Jens-André Herbener

Kapitel 2: Luther forkastede frihed, lighed og folkestyre

Reformatoren opildnede til massakrer på rebelske bønder, der kæmpede for tåleligere levevilkår, og krævede streng lydighed, skriver Jens-André P. Herbener i sit andet indlæg i serien om Luthers mørke sider.

Jens-André Herbener
FOR ABONNENTER

En populær lutheransk myte i dag er, at Luthers generalopgør med den katolske pavekirke og hans postulat om, at alle kristne mennesker er frie og lige i forhold til Gud, har lagt et af de afgørende kim til moderne folkestyre, lighed og frihed.

Faktum er imidlertid, at Luther – målt med nutidige alen – var glødende antidemokrat. I centrum af hans samfundsopfattelse stod hverken lighed, frihed eller folkestyre, men streng lydighed over for de verdslige myndigheder.

Ifølge Luther er de verdslige myndigheder Guds stedfortrædere i samfundet til at beskytte de svage og bekæmpe de onde med sværdet. Den eneste legitime holdning over for disse Guds repræsentanter er lydighed, for ulydighed mod dem er det samme som ulydighed mod Gud selv, mente Luther.

Det er imidlertid ikke kun myndighederne, der skal vises lydighed. Den skal gennemsyre hele samfundet. Børn skal adlyde deres forældre. Tjenestepiger og karle skal adlyde deres herrer og fruer. Hustruer skal adlyde deres mænd. Børn skal adlyde deres lærere. Og alle skal adlyde fyrsterne, som Luther kalder »Guds tugtemestre og bødler«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce