Folketingsvalg 2011. Afstemning på Frederiksberg Rådhus
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Folketingsvalg 2011. Afstemning på Frederiksberg Rådhus

Debat

Heltberg uden filter: Jeg vejer for og imod, men jeg ved, jeg ikke har et valg på tirsdag

Debat
FOR ABONNENTER

Ude i entreen på konsollen ligger et ubetydeligt brev med grå påskrift: Valgkort. Jeg skal møde i Idrætshuset på Østerbro, aflevere kortet ved valgbord 11 og derefter bevæge mig ind i en lille boks med forhæng, hvor jeg med et kryds skal angive, hvem jeg stemmer på til borgerrepræsentations- og regionalrådsvalget.

Det var da et held, jeg fandt det blandt den stak reklamer, som posten bliver ved med at placere i min postkasse, selv om jeg – udtrykkeligt! – har frabedt mig det. Af med reklamerne skal han vel.

Hvis danskerne ikke er klar over, at der er kommunalvalg på tirsdag, må det skyldes, at de ikke ejer et fjernsyn. Men det gør de, og man kan ikke åbne for nogen kanal på noget tidspunkt af døgnet, uden at valget er i fokus. I den forstand holder tv og medier i det hele taget demokratiet og valgdeltagelsen oppe. Døgnet rundt er der KV17 på alle platforme, fra Skagen til Gedser, fra Nørre Aaby til Skjern; der er ikke den købstad i Danmark, som ikke har været på kortet.

Jeg ser Anders Langballe med voksende furer under øjnene, mens han kører riget rundt med Lars Løkke og deltager i at trykker borgmestre og byrådsmedlemmer i hånden. Alt er tilrettelagt og justeret, intet tilfældigt, alt vil klappe, vi vil klappe – om end vi måske er lidt mindre interesserede end tv. Skulle der ikke være en tenniskamp, som ikke afbrydes af valgkamp? Skulle der ikke være en, bare én, underholdningsudsendelse, som bringes med et fæ i værtsrollen uden afbrydelser?

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce