Carsten Jensen - hvad er dit alternativ til krigen i Afghanistan?

»Jeg er modstander af en inkompetent og halvhjertet udført krig. Hvis den vestlige verden virkelig ville vinde i Afghanistan, ville det kræve en satsning, som ikke er politisk realistisk, og som der ikke er opbakning til i hverken USA eller andre Nato-lande. Det er en krig på halvt blus, og derfor kan vi lige så godt trække os ud«.

Hvilke konsekvenser tror du en tilbagetrækning får?

»Det vil få den konsekvens, at Taleban overtager magten i visse dele af Afghanistan bortset fra Kabul og de nordlige områder. Landet vil blive opdelt og befinde sig i lovløshed og kaos. Men det gør det allerede«.

Nogle afghanere siger, at Taleban genvinder magten i hele landet, hvis Nato trækker sig ud. Er det bare ærgerligt for de mennesker, der har samarbejdet med os og risikerer at blive dræbt eller lemlæstet?

»Det er ikke ærgerligt, det er tragisk. Men medmindre vi vil ofre ti gange så mange penge og optrappe til 400.000-500.000 soldater, så kan vi ikke vinde krigen. Skal vi fortsætte krigen af hensyn til de 10.000 afghanere, der har samarbejdet tæt med os? Eller måske 100.000 ud af en befolkning på 30 millioner? Vi er jo mange Nato-lande, og de, hvis liv er direkte truede, kan vi tage med os hjem. Vi har brugt snart ti år på at bevise vores egen inkompetence, afmagt og mangel på forståelse for landet. Lige så længe som de to verdenskrige tilsammen«.

Men hvordan kunne Afghanistankrigen være undgået? Ingen forestiller sig vel, at USA skulle have siddet på hænderne efter at have mistet 3.000 mennesker 11. september 2001?

»Dengang gik jeg også ind for krigen. Da Taleban var væltet, og vi ikke kunne fange Osama bin Laden, burde vi enten have trukket os ud eller begyndt på egentlig genopbygning. Men det gjorde vi ikke, fordi Irakkrigen var meget vigtigere, selv om det intet havde med terror at gøre. Problemet i Afghanistan er, at vi har valgt de værst tænkelige alliancepartnere, nemlig de krigsherrer, der herskede over landet, indtil Taleban tog magten. Nu sidder afghanerne på muren og ser på, hvem der vinder. Og de tror ikke på, at det bliver os«.

Foretrækker du, at Taleban kommer tilbage til magten, frem for at vi bliver i Afghanistan?

»Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed«.

Men hvorfor er det ikke positivt, at mere end to millioner afghanske piger nu kommer i skole i modsætning til under Talebans mørkemænd?

»Det er det også. Men hvis vi ikke kan garantere deres sikkerhed og skabe ro og orden, så hjælper uddannelse ikke noget. Danske officerer taler om, at det vil tage mindst ti år at vinde krigen, og det tror jeg er meget optimistisk og naivt. Jeg ved ikke, om det er et bedre alternativ til mørkemænd, at afghanerne kan se frem til 20 års krig. Der er intet sted i Afghanistan, som bare minder om et demokrati. Alle steder er i hænderne på feudale herremænd, der gør fuldstændigt, som de vil. Jeg siger ikke, at alt bliver godt, hvis vi trækker os ud, for det gør det overhovedet ikke. Afghanistan er en udvejsløs tragedie, og det har det været i 30 år, siden russerne invaderede landet«.

Så ugemagasinet Time har ret: Alternativet til krigen i Afghanistan er en ung pige med afskåren næse?

»Nej, for alternativet er selvfølgelig, at hun tager en burka på. Så er der ikke nogen, der piller ved hende. Det går jeg ikke ind for, men sådan er det bare. Hvad gør danskerne i deres indsatsområde for, at kvinder skal blive mere frie? Da jeg var derude sidst, var der en medarbejder ud af 750, som beskæftigede sig med kvinder. Det er ingenting«.

Hvad kan vi bruge din kritik til, når du ikke er i stand til at opstille et bedre alternativ for Afghanistan?

»Til at trække sig ud og fortælle befolkningen, hvad der virkelig foregår i Afghanistan. Der er ikke nogen tvivl i mit sind om, at når vi som et af de få lande i Nato-alliancen har haft et befolkningsflertal for krigen, så er det, fordi befolkningen ikke får de rigtige informationer om, hvor dårligt det står til«.

LÆS OGSÅHvorfor er vi tavse om krigen i Afghanistan?

Vil en tilbagetrækning ikke give al-Qaeda mulighed for at vende tilbage til Afghanistan og planlægge ny international terror?

»Det tror jeg ikke, for de har deres baser i Pakistan, hvor de står vældig stærkt. De har ingen grund til at bruge Afghanistan. Al-Qaeda står også stærkt i Yemen og Somalia, og der har vi jo ikke tænkt os at føre krig«.

Men når vi så har trukket os ud, hvordan hjælper vi så den afghanske befolkning?

»Det har jeg svært ved at overskue. Vi kunne hjælpe dem med genopbygning, men når sikkerheden ikke er der, så er det svært at få nogen til at tage derud og sætte livet på spil. Ingen kan vide, hvad der sker på lang sigt, men på kort sigt bliver det ikke bedre. Jeg tror kun, det bliver værre i Afghanistan; med eller uden vores medvirken. Men det er en profeti, jeg meget gerne ser gjort til skamme. Hvis det pludselig viser sig, at den nye amerikanske strategi om ikke at udslette fjenden, men hellere beskytte befolkningen, virker, vil jeg være den første til at blive glad«.

Hvordan finder man ud af, om strategien virker, hvis vi ikke bliver i Afghanistan?

»Det kan du sige, men igen er der sat nogle tidsrammer. Hvis strategien først virker om 20 år, er det ikke politisk realistisk. Du får ingen politiker til at stille sig frem og sige, at krigen kræver mange flere soldater, mange flere ofre og mange flere penge. Og især, når der ikke er olie i Afghanistan«.

Kunne forklaringen ikke være, at du som hardcore krigsmodstander er med til at overbevise befolkningen om, at projektet er håbløst, og at der ikke er noget lys i mørket?

»Det har intet med min modstand at gøre, men meget at gøre med folks pengepung. De kan ikke se, hvorfor de skal betale højere skatter for at føre en tvivlsom krig i Afghanistan, der koster danske liv. Før eller senere når vi tidspunktet, hvor vi trækker os ud på grund af danskernes forhold til penge og politikernes ønske om at blive genvalgt. Og så kan vi lige så godt gøre det nu og spare mange liv«.