Annonce
Annonce
Annonce
Debat

»Politikerne udnytter danskernes frygt«

For første gang i siden Anden Verdenskrig bestemmer en domstol, hvad jeg må mene politisk, siger Peter Høilund.

22
Gem til liste

fakta

Peter Høilund er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet flere bøger om bl.a. socialret og anerkendelse og forsker aktuelt i frygt, sikkerhed og undtagelsestilstand.

Peter Høilund, du har skrevet en bog om frygtens ret. Hvordan ser vi det i praksis?

»Frygtretten har rod i situationer med uro, forvirring og katastrofeforestillinger, hvor mange er tilbageholdende med at deltage i almindelige politiske aktiviteter. De typiske eksempler er terrorangrebet 11. september i USA, hvorefter vi i Danmark straks fik terrorpakke et og to. Et andet eksempel er bankpakkerne, som regeringen lagde frem, selv om vælgerne i realiteten ikke ønskede dem«.

Hvad er det bagvedliggende rationale ved frygtens ret?

»Politikere begrunder frygtens ret gennem det, der hedder nødvendighedens lov. Nødvendighedens lov legitimerer frygtens ret og erstatter politiske diskussioner i offentligheden og blandt de politiske partier. Der er ingen debat om de love, der udløses af frygt. Der er ingen opposition, for når det handler om national sikkerhed, så er alle musestille. Man er i virkeligheden klar til at begrænse sin egen frihed for sikkerhedens skyld«.

LÆS Politisk flertal vil ændre terrorlov

Kan du give eksempler på, hvordan denne frygtkultur har påvirket retstilstanden?

»Frygt for terror, finanskrise, fødevaresygdomme og epidemier nærer et behov for sikkerhed, som samfundet forventes at imødekomme. Kun sådan kan man sikre sit liv og sin frihed. I min bog sættes frygtretten ind i et historisk perspektiv. Niccoló Machiavelli rådgav sin fyrste til at herske, ikke ved at gøre det bedste for folket, men ved at holde dem i en tilstand af frygt. Frygten gør det lettere for politikere at styre et land. Frygt kan få befolkningen med på ideer, som de normalt ikke ville acceptere. Denne politik accelererer voldsomt efter 11. september og i Danmark særligt i 2005 efter Muhammedkrisen. Man mister nærmest grebet om virkeligheden og giver efter for frygten«.

Men er et af grundprincippet i grundloven ikke, at samfundet skal beskytte borgerne?

»Det er min opfattelse, at samfundet skal beskytte borgerne, men der går en grænse, nemlig dér, hvor der gnaves af demokratiske grundværdier. Vi må altså kæmpe for og tro på, at vores demokrati er så velfunderet og stærkt, at de kriser, der opstår på grund af frygt, kan rummes inden for demokratiets rammer«.

Hvem er det helt konkret, der gnaver i demokratiet?

For ikke så længe siden kunne man støtte den albanske diktator Enver Hoxha, Sovjets Stalin, Kinas Mao og Østtysklands Erich Honecker uden at risikere fængselsstraf.

Peter Høilund

»Det er dels politikerne, men også domstolene. Vi har blandt andet sagen fra 25. marts 2009, hvor Højesteret idømte seks unge mennesker betinget fængsel fra 60 dage til seks måneder. Deres forbrydelse bestod i, at de havde arbejdet til fordel for to revolutionære bevægelser, PFLP i Israel og FARC i Colombia, ved at sælge T-shirts og sende overskuddet til organisationerne. Denne gruppe kaldte sig selv Fighters and Lovers. De blev frifundet i Københavns Byret, men deres politiske aktiviteter blev af Højesteret karakteriseret som terrorisme«.

LÆS OGSÅ Flertal vil bremse overvågning af sms'er

»I 1960’erne og 1970’erne kunne man aktivt støtte udenlandske diktatorer uden at risikere fængselsstraf. Den dom viser for første gang i siden Anden Verdenskrig, at en domstol bestemmer, hvad jeg må mene politisk. For ikke så længe siden kunne man støtte den albanske diktator Enver Hoxha, Sovjets Stalin, Kinas Mao og Østtysklands Erich Honecker uden at risikere fængselsstraf. Det er en indskrænkning i min spontanitet og kreativitet som politisk person i et demokrati, at domstolene skal bestemme, hvad jeg mener. Der sættes grænser for, hvem vi politisk må støtte. Konsekvenserne heraf er reelt uoverskuelige og vil måske først vise sig om lang tid. Demokrati forudsætter et rum, hvor vi kan sige vores meninger frit, uden frygt for straf. Vi ofrer alt for meget for en sikkerheds skyld«.

Du bruger blandt andet udlændingeloven i et eksempel, hvor viljen til at sælge ud har fået frit løb. Kan du uddybe det?

»Der skete et afgørende brud mellem den lovgivende og udøvende magt på den ene side og domstolsmagten på den anden i 1983 i forbindelse med en revision af loven. Her blev der indsat en bestemmelse i paragraf 56, stk. 8, som foreskrev, at Flygtningenævnets afgørelser er endelige. Denne bestemmelse genoplivede en velkendt debat om, hvorvidt man i Folketinget kan vedtage en regel, der fratager domstolene en kompetence, som de ifølge grundlovens paragraf 63 har til at prøve administrative afgørelser. Sager om udlændinge og deres ophold kan derfor ikke bringes for højere myndigheder. De slutter i Flygtningenævnet. Efterfølgende har der været er række stramninger, f.eks. med tuneserloven, hvor der lovgives for en minoritet – udlændinge på tålt ophold – der ikke har samme rettigheder som landets øvrige borgere. I 2009 indførte man en slags domstolskontrol, der kan afgøre, om en udlænding er til fare for rigets sikkerhed. Dog er udlændingen fortsat afskåret fra at varetage sine egne rettigheder, da myndighederne fortsat kan tilbageholde oplysninger. Denne udvikling viser også et pres på magtfordelingslæren, hvor der er sket en forskydning, så dele af domstolenes kontrolvirksomhed overgår til administrationen«.

LÆS OGSÅ »Terrorloven rammer den politiske kunst«

Tror du, de danske politikere stadig gør brug af en af verdenshistoriens første spindoktorers råd om ledelse og frygt?

Der knytter sig et særligt politisk fænomen til frygtens ret. Vi så det f.eks. efter terrorangrebet 9/11, og da finanskrisen skyllede ind over landets grænser.

Peter Høilund

»Jeg tror desværre, at Machiavelli i virkeligheden har skrevet den første og bedste håndbog for spindoktorer. I forhold til nødvendighedens lov er det meget klart. Vi kan bare se det på vores Afghanistanpolitik. Hvorfor er vi Afghanistan? Det er ikke alene for at stabilisere landet og udvikle demokrati, men derimod for vores egen sikkerheds skyld. Vi ser det aktuelt, hvor vi frygter græske tilstande. Vores politikere ved, hvor effektiv frygt er, og de bruger den. I Anders Foghs sidste tale, inden han gav ministerposten videre til Lars Lykke, brugte han ordene ’tryghed og sikkerhed’ 21 gange. Frygt og sikkerhed er store og vigtige politikområder, hvor der er mange muligheder for at markere sig i medierne«.

Du angriber ikke kun tendensen, men også regeringens kurs siden 2001. Hvilken rolle har oppositionen spillet?

»Der knytter sig et særligt politisk fænomen til frygtens ret. Vi så det f.eks. efter terrorangrebet 9/11, og da finanskrisen skyllede ind over landets grænser. De politiske partier ophævede deres velkendte uenighed. I løbet af kort tid blev et stort flertal i Folketinget enige om omfattende og kompliceret lovgivning. Der var kun meget begrænsede politiske drøftelser partierne imellem eller i offentligheden. Væsentlige ændringer af straffeloven blev presset hastigt igennem under henvisning til nødvendighedens lov. Det skete uden hensyn til høringssvar eller Justitsministeriets Straffelovsråd, som eller er nedsat til at udtale sig om sådanne tiltag«.

»Det samme gælder bankpakkerne. De er blevet til bag lukkede døre og handler om omfattende økonomisk støtte til pengeinstitutter, hvis konsekvenser der næppe er mange, der kan overskue. Nødvendighedens lov træder i stedet for diskussioner mellem regeringen og oppositionen og drøftelsen i den borgerlige offentlighed«.

»Anderledes forholder det sig med den almindelige politik, der ikke er båret af frygt, f.eks. den økonomiske politik, hvor der er to blokke med hver sin økonomiske plan og omfattende drøftelser for og imod disse planer i alle medier, på arbejdspladser m.v.«.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb