PR-foto: Uffe Bryld

PR-foto: Uffe Bryld

Debat

Norsk filosof og dansk sociolog: Vi skal sige sandheden til vores børn: Det går ad helvede til, og det er vores egen skyld

De fleste af os er fanget i en falsk optimisme på klodens vegne. Vi tror, det hele nok skal gå, men vi lyver for os selv og vores børn, og nogle af os kan ikke holde det ud længere, lyder det fra filosoffen Arne Johan Vetlesen og sociologen Rasmus Willig, der i en ny bog leverer en opsang til forældre, der satser på, at klimakrisen snart går over af sig selv.

Debat
FOR ABONNENTER

»Selvfølgelig vil vores børn snart bede os om at aflægge regnskab for vores adfærd på kloden. Selvfølgelig vil de spørge: Det går da godt, ikk’ far? De kan jo se, hvordan vi opfører os, hvordan vi kører rundt i kæmpebiler, æder kød som gale og flyver verden rundt. Men det ærlige svar er: Nej, det går ikke godt, det går faktisk ad helvede til. Og vi forældre er ikke ofrene her – det er os, der er gerningsmændene«.

Sådan lyder det fra den norske filosof professor Arne Johan Vetlesen, der sammen med den danske sociolog lektor Rasmus Willig i morgen udgiver en ny bog, der er et vredt og nærmest desperat råb ud i en verden, som er ved at kollapse under klimaforandringer og overforbrug.

I bogen, der nærmest ligner et kampskrift, forsøger de at ruske op i danske – og snart også norske – forældre ved at tage udgangspunkt i børnenes undren. Derfor hedder bogen: ’Hvad skal vi svare?’. Som Rasmus Willig formulerer det:

Willig: »Vi lever i en tid, hvor vi benægter fakta, og hvor slemt det faktisk står til med verden. Temperaturen stiger og stiger, og vi udrydder dyr og plantearter i et omfang, vi ikke har set tidligere. Vores børn kan med rette spørge: Hvordan kunne I lade det ske? I vidste det jo godt! Der var jo så mange advarsler! Spørgsmål stillet af vores børn er de mest kritiske og væsentlige for vores tid, og vores svar til dem er derfor af afgørende moralsk karakter. Nok kan vi undslippe en kollegas spydige bemærkning om, at det da vist er blevet til lidt vel mange flyrejser det sidste år, men ikke vores egne børns. De svar, vi leverer til dem, er i princippet svar, der afslører, om vi overhovedet har taget ansvar for dem, eller om vi har været passivt medvirkende til, at de kan se enden på det, vi i dag forstår ved vores civilisation. Det er jo situationens alvor. Vi kan ikke lege skjul og tagfat længere. Vi er blevet fanget, og nu er vi dén«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce