Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Discount. Fattigdommen vokser trods højkonjunktur

Analyse 2: De økonomiske vismænds mål for fattigdom i Danmark er sat meget lavt.

Gem til liste

Fattigdomsdebattør

Finn Kenneth Hansen, cand.polit., CASA. Kilde: Det Økonomiske Råd: Diskussionsoplæg. 5. december 2006

Fattigdom er et alvorligt problem i Danmark. Fattigdom i dag vil sige ikke at kunne forsørge sig og sine i forhold til det velfærdssamfund, pågældende lever i. Det slår Det Økonomiske Råd nu fast i sin seneste rapport. I de seneste års diskussion har der ellers hersket uklarhed om, hvorvidt vi overhovedet har fattigdom i Danmark. På grund af en manglende erkendelse er der også uklarhed om, hvornår man er fattig. Forskellige organisationer har presset på for fastlæggelse af en officiel fattigdomsgrænse med henblik på at få en opgørelse, som kan sige noget om udviklingen i fattigdommen. Det er modigt af Det Økonomiske Råd at tage problemstillingen op med belysning af omfang og perspektiver for bekæmpelse af fattigdommen.

Omfanget af fattigdom er selvfølgelig afhængigt af, hvordan man afgrænser problemet. Rådet foretager en diskussion af, hvilken grænse der kunne være mest hensigtsmæssig, og vælger den mest almindeligt anvendte opgørelsesmetode: 50 procent af medianindkomsten i en indkomstfordeling baseret på folks disponible indkomster. Dette til forskel fra EU, som er begyndt at anvende 60-procents grænsen som grænse for folk med risiko for fattigdom. Selv om rådet opererer med begge fattigdomsgrænser, er der ikke foretaget egentlige følsomhedsanalyser. Det vil sige hvordan fattigdomsbilledet ser ud ved f.eks. en 45-procents grænse eller 60-procents grænse. Problemet er, at sammensætningen af fattige er afhængig, af hvor grænsen sættes.

Rådet gør f.eks. selv opmærksom på, at en kontanthjælpsmodtager modtager en ydelse, som udgør 52 procent af medianindkomsten, og da det samtidig konstateres, at boligudgiften spiller en væsentlig rolle for den enkelte persons/families fattigdomssituation, ville det have været gavnligt med en analyse af sammenhængen mellem forskellige grænser og boligudgifter og disses betydning for afgrænsningen af fattige.

Med den valgte lave grænse bliver fattigdomsproblemet for rådet et ungeproblem, hvor en følsomhedsanalyse med inddragelse af boligudgifter nok ville give et andet billede. Rådet opgør ikke, hvor mange børn der indgår i de fattige familier, og med børn spiller grænsen en afgørende rolle. Rådet anbefaler ikke nogen bestemt fattigdomsgrænse, men afgrænser antallet af fattige som dem, der ligger under 50-procents grænsen, hvor den disponible indkomst for den enkelte person er 75.000 kr. (2004) eller 6.300 kr. pr. måned (2004). Der er tale om valg af en relativ grænse, men samtidig en meget lav grænse. Til sammenligning er skattevæsenets grænse for inddrivelse af offentlig gæld vedrørende afdragsordninger på 85.000 kr. (2006).

Også set i forhold til skattevæsenets fastsatte grænse for betalingsevnevurdering ved inddrivelse af gæld er den lav. Her opereres med et rådighedsbeløb for en enlig på 4.200 kr. pr. måned (2006) til det daglige forbrug, altså efter betaling af skat og bolig. Hvis man skal kunne opretholde dette rådighedsbeløb, må ens nettoudgifter til bolig samt udgifter til f.eks. forsikringer ikke overstige 2.100 kr.

Netop boligudgifterne er helt afgørende for den enkeltes fattigdomssituation. Rådet opgiver selv tal fra 1999 og skriver, at 40 procent af de fattige har en boligudgift i 1999 på over 2.500 kr. pr. person. Alene ud fra disse tal kan man sige, at der er tale om en fattigdomsgrænse, som er lavt sat. Men man kunne ønske, at rådet havde gjort mere ud af boligudgifternes betydning for fattigdomsbilledet.

Det Økonomiske Råd påpeger rigtigt, at fattigdom opgjort på baggrund af indkomsterne i et enkelt år kan give et misvisende billede. Tilfældige udsving og midlertidige forhold ikke mindst for selvstændige erhvervsdrivende kan betyde, at de i det enkelte år har lave indkomster. Det at have lave indkomster i flere år er et bedre udtryk for en fattigdomssituation.

Man har vanskeligt ved at få dagligdagen til at slå til og anskaffe goder. Rådet har derfor set på situationen over en 16-årig periode og opgjort, hvor mange der ligger under fattigdomsgrænsen.

Jo flere år der betragtes, jo færre personer har ligget under fattigdomsgrænsen, men samtidig viser undersøgelsen, at der er en stigende risiko for at ’hænge fast’ i fattigdom, jo flere år man har ligget under grænsen. Der vil således være 5 procent af dem, som er fattige i et enkelt år, som fortsat vil være fattige efter 10 år.

Varigheden spiller en afgørende rolle, og både i EU og i Norges fattigdomsudredning foretages en afgrænsning af fattige, som har ligget under grænsen i tre år. Rådets undersøgelse viser, at ca. 125.000 personer har levet med denne situation i Danmark. Det vil sige, at de i tre år har ligget under en meget lav indkomstgrænse, hvor det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen og med afledte sociale og psykologiske konsekvenser.

I opgørelsen af fattige ser rådet meget fornuftigt bort fra studerende i opgørelsen. Det betyder, at sammensætningen af de fattige er mere realistisk end i almindeligvis officielle opgørelser af tal for personer og familier med lave indkomster. Rådet opgør andelen af fattige til 5 procent af den voksne befolkning i 2004.

Set over et længere forløb fra 1988 til 2004 er andelen af fattige faldet fra knap 6 procent i 1988 til lidt under 4 procent i 1995, hvorefter den har været stigende siden 1998 og i 2004 er på knap 5 procent.

Opgjort i antal personer er antallet af fattige i 2004 opgjort til 165.000. Der har været en stigning i antallet af fattige siden 1998 på næsten 30.000 personer. I perioden 2001 til 2004 er tallet steget med 10.000 personer.

Set over tid er der ikke de store svingninger i andelen af fattige, hverken når man ser på 50-procents grænsen eller 60-procents grænsen. Rådet gør sig overvejelser om, hvorvidt andelen og antallet af fattige hænger sammen med konjunktursituationen, altså om fattigdommen stiger med f.eks. stigende arbejdsløshed og falder med faldende arbejdsløshed. Det ser ikke ud til at være tilfældet. De små svingninger i andelen af fattige følger ikke konjunktursvingningerne. F.eks. de seneste år, hvor arbejdsløsheden har været faldende, har andelen af fattige tværtimod været stigende. Andelen af fattige følger ikke overraskende udviklingen i uligheden i indkomstfordelingen. Andelen af fattige har således været faldende fra 1988 til midten af 1990’erne, hvor uligheden faldt, men har været stigende siden 1998, hvor der også har været tale om en stigning i uligheden i de disponible indkomster.

Der er ikke en direkte kortsigtet sammenhæng mellem udviklingen i arbejdsløsheden og andelen af fattige. Der er imidlertid noget, der tyder på, at andelen af fattige er stigende nogle år efter en periode med relativt høj arbejdsløshed. Dette bekræfter rådets analyse, idet den viser, at jo længere personer er væk fra arbejdsmarkedet, jo større sandsynlighed er der for, at folk bliver fattige.

PolitikenPlus
  • Samtale før døden En tidsrejse på Betty Nansen viser opgør med nazitiden

    Pluspris fra 100 kr. Alm. pris fra 160 kr. Køb
  • Nytår Det kunne være et billede fra Dallas, Texas. Der kunne være tale om en sen nat i The Lone Star State ? og en cowboy, som ikke lige kunne huske, hvor han havde parkeret sin hest.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 980 kr. Køb
  • Winemakers Dinner Smag på 8 udvalgte vine fra nogle af de bedste og mest spændende områder i Spanien med masser af point fra Penin. Og nyd en tilhørende Rasmus Bo Bojesen menu kreeret så mad og vine matcher hinanden.

    Pluspris 850 kr. Alm. pris 1.250 kr. Køb
  • Fortiden Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Puslespil med lyd Sjovt og underholdende puslespil med lyd. Når brikken placeres korrekt kommer der en realistisk lyd, som afspejler den figur som brikken viser. Fås i 3 forskellige varianter.

    Pluspris 105 kr. Alm. pris 125 kr. Køb