Annonce
Debat 16. jan. 2012 KL. 16.20

De radikale: Bankerne er ikke grådige skurke

Regeringspartiet vil skærpe kravene til bankerne i stedet for at indføre finansskat.

fakta

Nadeem Farooq er folketingsmedlem for Det Radikale Venstre.

Han er partiets skatteordfører.

Radikale Venstre holder ikke hånden under banker, når vi siger nej tak til skat på finansielle transaktioner. Vi holder i stedet hånden under vækst og danske arbejdspladser.

EU-kommissionens egne beregninger viser nemlig, at Europa vil miste knap 500.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner.

Alene i Danmark risikerer vi at miste 5.000 arbejdspladser på grund af lavere vækst. Det har vi ikke brug for i den nuværende situation.

Redaktør for Politikens lederkollegie, Lars Trier Mogensen, tager derfor fejl i sine indlæg i både onsdagens og torsdagens aviser, når han siger, vi holder hånden under bankerne.

LEDER Pinlig radikal afvisning af EU-skat på spekulation

Regeringen ønsker at regulere den finansielle sektor og sikre, at bankerne fremover fortsat bidrager markant til vores samfund. Men i en periode med lav vækst i hele Europa er svaret ikke at indføre en skat, der kan koste os næsten en halv million job. Dertil kommer de job i bankerne og i den finansielle sektor, som flytter ud af Europa.

Radikale Venstre har ikke noget ideologisk udestående med bankerne.

Nadeem Farooq

Vi ønsker at skærpe kravene til bankernes kapitalgrundlag og sikre større gennemsigtighed i den finansielle sektor på europæiske niveau.

Derfor imødekommer vi målsætningen i EU om at gennemføre et krav om styrket kapitalgrundlag i den finansielle sektor.

Radikale Venstre har ikke noget ideologisk udestående med bankerne, men den finansielle sektor bidrager markant til vores samfundsøkonomi.

LÆS OGSÅ Margrethe III fejres af finansfyrsterne

Derfor skal vi sikre, at bankerne bliver ved med at være sunde og robuste, så de også fremover bidrager afgørende til vores fællesskab.

For nogle er det fristende at gøre spørgsmålet om skat på finansielle transaktioner til et moralsk anliggende.

Det er for nemt at udråbe bankerne til grådige skurke, der bærer skylden for vores økonomiske krise.

Vi skal sænke vores udgifter, få flere i arbejde og have færre på overførsler.

Nadeem Farooq

Men sandheden er mere kompliceret end som så. Krisen er primært udløst af de politikere, der svigtede deres ansvar ved ikke at rydde op i deres offentlige finanser og tilmed førte en uansvarlig pengepolitik.

Der findes desværre ingen nemme løsninger på krisen. Vi kan ikke beskatte os til øget vækst, det skal vi kæmpe os til.

Vi skal i stedet genoprette tilliden til vores økonomi.

Vi skal sænke vores udgifter, få flere i arbejde og have færre på overførsler.

Lykkes det, får vi råd til at investere massivt i bedre og mere uddannelse, og vi kan for alvor sætte gang i en grøn omstilling. Det vil styrke vores vækst og sikre, at vi har råd til at tage os af vores udsatte og sårbare.

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

23. maj. KL. 00.01 Bæredygtig træhest

Det sker
Rootsrock. Publikum kan glæde sig til Dr. Johns karakteristiske Farfisa-orgel, messingblæs og kvindekor. - Foto: Toke Hage
23. maj. KL. 12.48

Funky voodoomusiker kommer til Roskilde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning