Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Hvorfor må man ikke takke nej til alkohol i Danmark?

Hvad nu, hvis det var okay, at man ikke havde lyst til at drikke?

Debat

Jeg hedder Laura, jeg er 19 år, og det her skriv har taget mig to år at forfatte.

To år, fordi det handler om min far, om at være barn af en alkoholiker, og at vi bliver nødt til at ændre vores drukkultur.

Jeg starter med mig selv, for jeg har besluttet, at det skal være okay i mit nærvær ikke at drikke, og at jeg ikke længere vil være vidne til, at nogen bliver presset til det

Min far kom i behandling første gang i 2000. I 2011 begyndte han i en ny omgang kommunal behandling og kort tid efter proklamerede han:

»Laura, de tror på, at jeg kan lære at drikke igen«.

Jeg blev ret vred på behandlerne. Hvorfor sagde de ikke bare, at han ikke kunne drikke alkohol, men at livet gik videre? Hvorfor var det så vigtigt at kunne drikke? Min far derimod var glad, og han talte længe om, at han om kort tid kunne drikke en øl i venners lag ved grillen eller i golfklubben.

Jeg gik faktisk og bebrejdede behandlerne min fars situation i fire år. Behandlingen virkede jo ikke. Jeg fandt ham stadig fuld nogle gange. Jeg bebrejdede dem lige indtil en aften i februar, hvor et par veninder og jeg snakkede om, hvem der skulle med i byen.

Snakken faldt på en fælles veninde, men hun blev affejet med ordene: »Hun drikker ikke«. Ret mange blev afvist eller slet ikke nævnt, fordi de ikke drak. Jeg tænkte slet ikke over det. Det virkede jo ganske naturligt, at folk, der ikke drak, ikke var sjove.

Senere var jeg til et ’voksenarrangement’. De var ikke anderledes end os unge. De fleste sad med en øl og de få, der ikke gjorde, blev konstant udspurgt eller drillet: »Er du sikker på, at du ikke bare skal have en lille én?«; »Med det humør, du lægger for dagen, kan du vel lige så godt tage hjem og putte ungerne, ha,ha«.

Så sent som 11. april lavede komiker Jonathan Spang på TV 2 Zulu i serien ’Lille mand’ jokes om, at alkoholikere ikke er sjove at gå i byen med. Fordi mennesker, der ikke drikker, ikke er sjove.

Det er ikke bare de direkte kommentarer, som presser folk til at drikke. Jeg kan huske, at min far engang sagde: »Folk, jeg ikke kender så godt, ser altid mærkeligt på mig, når jeg tager en cola, mens de drikker vin«.

Måske var det ikke behandlerne, der påduttede min far ønsket om at kunne drikke normalt. Måske var det os alle sammen. Vi presser hinanden til at drikke. Både alkoholikere og ikkemisbrugere. Jeg har før taget en øl, hvor jeg egentlig ville have en cola, og jeg har før drillet nogen, fordi de ikke ville have en drink.

Hvad nu, hvis det var okay, at man ikke havde lyst til at drikke. Hvis det ikke var mærkeligt, når man tog cola i stedet for rødvin. Hvis man stadig blev inviteret med i byen, selv om man kun bestilte danskvand i baren.

Det kræver en kulturændring – både hos unge og voksne. Det handler ikke om, at vi, der drikker, skal drikke mindre, men at det skal være okay ikke at drikke.

Jeg starter med mig selv, for jeg har besluttet, at det skal være okay i mit nærvær ikke at drikke, og at jeg ikke længere vil være vidne til, at nogen bliver presset til det.

Forhåbentlig kan det være, at nogen føler sig bedre tilpas i sociale sammenhænge, og måske kan det ende med, at alkoholikere oplever, at det er helt normalt ikke at drikke – at folk hverken presser eller ser skævt til en.

Måske kan det gøre, at der bliver færre unge i Danmark, der starter deres fortælling som mig:

Jeg hedder Laura, jeg er 19 år gammel, og min far drak sig ihjel 20. december 2013.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

    Kommentarer på pause

    Vi har fået nyt design og arbejder stadig med detaljerne. Derfor kan man lige nu ikke kommentere på vores debatartikler.  Funktionen vender tilbage inden længe.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce