kreativitet, som han ser som iboende hos enhver.

I sin nye bog ’Creative Confidence’ (Kreativ selvtillid) slår han et slag for, at man ved at tale den enkeltes kreativitet op – i stedet for ned – kan skabe dynamik og vækst i samfundet og samtidig imødegå nogle af de splittelser, som det moderne samfund står over for.

Han springer hurtigt til endnu et eksempel: Folk med kortere eller ingen uddannelse ser deres jobs forsvinde til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Her kan man med rette sætte ind, påpeger han: »Det er i disse tider magtpåliggende for den vestlige verden, at vi i kølvandet på den teknologiske udvikling og den stadigt stigende automatisering af traditionelle industrier sætter os for at finpudse den kreative skaberkraft hos de mange – ikke bare de få«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det fordrer blandt andet, at man ikke fortsat bruger al energien på de grupper i samfundet, der allerede har forudsætningerne for at udfolde sig kreativt.

»Lavtlønsjobs ryger til udlandet, og derfor skal vi geare vores arbejdsmarked til at omfavne faglærte og ufaglærtes kreativitet og drivkraft i stedet for at italesætte det som noget, der er isoleret til en enkelt elite. En elite, der er beskrevet som så bred og mangefacetteret, at det ikke giver særlig meget mening at gøre den til en stor, udefinerbar fjende for manden på gulvet«, siger Tom Kelley.

Elite eller ej. Hvis vi alle skal blive bedre og klogere og mere virkelystne, så handler det om kreativitet. Og ikke i klasseform, slår han fast, inden røret lægges på.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce