»Auschwitz er en del af vores selvforståelse«
Alle bør besøge kz-lejren Auschwitz, skriver bibliotekar.
| 38 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Erik Pontoppidan |
fakta
I juli 2010 besøgte jeg kz-lejren Auschwitz i det sydlige Polen.
Egentlig er det en antiseværdighed, for ingen rejsebureauer med respekt for sig selv reklamerer for dette sted på en iøjnefaldende måde. Hvilket jo er forståeligt nok.
Auschwitz er alt for tæt på. Det er kun 65 år siden, at der her foregik en af
de største forbrydelser i menneskehedens historie. Så er det langt mere
ukompliceret at reklamere med f.eks. et billede af Colosseum i Rom, for den
meget blodige historie bag dette sted går flere tusinde år tilbage i tiden.
Og hvis kvaliteten af en seværdighed skal bedømmes efter styrken af de
følelser og indtryk, man får og har efter besøget, så kommer Auschwitz for
mit eget vedkommende ind som en af de allerstørste.
Auschwitz er indbegrebet af Holocaust. Nazisternes mord på 6 millioner jøder
under Anden Verdenskrig. Der var mange andre kz-lejre under krigen, men
Auschwitz var uden sammenligning den største. Her blev der myrdet 1,5
millioner mennesker, blandt disse cirka 1,1 millioner jøder.
Myrderierne blev udført med en perfektionisme og en kynisme, der overgår alt,
hvad jeg nogen sinde har læst eller hørt om. Tilmed af et land, der dengang
blev anset for at være en af de største kilder til den europæiske
civilisation og kultur.
Jeg besøgte Auschwitz i juli 2010 i forbindelse med et besøg i den polske by
Krakow, som ligger ca. 60 km fra lejren. Vi tog derud med et elektrisk
bumletog til byen Osviecim, hvorfra man kan gå de sidste par kilometer ud
til de to lejre Auschwitz og Birkenau.
Begge steder kunne jeg se alt det i virkeligheden, jeg havde læst og set
utallige film om: titusindvis af sko, briller, kufferter og anden bagage,
som nazisterne konfiskerede fra deres ofre.
Et bjerg af menneskehår fra titusinder af fanger, som blev klippet skaldet efter ankomsten. Indgangsporten til lejren med det forræderiske skilt ’Arbeit macht frei’, fængsels- og torturkældre, ’dødsmuren’, hvor tusinder blev skudt efter en kort skueproces, gaskamre og krematorier.
Eller ’Jøderampen’ i Birkenau, hvor der dagligt ankom tusinder af jøder i
lange godstog. Her blev ofrene delt i to grupper straks efter ankomsten. De
arbejdsduelige blev sendt ud i lejren som slaver, mens resten, herunder især
ældre, kvinder og børn, blev sendt direkte i gaskamrene.
Men det er unægtelig noget helt andet at befinde sig fysisk i Auschwitz end
at læse om det! I Birkenau kan man stadig se jernbaneskinnerne og perronen,
hvor folk blev sat af, og man kan også se vejen, hvor ofrene blev drevet fra
toget hen til gaskamrene og de nærliggende krematorier.
Sidstnævnte kan man dog kun se ruinerne af i Birkenau. Da det gik op for nazisterne, at de ville tabe krigen, sprængte de nemlig både gaskamre og krematorier i luften. Næppe fordi de indså, at de havde gjort noget forkert, men fordi de kunne forudse, at de ville blive dømt for krigsforbrydelser.
For alle, som interesserer sig for Europas historie, er et besøg i Auschwitz et must. Det er en meget barsk oplevelse, men de følelser og indtryk, man får med derfra, hører i allerhøjeste grad med til ens selvforståelse som europæer!
Erik Pontoppidan
Området i Birkenau er enormt – nærmest på størrelse med en lufthavn. Man kan
frit gå rundt, hvor man vil, og bortset fra at en stor del af træbarakkerne
er fjernet, fremstår næsten hele lejren, som den så ud i 1945.
Jeg spurgte vores guide, om de omkringboende polakker ikke vidste, hvad der
foregik, og han svarede, at det gjorde de nok, men næppe i det omfang,
myrderierne fandt sted. Jeg kan tilføje, at der før Anden Verdenskrig boede
65.000 jøder i den nærliggende by Krakow. I dag bor der cirka 200!
Nogle – især yngre – mener, at det nu er på tide at se fremad og glemme
rædslerne. Det er jeg meget uenig i. Historien har det med at gentage sig,
men risikoen er større, jo mindre viden vi har om den.
For kort tid siden snakkede jeg i frokostpausen med en af mine yngre kolleger
om Polen, fordi jeg havde fortalt, at jeg skulle til Krakow. Han er i
slutningen af tyverne, og en af hans kommentarer i den forbindelse var:
»Hvordan var det nu med Polen? Var de med i Anden Verdenskrig?«.
I de senere år er interessen for Holocaust vokset enormt, og Auschwitz-museet
besøges i dag af over en million personer om året. Der er produceret et utal
af bøger og film om emnet, og man kunne spørge sig selv, hvorfor så mange
stadig er dybt fascineret af nazisternes rædsler.
For mit eget vedkommende er en del af svaret, at jeg finder det utrolig
interessant at prøve at forstå, hvordan det kunne lykkes nogle få psykopater
at få gennemført et så vanvittigt projekt.
En anden del af forklaringen kunne være, at mange føler en vis
tilfredsstillelse ved at læse et kapitel i verdenshistorien, hvor det er
fuldstændig krystalklart, hvem der er de gode og de onde, og hvor de gode
vandt.
Men for alle, som interesserer sig for Europas historie, er et besøg i Auschwitz et must. Det er en meget barsk oplevelse, men de følelser og indtryk, man får med derfra, hører i allerhøjeste grad med til ens selvforståelse som europæer!
Se også
- Holocaust skabte polsk guldfeber 14. mar 11.41
- At tale for dem som ingen stemme har 09. nov 00.01
- Ny bog afslører nazisternes dødsmaskineri 10. sep 12.20
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen
ibyen anbefaler
-
11. feb. 2012 KL. 12.05 Biografen Testamentet
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 14.53
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 11.36
-
04. feb 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
12. feb 18.21
-
12. feb 14.49
-
12. feb 13.53
-
12. feb 04.41
-
11. feb 14.14
- › Se flere
Seneste Skriv
-
12. feb 07.58
-
11. feb 14.07
-
10. feb 10.23
-
10. feb 09.31
-
10. feb 08.10
-
08. feb 21.10
-
06. feb 14.32
-
03. feb 10.50
-
02. feb 15.47
-
02. feb 09.41
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 00.01
-
04. feb 00.01
-
03. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
12. feb 10.00
-
12. feb 04.41
-
11. feb 12.00
-
12. feb 07.58
-
11. feb 15.00
Mest læst i går
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|






















God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR