Læserne er vilde med tronfølgedebat
Debatten om tronfølgeloven har fået danskerne til at fare i blækhuset. Læs et udvalg af indlæggene her.
| AF Niels Nørgaard |
Det simple spørgsmål, om prinsesser og prinser skal have lige ret til at arve den danske trone, har udløst en folkelig debat af dimensioner.
Op til søndagens folkeafstemning har Politikens papir- og netavis modtaget en massiv strøm af debatindlæg:
»Kongehuset er en fortidig institution, der intet har med ligestilling og demokrati at gøre, så stem derfor blankt eller skriv ’Republik Nu’ på stemmesedlen«, skriver en læser.
Mens en anden mener at, »man skal være en stiv principrytter for at stemme nej til kvindelig arvefølge«.
Debatten fortsætter
Søndagens afstemning burde ikke handle om tronfølgeloven, men om hele
monarkiet, mener en stud.scient.pol. og en politiassistent, der sammen har
skrevet dagens Kronik i Politiken.
Kronik: Vi burde stemme om monarkiet
Herunder bringer vi et lille udsnit af de mange læserindlæg, Politikens avis og netavis har modtaget de seneste dage.
Deltag selv i debatten her: SKRIV: Hvorfor vil du ikke stemme?
Forældet grundlov
Grete Munch, Kirkevej 17, Dronninglund:
Den danske grundlov er forældet, der mangler f.eks. noget om menneskerettigheder. Grundloven trænger voldsomt til en fornyelse her og nu. Men det, vi skal stemme om, er en ændring i tronfølgeloven, der først forventes at blive aktuel om mange årtier. Stem nej, så vi kan få problemerne løst i den rigtige rækkefølge.
Ja blev til et måske
Maria Jeppesen Knudsen, Rugårdsvej 226 G, Odense:
På tronfoelge.dk opfordres danskerne til at stemme om tronfølgeloven. Fint, det er vigtigt, at vi deltager i de demokratiske processer. Men hov, hvorfor er det lige, at Statsministeriet skal fortælle os, hvad vi skal stemme? Et argument er, at loven er fra 1953 og derfor forældet – fører vi den argumentation videre, bør man måske overveje, at grundloven er fra 1849 og kongehuset fra midt i 900-tallet. Et andet argument er, at det eneste fornuftige vil være en ændring, når vi ønsker ligestilling på alle andre områder. Hvis det er argumentet, føler jeg mig undervurderet som vælger. For en måned siden var jeg ikke i tvivl om, at mit kryds ville komme til at stå ud for ja, men hvis propaganda fra Statsministeriet vil fortælle mig, hvad der er rigtigt og forkert, overvejer jeg seriøst, hvilken del af sandheden jeg endnu ikke har hørt.
Stemmer ikke denne gang
Søren Dalgaard, Jens Benzonsgade 38, Odense:
For første gang har jeg valgt ikke at afgive min stemme. Som lovlydig samfundsborger har det været en vanskelig beslutning. Præmisserne for folkeafstemningen 7. juni om det kongelige arvehierarki bygger på et feudalt fundament. Så for mig vil det at deltage i valget ikke alene betyde en mental regression til 1950’erne, men til en tidslomme langt før Den Franske Revolution.
Et klart signal
Carsten Skov Teisen, Blikkenslagervej 29, Slagelse:
Det kan lyde som en enkel og helt entydig sag at tage stilling til ændring af tronfølgeloven ved den forestående folkeafstemning. Selvfølgelig skal kvinder og mænd være ligestillet – også i kongehuset. Problemet er bare, at VK-regeringen og dens tro væbner, Dansk Folkeparti, piller en mindre detalje ud af en større sammenhæng. Der er således begrænset værdi i at tale om ligestilling for medlemmerne af kongefamilien – mens der fortsat er ulighed mellem mænd og kvinder i det omkringliggende samfund. Der er derfor grund til at sende regeringen og Folketinget et klart signal. Første skridt mod den helt nødvendige diskussion på et bredt folkeligt grundlag for en grundig og velovervejet revision af grundloven er derfor klokkeklart: Stem blankt!
Modernisering
Peter Bech, Værløse:
Sikke noget vrøvl. Selvfølgelig har kongehuset en særstilling, ellers ville det ikke være et kongehus. At samme arvefølge skal gælde både piger og drenge er en naturlig modernisering og har intet med ligestilling at gøre. Hvis man som gammeldags republikaner ønsker et moderne og velfungerende nationalt symbol afskaffet, må man gå andre veje. Rart, vi kan følge med tiden, mens andre står stille!
Ligestilling
Mattias Skærved, Herrengraben 3, Tönning, Tyskland:
I lyset af, at vi snart skal stemme om ligestilling mellem mænd og kvinder i
tronfølgeloven, er der så et venligt menneske, der vil forklare mig, hvorfor
det er bedre at diskriminere mellem ældste barn og yngre søskende end mellem
mænd og kvinder?
Det er o.k. med mig
Robert Kroll, Lyngby:
Alle ved, at et kongehus er ’umoderne’, og at en republik er sagen. Ingen
tvivl om det. Jeg er republikaner, men så tilpas afslappet, at jeg meget let
kan stemme for ligestilling af mænd og kvinder til tronen. I øvrigt – så
længe det kører fint med vores ’umoderne’ og irrationelle monarki – så er
det o.k. med mig. Man skal være en stiv principrytter for at stemme nej til
kvindelig arvefølge.
Stem blankt for Isabellas skyld
Hanne Lausten, Hiort Lorenzens Vej 27 A, Haderslev:
Stem blankt på søndag for at markere, at hverken prinsesse Isabella eller
prins Christian skal overtage tronen. De bør have samme muligheder som alle
andre børn i dette land og have lov til at vokse op uden royalisters og
ugeblades bevågenhed. De skal ikke mindst have lov til selv at vælge
uddannelse og voksenliv. Selvfølgeligheder for alle os andre, men ikke for
to kongelige børn i Fredensborg. Nu må det være på tide at bryde den sociale
arv i kongehuset og lade næste generation vokse op med samme valgmuligheder
som andre danskere. Og lad os så få gang i diskussionen om fremtidens
demokrati.
Beskytter mod overgreb
Krister Meyersahm, Malmø:
Republik versus monarki – en evig diskussion. Til dem, der vil det første, er
der fuld demokratisk mulighed for det. Man kan skrive kongehuset ud af
grundloven. Inden man forsøger sig med dette, bør man dog forstå, at
regenten faktisk har en beskyttende funktion mod overgreb på grundloven –
fra politikernes side. Uden regentens underskrift på lovene kan de ikke
iværksættes.
Stem nej
Nikolaj Cederholm, Værnedamsvej 2, København:
Er der ikke noget helt forrykt ved afstemningen om ændring af tronfølgerloven?
Der argumenteres for, at kongehuset skal indrettes som resten af samfundet,
hvad angår ligestilling, men det er jo løgn. Der er nemlig ingen andre
steder i samfundet, hvor de førstefødte har en anden juridisk stilling end
de senere fødte. Så nu snyder man lidt på vægtskålen og siger implicit, at
det er vigtigere at være førstefødt end andenfødt. Det er jo det modsatte af
ligestilling. Så for ikke at diskriminere nogle kvinder vil man cementere en
diskriminering af nogle andenfødte. Der er med andre ord tale om at erstatte
en uretfærdighed med en anden. Det kan være svært at begribe, at man vil
benytte samfundets midler og voksne menneskers tid på den slags nonsens.
En gammeldags modernisering
Keld Hvalsø Nedergaard, kandidat til EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod
EU:
Når statsministeren ønsker at modernisere noget så anakronistisk som
tronfølgeloven, så undrer det mig i den grad, at ’moderniseringen’ så ikke
også omfatter børn født uden for ægteskab, børn med fremmed sæddonor,
adoptivbørn, adoptivbørn i registreret partnerskab – og i det hele taget
registreret partnerskab mellem kongen og hans mand – og dronningen og hendes
kone. Ligeledes undrer det mig, at kravet om religiøs orientering ikke skal
gøres til genstand for en debat i vores moderne tider, eller at ægteskabet
skal forhåndsgodkendes, det minder vel mest af alt om arrangeret ægteskab,
her kunne man vel også foreslå en modernisering. Jeg vil aflevere en blank
stemmeseddel i den anden urne og så vente med at stemme ja, til der er et
reelt moderniseringsforslag at stemme ja til.
Bedre end politikere
Olav Nielsen, Gentofte:
Den danske monark er ikke nogen lederskikkelse – kun et nationalt symbol.
Deres opgave er at klippe snore over, opføre sig ordentligt og få børn –
ikke andet. Et sådant symbol kan ikke være politisk valgt lige så lidt som
Dannebrog. Det vil skabe national splittelse. Jeg ville hade en
socialdemokrat som nationalt symbol og aldrig kunne respektere vedkommende
som sådan – kun foragte!
Vigtige ligestillingsemner
Anders Bjerre, Strindbergsvej 36, Valby:
I Danmark har vi formel ligestilling (M/K) på en række felter – men det
samlede system giver bl.a. et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked. For at opnå
reel ligestilling i fremtiden skal vi have 50-50-fordeling af barselsorlov,
tilsvarende af værnepligt, fjerne kønsprægede jobbetegnelser (f.eks.
sygeplejerske) og se på lønstrukturer, rollemodeller og forældrerettigheder.
At ændre tronfølgeloven er blot et forsøg på at tilsløre den ringe indsats
for ligestilling i Danmark. Derfor: Stem blankt på søndag!
Boykot monarkiet, stem blankt
Jeppe Milthers, Galgebakken Vester 8-4A, Albertslund:
I en skatteyderbetalt kampagne fra Statsministeriet opfordres befolkningen til at stemme ja til ændringerne i tronfølgeloven for at styrke ligestillingen. Men argumentet om ligestilling er dobbeltmoralsk, for monarkiet bygger jo grundlæggende på en idé om ulighed, hvor en lille gruppe mennesker fødes til at få nogle enorme privilegier, som ingen andre mennesker har. Kongehuset er en fortidig institution, der intet har med ligestilling og demokrati at gøre. Derfor stem blankt eller skriv ’Republik Nu’ på stemmesedlen.
Se også
- TV Vælg dog bare den lækreste regent 06. jun 06.00
- TV Intern splid i Politikens hus om tronfølgeloven 04. jun 14.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen
ibyen anbefaler
-
10. feb. 2012 KL. 09.05 Biografen The Woman in Black
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
13. feb 00.01
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 14.53
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 11.36
-
04. feb 00.01
-
03. feb 00.01
-
02. feb 00.01
-
01. feb 00.01
-
31. jan 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
13. feb 02.18
-
12. feb 18.21
-
12. feb 14.49
-
12. feb 13.53
-
12. feb 04.41
- › Se flere
Seneste Skriv
-
12. feb 07.58
-
11. feb 14.07
-
10. feb 10.23
-
10. feb 09.31
-
10. feb 08.10
-
08. feb 21.10
-
06. feb 14.32
-
03. feb 10.50
-
02. feb 15.47
-
02. feb 09.41
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
13. feb 00.01
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 00.01
-
04. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
12. feb 10.00
-
13. feb 00.01
-
12. feb 04.41
-
10. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
13. feb 00.01
-
11. feb 18.59
-
10. feb 14.01
-
11. feb 15.00
-
11. feb 12.00
Mest læst i går
-
12. feb 10.00
-
12. feb 04.41
-
11. feb 12.00
-
11. feb 15.00
-
12. feb 07.58
-
11. feb 14.07
-
10. feb 00.01
-
11. feb 18.59
-
10. feb 00.01
-
10. feb 14.01
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|




















