Debat

Så står vi igen ved det demokratiske nulpunkt

Det fascinerende ved demokratiet er, at det i selve valghandlingen annullerer modsætningen mellem folk og elite. I et demokrati er vi alle en del af folket. Og af eliten.

Debat

Som 40-årig hører jeg til en generation, der er vokset op med ideen om fremskridtet. Jeg har lært, at demokratiet er den universelt rigtige styreform; at samfund, der endnu ikke er blevet demokratiske, nødvendigvis vil blive det en dag; at den teknologiske udvikling vil hjælpe os til at løse klodens problemer; at menneskeheden kort sagt bliver klogere og klogere – også moralsk set. Jeg lærte godt nok også om postmodernismen på universitetet i 1990’erne, og at denne tankestrømning indebar et opgør med ’de store fortællinger’ (videnskab, religion, ideologier), men selv postmodernismens tanke om de store fortællingers død kunne paradoksalt nok udlægges som et fremskridt i retning af større indsigt, tolerance og oplysning. Mange lande blev rigere og rigere, mure og totalitære regimer faldt, EF blev til EU og blev udvidet – og man citerede Fukuyama om, at historien i en vis forstand nu havde nået sin afslutning.

Det seneste årti har rystet alle disse ideer om fremskridtet. Nye krige er startet med store flygtningestrømme til følge, verden har set økonomisk krise og stigende ulighed, Storbritannien har stemt for at forlade EU, og amerikanerne har netop valgt en xenofobisk og chauvinistisk person som præsident. Det er let at få fornemmelsen af, at verden i disse år tager en ny retning, og at alting falder fra hinanden.

Fra det perspektiv, jeg er vokset op med, fremstår alt dette utvetydigt som et tilbageskridt. Men vi må alle erkende, at forestillingen om frem- og tilbageskridt er temmelig relativ. Højreorienterede fortalere for Brexit og Trump ser naturligvis udviklingen som et stort fremskridt udtrykt ved Take Back Control (Brexit) og Make America Great Again (Trump). Interessant nok har der også på venstrefløjen været et forsvar for Brexit (ikke så overraskende), men også for Trump (mere overraskende). Den marxistiske stjernefilosof Slavoj Zizek erklærede før det amerikanske valg, at han ville stemme på Trump. Ikke fordi han kan lide ham – det kan han bestemt ikke – men fordi Trumps sejr efter Zizeks mening vil skabe en form for nedsmeltning, der vil tvinge amerikanerne til at gentænke hele det politiske.

Igen ser vi ideen om fremskridtet: Den vulgære opportunist, som er Zizeks betegnelse for Trump, bliver så blot et midlertidigt instrument for emancipationen. Risikoen, som Zizek retfærdigvis er opmærksom på, er selvfølgelig, at Trump bare kommer til at forstærke uligheden og gøre højredrejningen endnu mere ekstrem på længere sigt (bl.a. med udnævnelsen af rabiate højesteretsdommere). Amerikanerne står nu ved en form for demokratisk punkt nul, hvor det er svært at forudse, hvad der vil ske. Trump har kaldt til kamp mod eliten og oligarkiet, hvilket selvfølgelig fremstår paradoksalt, da han om nogen har en oligarkisk position i det amerikanske samfund, og skal nu regere fra det præsidentielt elitære udgangspunkt. Vi kan her på afstand i Danmark frygte det værste, men må håbe, at det demokratiske punkt nul også kan lede til ny politisk interesse og samfundssind på tværs af vælgergrupper.

Demokratiet er som styreform bemærkelsesværdigt, fordi det ikke privilegerer nogen bestemt idé om fremskridtet. Der er ingen nødvendig retning, som det må eller skal bevæge sig i. Det bevæger sig derhen, hvor et flertal af vælgerne ønsker det. Den ene persons fremskridt er den anden persons tilbageskridt. Derfor bør vi også være forsigtige med at motivforske i vælgeradfærden ud fra vores egne forestillinger om, hvad der er den rigtige retning. Mange har udlagt både Brexit og Trump (og Dansk Folkepartis årelange fremgang herhjemme) som en protest; som om vælgerne i virkeligheden vil ’det rigtige’, men blot i desperation kommer til at stemme på ’det forkerte’. Mange ser det som folkets protest mod eliten. Det er åbenbart, at der i moderne samfund findes en politisk og kulturel elite, som har adgang til medier og magthavere, men det fascinerende ved demokratiet er netop, at det i selve den demokratiske handling annullerer modsætningen mellem folk og elite. I et demokrati er vi alle en del af folket. Og af eliten. For hver stemme tæller lige meget. Det betyder også, at det er vanskeligt at tale om proteststemmer. For som demokratisk handling er en stemme nødvendigvis konkret. Et nej til EU er et nej til EU uanset motivet. En stemme på Trump er en stemme på Trump. Der findes ikke proteststemmer over for ’rigtige stemmer’. Alle stemmer er rigtige stemmer. Eller man kan vende det om og sige, at alle stemmer er proteststemmer. De er bare protester mod vidt forskellige ting.

Det er selvfølgelig legitimt at undersøge sociologisk eller psykologisk, hvorfor et flertal af amerikanske vælgere har stemt på Trump. Man burde da også undersøge, hvorfor nogen har stemt på Clinton

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er selvfølgelig legitimt at undersøge sociologisk eller psykologisk, hvorfor et flertal af amerikanske vælgere har stemt på Trump, men hvis man godtager præmissen om, at en stemme i demokratisk forstand må opfattes som oprigtig, så bør det ansvarliggøre både borgere, medier og kommentatorer. Man burde da også undersøge, hvorfor nogen har stemt på Clinton. Der er en stor risiko ved den konstante psykologisering og sociologisering af den politiske proces, der foregår, hvor man udlægger og fortolker både kandidaternes personlighed og vælgernes motiver. Den politiske proces reduceres derved til en form for strategispil (hvad den også er), hvorimod et velfungerende demokrati normativt bygger på oprigtighed og har som forudsætning, at alle stemmer er lige legitime. Det betyder også, at man bliver stillet til ansvar for det, man lover, og holdt op på det, man stemmer for. Den form for demokratisk oprigtighed skal man opdrages til, og det er vanskeligt i vores spin-tid.

Efter min mening bør det demokratiske punkt nul føre til, at vi minder hinanden om, hvor skrøbeligt demokratiet er. Vores rettigheder – uanset religion, hudfarve, seksualitet og etnicitet – kan ikke tages for givet. Det demokratiske system eksisterer kun i den udstrækning, at det hele tiden bekræftes gennem demokratiske handlinger. Og det handler ikke blot om at afgive sin stemme, når der er valg, men om at indgå i samtaler med hinanden, at kunne begrunde sine holdninger med henvisning til andet og mere end flygtige følelser, at være villig til at lade sig overbevise af et bedre argument. Demokrati forudsætter en normativ praksis, hvor vi deltager i tilstræbt rationelle udvekslinger med hinanden.

Vi skal med filosoffen Hans Skjervheims ord opdrages til at være deltagere i, og ikke blot tilskuere til, hinandens liv og ytringer. Det kan formentlig kun læres i praksis – i familierne, skolerne og civilsamfundet. Den amerikanske filosof John Dewey kaldte det demokrati som en livsform, og det er en livsform, vi konstant må genopdage og søge at rehabilitere i en tid med spin, demagogi og decideret løgn. Det bør amerikanerne – og vi selv – forsøge fra punkt nul. I en vis forstand er det altid punkt nul i demokratiet – vi glemmer det bare, når stemningen går vores egen vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ganske svært at forstå for sådan en som mig, men mange har givetvis stemt på Trump, fordi de kan lide det, han repræsenterer. De går simpelthen ind for hans politik. For at den politiske proces kan fungere, bør man i hvert fald antage dette i udgangspunktet og holde folk op på det i en diskussion. Hvis man så er uenig i Trumps ideer – eller tilsvarende ideer på vores side af Atlanten – må man argumentere for, hvorfor de er problematiske, formulere bedre ideer og mobilisere til handling gennem den almindelige politiske proces.

Politik bør grundes i argumentation og mobilisering og ikke i mistænkeliggørelse, konspirationsteorier og motivforskning i alle mulige retninger. Hvis vi behandler hinanden som deltagere – som om vi faktisk mener det, vi siger og stemmer for – da har vi den bedste mulighed for at få en demokratisk samtale, også med dem, som vi er mest uenige med.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce