»Putin er stormende populær. Tror jeg, han ville sidde der, hvis Rusland havde været et demokrati? Nej, ikke fem minutter. Styret har fjernet alle reelle konkurrenter til præsidentposten, og når valget står mellem ’den stærke mand’ og ti ukendte idioter, så stemmer folk selvfølgelig på den stærke mand«, siger Anna Libak.
Foto: Mikhail Klimentyev, Sputnik, Kremlin Pool Photo via AP

»Putin er stormende populær. Tror jeg, han ville sidde der, hvis Rusland havde været et demokrati? Nej, ikke fem minutter. Styret har fjernet alle reelle konkurrenter til præsidentposten, og når valget står mellem ’den stærke mand’ og ti ukendte idioter, så stemmer folk selvfølgelig på den stærke mand«, siger Anna Libak.

Debat

Interview med Anna Libak: Putin frygter vores værdier - ikke 4.000 danske soldater

Vestens liberale værdier og sammenhold er det bedste bolværk mod russerne og langt mere skræmmende end regeringens nye forsvarsudspil, mener ruslandskender og debattør Anna Libak.

Debat

Regeringens planer om at styrke det danske forsvar med 500 ekstra værnepligtige, kortrækkende missiler på fregatter i Østersøen og en ny international brigade på 4.000 mand kommer næppe til at give Vladimir Putin søvnløse nætter i præsidentpaladset i Kreml.

Faktisk er der kun én ting, som for alvor skræmmer Ruslands autoritære leder, og det siger hverken bang eller slår ihjel: Vestens liberale demokrati. Det vurderer samfundsdebattør, foredragsholder og ruslandskender, Anna Libak.

»Det er fint, at Danmark efter årtiers besparelser på forsvaret nu reagerer på truslen fra øst, men det forsvarsudspil, regeringen fremlagde i sidste uge, er altså ikke noget, som får det russiske regime til at ryste i bukserne. Overhovedet ikke. Rusland er en atommagt, og sidste år overførte Putin selv med et pennestrøg 20.000 mand til det vestlige militærdistrikt, der grænser op til de baltiske lande og Polen, så han er nok pænt ligeglad med, hvilken aftale forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen kan samle flertal bag. Nej, det, der virkelig skræmmer Putin, er vores insisteren på demokrati og borgerrettigheder. Hvis først denne tro på universelle værdier krydser grænsen til Rusland og slår rod i befolkningen, er Putin en færdig mand. Det er helt klart hans største frygt«.

Så det er i virkeligheden vores samfundsmodel og i mindre grad missiler og soldater, der skal holde russerne i skak?

»Militært udgør Danmark ingen trussel mod Rusland overhovedet. Men det er en kæmpe trussel for Putin, når vi fastholder, at der findes universelle liberale værdier, som også ville gælde for russerne, hvis ikke de var så uheldige at have Putin ved magten. Danmark er et lysende eksempel på, hvor godt man kan leve i et ægte demokrati, og det er enhver diktators mareridt, at vores samfundsmodel vil inspirere hans befolkning og gøde jorden for folkelige revolutioner. Det er derfor, Putin gør alt for at skabe splittelse i Europa og mellem Nato-landene. Det er derfor, han støtter alle bevægelser og antiestablishmentkandidater i Vesten, der kæmper for, at EU, vores systemer og vores institutioner braser sammen. Når der er uro i Vesten, kan han bilde sin befolkning ind, at et frit demokrati ender i kaos, og at det er bedre med en stærk mand ved magten«.

Men Putin er jo voldsomt populær i den russiske befolkning. Hvad får dig til at tro, at russerne oprigtigt ønsker en anden styreform?

»Ja, Putin er stormende populær. Tror jeg, han ville sidde der, hvis Rusland havde været et demokrati? Nej, ikke fem minutter. Styret har fjernet alle reelle konkurrenter til præsidentposten, og når valget står mellem ’den stærke mand’ og ti ukendte idioter, så stemmer folk selvfølgelig på den stærke mand. Var jeg russer, tror jeg såmænd også, jeg ville stemme på Putin i mangel af bedre kandidater. Men deraf kan man ikke udlede, at russerne ikke ville foretrække at leve i en retsstat og et demokrati, hvis de havde muligheden. Det er jeg overbevist om, at de ville«.

Hvad bygger du det på?

»Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er universalist. Jeg tror på, at der findes nogle universelle værdier og borgerrettigheder, som alle mennesker er interesserede i, hvis de frit kunne vælge. Jeg hører til dem, der tror på, at det gør lige så ondt at få pisk i Iran som i Danmark, at ekstrem ulighed skaber dårlige samfund alle steder i verden, og at det er almenmenneskeligt at foragte korrupte magthavere. Hvis individet helt selv kunne vælge, ville det vælge at leve i frie samfund med værdighed, borgerrettigheder og en retfærdig omfordeling af goderne. Vi har i Vesten fundet den bedste samfundsmodel, og det står ikke til diskussion. Det er derfor, Putin hader enhver snak om magtens tredeling, ytringsfrihed og demokrati. Det er en kæmpe trussel mod ham«.

Putin ønsker helt ny verdensorden

I regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er der lagt op til et »substantielt løft« af forsvarsbudgettet, så vi i 2023 bruger 20 procent flere penge på Forsvaret, end vi gør i dag. Trusselsbilledet mod Danmark er alvorligt, og oprustningen sker bl.a. som svar på et »udfordrende og selvhævdende Rusland«, hedder det i udspillet.

Skal vi frygte russerne, Anna Libak?

»Der eksisterer ikke nogen direkte territorial trussel mod Danmark, men Rusland er en trussel mod EU. Rusland er en revanchistisk magt, der kæmper for at ændre den bestående internationale orden. Landet har de sidste 10 år givet fuldstændig umisforståeligt umiskendeligt udtryk for, at man ikke er tilfreds med den verdensorden, der er i dag, hvor Vesten dominerer. Den vil man have bragt til ophør og erstattet med en verdensorden, som vi kender den fra Jalta-aftalen efter Anden Verdenskrig, hvor få stormagter delte verdensherredømmet imellem sig og respekterede hinandens interessesfærer«.

Vi skal sørge for, at EU ikke går i opløsning, for et samlet EU forhindrer Rusland i at spille landene ud mod hinanden

Men hvad er det helt konkret, vi skal frygte? Vil russerne invadere de baltiske lande?

»Det er uklart, om Putin vil invadere Baltikum. Vi ved det simpelthen ikke. Men han vil næppe gøre det, hvis der er overvejende sandsynlighed for, at han vil lide et militært nederlag. Det er derfor, vi som medlem af Nato er nødt til være til stede i regionen og det i langt højere grad end i dag«.

Og det sikrer det danske forsvarsudspil?

»Forsvarsudspillet er første skridt på vejen, men isoleret set afskrækker det ikke russerne. Lad mig give et eksempel: De missiler, vi vil udstyre danske fregatter med, er de såkaldte SM2-missiler, som er luftværnsmissiler, der kun rækker nogle få hundrede kilometer. Havde vi virkelig ønsket at afskrække russerne, havde vi købt de noget dyrere SM6-missiler eller Tomahawk krydsermissiler, som vil kunne ramme Ruslands Iskander-missiler, mens de endnu står i affyringsramperne i Kaliningrad. Det danske forsvarsudspil kan russerne umuligt opfatte som offensivt. Det nægter jeg at tro på«.

Siger du, at Danmark bør opruste endnu mere, end forsvarsudspillet lægger op til?

»Det er jo en afvejning, men ja, jeg kunne godt have tænkt mig, at vi havde fået Tomahawk-missiler på de danske fregatter som svar på, at Rusland opstiller Iskander-missiler, der kan påmonteres atomsprænghoveder og ramme København. Regeringen vil i stedet lave en brigade på 4.000 mand, der skal stå klar i 2024, og som inden for 180 dage skal kunne mobiliseres og f.eks. holde russerne i skak i Baltikum, men altså hallo … den brigade kommer jo aldrig nogensinde til at rykke ud, hvis Rusland først har atommissiler stående i Kaliningrad, der kan svare igen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det så en fuldstændig ligegyldig oprustning fra dansk side?

»Nej, de danske initiativer giver mening som led i Nato’s samlede oprustning. Det handler om, at vi stiller nogle kapabiliteter til rådighed, der stiller Nato tilfreds, og Nato har bedt om den danske brigade på 4.000 mand. Rusland udgør en trussel mod balterne, og det er den trussel, Danmark sammen med resten af Nato skal være klar til at svare på. Vi skal markere, at vi er klar til at gøre modstand, hvis de prøver på noget. Vi vil ikke bare sidde med hænderne i skødet, som vi gjorde, da russerne annekterede Krim og invaderede Østukraine«.

Men er Danmark så ikke med til at starte et nyt våbenkapløb, hvor Rusland nu kan opruste yderligere under påskud af at skulle matche vores militære kapaciteter?

»Nej, Danmark opruster ikke. Det vil jeg gerne advare imod at tro. Efter 30 års nedrustning er det nærmere et reparationsarbejde, vi har sat i gang, og det er hårdt tiltrængt«.

Fasthold sanktionerne

Det er langtfra alle, der abonnerer på fjendebilledet af Rusland. Tidligere ruslandskorrespondent og udlandsredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose mener, at Vesten fejllæser Putin, og advarer imod at dæmonisere Rusland og Putin. I stedet bør vi investere i ruslandsstudier, så vi i Danmark bliver klogere på, hvem russerne er, og hvad de ønsker at opnå, lød det fra Flemming Rose i et interview i Politiken tidligere på året.

Også medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Marie Krarup, der er cand. mag. og sprogofficer i russisk, mener, at vi misforstår russerne: »Jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvad det er for en konkret trussel, Rusland skulle udgøre«, har hun sagt til Information. Det undrer Anna Libak:

»Jeg fatter ikke, hvad de mener med, at truslen fra Rusland er overdrevet. Vi har at gøre med en stormagt, som flere gange har vist vilje til med militær magt at erobre store bidder af suveræne stater. Hvis ikke det er at vise, at man ønsker en helt anden verdensorden, så ved jeg ikke, hvad det er. På ét punkt vil dog give Flemming Rose og Marie Krarup ret: Der er i disse år en tendens til at tro, at Rusland står bag mere, end de i virkeligheden gør. Det var ikke russerne, der fik Donald Trump valgt, og det var ikke russerne, der afstedkom Brexit. Det var os selv, og det var udtryk for, at Vestens magt i verden er vigende, og det må vi rette op på. Det kan vi ikke tørre af på Putin. Overhovedet ikke«.

De har altså delvist ret, når de siger, at truslen fra Rusland er overdrevet?

»Nej, truslen fra Rusland er ikke overvurderet, men det er forestillingen om Ruslands påvirkning af Europa. Rusland har ikke skabt EU-krisen, men de bifalder den selvfølgelig og gør, hvad de kan, for at forværre den«.

Der er en voksende træthed i den russiske befolkning over korruptionen og den ubeskriveligt store kløft mellem rig og fattig

Hvad er det bedste, Danmark, Europa, Vesten kan gøre for at holde Rusland i skak?

»Vi skal fortsætte med at være velstående, demokratiske retsstater, der lidt efter lidt kan vinde russernes hearts and minds, når det går op for dem, at vores værdier giver bedre samfund end deres. Vi skal sørge for, at EU ikke går i opløsning, for et samlet EU forhindrer Rusland i at spille landene ud mod hinanden. Og så skal vi for guds skyld bevare de økonomiske sanktioner. Ikke fordi de kan få Putin til at ændre adfærd – det sker næppe – men fordi jo fattigere Rusland er, desto færre penge har de til at udbygge deres militær«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så de økonomiske sanktioner virker?

»De får ikke den russiske regering til at ændre holdning, men de virker i den forstand, at Rusland hele tiden bliver fattigere og får sværere ved at få fingrene i vestlig teknologi, og på længere sigt kan det føre til den folkelige opstand, som Putin frygter«.

Ser du nogen bevægelse i retning af en sådan opstand?

»Der er en voksende træthed i den russiske befolkning over korruptionen og den ubeskriveligt store kløft mellem rig og fattig, og den lede har givet en vis medvind til den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Men det er meget svært at se, hvad eller hvem der skulle true Putin ved præsidentvalget i 2018«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce