Brug pengene til at lette skatter og afgifter til at fjerne den høje afgift på el, så får alle flere pengene mellem hænderne og den grønne omstilling får et skub bagi. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Energi.
Foto: Benjamin Nørskov

Brug pengene til at lette skatter og afgifter til at fjerne den høje afgift på el, så får alle flere pengene mellem hænderne og den grønne omstilling får et skub bagi. Sådan lyder opfordringen fra Dansk Energi.

Debat

Direktør fra Dansk Energi: Fjerner vi elafgiften, kommer det alle til gode

Fjerner vi elafgiften, vil det give husholdningerne 4.700 kr. mere om året, siger direktør i Dansk Energi.

Debat

Da energiselskabernes talsmand, Lars Aagaard, i sidste uge bladrede regeringens skatteudspil igennem, blev han skuffet. Regeringen har nemlig tilsyneladende ingen ambitioner om at sænke de høje danske elafgifter.

»Alle betaler afgift på el, så det ville ellers øge den disponible indkomst for alle«, siger Lars Aagaard, der også er administrerende direktør i Dansk Energi.

Han har et bud på en alternativ skattereform: Fjern afgiften på el, så der kun skal betales moms af el.

»En typisk dansk familie betaler omkring 8.000 kr. om året for el. To tredjedele af det beløb er elafgift og moms«, forklarer han og uddyber:

»Regeringen vil lave et jobfradrag og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det koster 11,7 mia. kr. Det øger vores bnp med 6,5 mia. kr., men det øger også uligheden. Lettelserne i personskatten giver få penge til de fattigste og slet ingen til pensionisterne. Gini-koefficienten bliver øget med 0,46 procentpoint«.

»Hvis man følger vores forslag og fjerner elafgiften, vil det komme alle til gode. Mit forslag koster det samme. 11,8 mia. kr. Det øger til gengæld væksten med 9 mia. kr., og det mindsker uligheden. Ginieffekten er -0,2. Samtidig gavner det Udkantsdanmark mere end storbyerne. Husholdningerne får i snit cirka 4.700 kr. mere i hånden om året«.Der er ifølge Lars Aagaard flere forklaringer på de høje danske elafgifter.

»I begyndelsen af 1990’erne blev el produceret på kraftværker ved hjælp af kul og olie. Det gav nogle miljømæssige udfordringer. Derfor ville man begrænse forbruget af el. De høje elafgifter har også været en let måde at skaffe penge i statskassen på, fordi forbrugerne ikke lægger mærke til, at der bliver lagt en øre på elafgiften, mens det giver 3-400 mio. kr. i statskassen. Når elafgifterne stak af fra de andre energiafgifter, var det nok også, fordi der ikke rigtigt er noget alternativ for forbrugerne. Vi skal alle sammen koge æg, bruge lys og tænde for tv’et«.

Det er vel meget rimeligt at lægge en afgift på, fordi man ikke vil have forurening?

»Det kan være rigtigt at indregne skadevirkningerne i form af forurening ved fremstilling af el i elprisen, men det punkt er vi langt forbi. Vi har bygget det sidste kulkraftværk i Danmark. De seneste 25 år er CO2-indholdet i el faldet drastisk, og el bliver det første område, hvor vi bliver fri af CO2. I 2040 vil der være forsvindende lidt CO2 i elproduktionen, også når vi tager energiforbruget til fremstilling af vindmøller, solceller og bæredygtig biomasse med«.

Hvad er konsekvensen af høje elafgifter?

»Det sender et forkert signal til forbrugerne, der beholder det gamle ineffektive oliefyr og renoverer det, i stedet for at købe en eldrevet varmepumpe«.

Hvad vil almindelige danskere få ud af forslaget?

»HK’eren vil få næsten det samme som direktøren. Folk med høje indkomster bruger mere el end folk med lavere indkomster, men elforbruget stiger ikke i takt med indkomsten. Vi har alle køleskab, fryser og fjernsyn, alle vasker tøj og tænder lys, men de færreste har ti køleskabe. De velhavende har lidt mere elforbrugende isenkram, men forskellen er ikke så stor. Derfor fylder elafgifterne relativt mest for de lavtlønnede.«

Hvorfor har landdistrikterne mere gavn af forslaget end storbyerne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Indkomsterne i Udkantsdanmark er generelt lavere end i Storbydanmark, derfor vil en relativt større gevinst falde uden for de store byer. Der er heller ikke adgang til fjernvarme på landet, derfor vil de med fjernelse af elafgiften kunne skifte det gamle oliefyr ud med elpumper. Der er stadig omtrent 80.000 oliefyr i Danmark«.

Hensigten med at sænke personskatterne er at få arbejdsduelige danskere til at arbejde mere. Vil dit forslag kunne det?

»Vi har beregnet, at det øger arbejdsudbuddet med 3.400 personer. Men vores forslag vil også gøre livet lettere for pensionister og studerende, som ikke får noget ud af regeringens forslag«.

Hvis elafgiften forsvinder, så vil elforbruget vel galopere derudad?

»Nej, slet ikke. Meget af elforbruget er et basisforbrug. Nogle steder er det klart, at elforbruget vil stige. Det vil blandt andet være til opvarmning, hvor olie- og gasfyr skal fortrænges. Så elforbruget vil stige, mens gas- og olieforbruget vil falde. Det handler om at skabe en dynamisk udvikling væk fra fossile brændsler til en elektrificering af samfundet. Det er EU’s langsigtede mål at fjerne den fossile brændsel. Over 50 procent af elproduktionen kommer fra vind, sol og bæredygtigt biobrændsel«.I øjeblikketbliver el fra vindmøller og sol støttet af offentlige midler, men ifølge Lars Aagaard vil støttebehovet falde.

»Når efterspørgslen på el stiger, vil prisen på den rå el stige, men forbrugerne vil ikke mærke det, fordi afgiften fylder så meget i prisen«.

Der er vel fortsat en ’sort’ produktion af el, som risikerer at stige, hvis afgiften fjernes i et hug, og elforbruget skyder i vejret?

»Vi skal nok lægge en sti ud og aftrappe afgiften over en årrække.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringen vil indlede forhandlinger om et nyt energiforlig i slutningen af året, hvorfor ikke vente til da?

»Det er nu, pengene er på bordet, og der bliver brugt af det økonomiske råderum. Hvis vi sænker personskatterne nu, bliver der næppe råd til at fjerne elafgiften«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce