Den franske lov, der skal gøre det forbudt at ’skjule sit ansigt’, diskriminerer muslimske kvinder, der ønsker at færdes i det offentlige rum iført burka. Den er en skandale i et retssamfund.

Den diskriminerer et religiøst mindretal og styrker fordomme over for en stor europæisk religion, nemlig islam. Det konkrete problem er ekstremt minimalt.

Den franske regering anslår antallet af kvinder, der bærer burka, til omkring 2.000 ud af en samlet fransk befolkning på 65 millioner. Men religiøs diskrimination er en stor sag.

Få dage før den franske lov blev vedtaget i Nationalforsamlingen i Paris, skrev den amerikanske filosof Martha Nussbaum et essay, hvor hun spurgte, om burkaen er en tilsløret trussel?

Nussbaum er en af den vestlige verdens fineste moralfilosoffer. Hun knytter bestandigt retsfilosofiske problemstillinger til de etiske. Således også i sit essay i den amerikanske avis New York Times 11. juli.

LÆSMartha Nussbaums essay fra New York Times (eksternt link)

I sin tekst kalder hun de indvendinger, der normalt fremføres imod burkaen, for »fuldstændig uacceptable i et samfund, der skal give alle den samme frihed«.

Sarkozy har gennemtrumfet forbudet
Før vi ser nøjere på Nussbaums argumenter, må vi repetere, hvad den franske lov går ud på. Loven var til førstebehandling i Nationalforsamlingen i tirsdags.

Den blev vedtaget med 335 stemmer imod 1, mens oppositionspartierne, herunder Socialistpartiet, afholdt sig fra at stemme med diverse begrundelser.

Loven skal viderebehandles i det franske overhus, Senatet, og den vil givetvis også blive indbragt for Forfatningsrådet, der har advaret imod den.

Teksten er enkel: Ingen kan bære en påklædning, der skjuler ansigtet, i det offentlige rum, dvs. på offentlige gader og veje eller på steder, der på anden måde er åbne for offentligheden. Det er den franske præsident, Nicolas Sarkozy, der har gennemtrumfet dette vidtgående forbud.

LÆS ARTIKELFrankrigs regering vedtager burkaforbud

Undtaget er lovlige tilsløringer af ansigtet, eller tilsløringer af hensyn til bl.a. sundhed, arbejde, sport, teater eller fester. Desuden rummer loven en paragraf, der straffer den hårdt, der påtvinger en anden at tilsløre sit ansigt.

Den omstændighed, at ordet ’burka’ ikke nævnes i loven, er ligegyldig. Ingen har misforstået budskabet.

Fastelavnsmasker undtaget
Nussbaum nævner ikke den franske lov i sin tekst. Men hun kommer ind på samtlige argumenter bag loven, f.eks. at det kan være forbundet med vold at bære burka – som det forudses i lovens strenge straffebestemmelse.

Nussbaum forstår ikke, hvorfor vold i hjemmet skal fremhæves specielt i forbindelse med muslimer. Det burde være overflødigt i et samfund, der med sine love straffer enhver form for vold, især vold mod kvinder. Myndighederne burde skride langt hårdere ind over for vold og fysisk tvang i hjemmet, skriver Nussbaum.

Hvis lovgiverne mener, at vold i særlig grad er forbundet med burkaer, siden det skal have sin egen paragraf, må det undre, at f.eks. prostitution ikke bekæmpes langt mere konsekvent. For her er et kvindeforagtende miljø, hvor vold i alle sine former er reglen, ikke undtagelsen.

Nussbaum kan, stadig uden at nævne den franske lov, ikke forstå, at nogle ikke må tilsløre deres ansigt i det offentlige rum, når andre er undtaget, f.eks. hvis det er snestorm eller fastelavn eller gadeteater – præcis som også den franske lov gør det.

Netop derfor kan man ikke sammenligne dette forbud med et forbud mod, at folk i almindelighed går nøgne omkring på gader og stræder. En sådan indskrænkning af vores frihed omfatter nemlig alle.

Den franske lov skal anvendes selektivt og det uden påviselig grund.

Hensyn til religiøs overbevisning
Den amerikanske filosof kommer naturligvis også ind på det argument, at burkaen er et vidnesbyrd om, at mænd undertrykker kvinder, og at kvinder ikke opfattes som mennesker, men genstande for begær.

Men i så tilfælde står en hel kultur til diskussion, indvender Nussbaum. Pornografi, udfordrende påklædning og skønhedsoperationer er langt mere nærværende eksempler end burkaen på, at kvinder nedværdiges til sexobjekter i overensstemmelse med mænds foretrukne opfattelse af, hvordan kvinder skal se ud. Det lovgives der ikke imod i Frankrig.

Nussbaum understreger i sin tekst i New York Times, at den amerikanske retspraksis hælder imod, at loven tilpasser sig og tager vidtrækkende hensyn til, at folk giver forskellige udtryk for deres religiøse overbevisninger.

Kvækere blev f.eks. i sin tid fritaget for militærtjeneste, fordi den stred mod deres samvittighed. Britiske sikher er på deres side undtaget fra bestemmelsen om, at man skal bære styrthjelm, når man kører på motorcykel. Er det så svært?