Øget beskæftigelsesfradrag for indvandrere ville være den bedste brug af ekstra offentlige midler i Danmark:

Det er konklusionen fra ekspertpanelet på Danmark konsensus – et projekt, som Politiken har arrangeret sammen med Copenhagen Consensus Center.

Ideen er enkel. Når vi ikke kan løse alle problemer på én gang, skal vi vælge de bedste løsninger først. At vælge mellem forskellige løsninger kræver ikke bare at man kender priser, man skal også vide, hvad fordelene er ved løsningerne.

Danmark konsensus følger op på Copenhagen Consensus 2008, et internationalt projekt, der fokuserede på de bedste løsninger på verdens største problemer som f.eks. fejlernæring, rent drikkevand, klima, terror og borgerkrige. Danmark konsensus 2009 går tæt på Danmark i stedet for verden.

LÆS FOKUS:Alle artikler om Danmark konsensus

Hvis vi vil bruge 5 mia. kr. ekstra om året, skal vi så bygge hospitaler, reducere CO2 eller tilskynde til øget integration? Vores politikere står konstant i sådanne dilemmaer, og der er en alvorlig risiko for, at det bliver udfordringerne med den største medieopmærksomhed og de ’pæneste’ billeder, der løber med bevillingerne. Og desværre er det sjældent der, vi får mest for pengene.

Læserne hjalp til
I december sidste år bad vi derfor Politikens læsere om at hjælpe med at identificere de største problemer i Danmark – og give deres bud på, hvad de bedste løsninger ville være. Der var en overraskende grad af enighed.

Langt hovedparten pegede på en eller flere af fem følgende problemer: økonomi, sygehusvæsenet, klima og miljø, integration af indvandrere samt infrastruktur og kollektive trafik.

TV:Lomborg forklarer formålet med Danmark konsensus

For hvert af de fem problemer bad vi en af Danmarks førende økonomer på det område om at beskrive de bedste løsninger samt om at sætte priser på både omkostninger og fordele ved løsningerne.

Lavere skat bedre end offentlige investeringer
Analysen af Danmarks økonomi er udarbejdet af professor Jan Rose Skaksen fra Økonomisk Institut på CBS.

Den har en overraskende konklusion, nemlig at det er en markant bedre forretning for samfundet at sænke skatten på den sidst tjente krone end at bruge pengene på offentlige investeringer i f eks. nye veje, nye skoler og flere jernbaner.

LÆS ANALYSEN: Derfor giver skattelettelser mest for pengene

Analysen viser, at velstanden i samfundet øges med 1,98 kroner for hver krone, der bruges på at sænke topskatten. Hvorimod en krone til offentlige investeringer kun øger velstanden med 1,28 kr.

Vask hænder
Sundhedsvæsenet er beskrevet af professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Hans analyse viser, at man kan redde 1.120 liv ved relativt simple foranstaltninger såsom bedre håndhygiejne på hospitaler.

LÆS ANALYSEN: Rene hænder redder liv for 17 milliarder

Investerer man 1 mia. kr. over fem år i bl.a. forebyggelse af sygehusinfektioner, er den økonomiske gevinst på 17 mia. kr. – for hver investeret krone får man altså 17 kr. igen.

Kjeld Møller Pedersen kiggede også på kroniske sygdomme, herunder behandling af depression, og kom frem til, at for hver krone man bruger på behandling af depression, vil den sundhedsmæssige gevinst blive 6,95 kr.

Analysen omfatter også forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis. Det vil koste 500 mio. kr. pr. år og vil give 21 mia. kr tilbage, altså får man 8,40 kr. igen for hver krone investeret.

1 kr. giver 38 kr.
Den tredje analyse omhandler integration og er lavet af professor Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet. Der er 35-40.000 arbejdsløse indvandrere i alderen mellem 35 og 50.

Analysen viser, at ved at øge beskæftigelsesfradraget for denne gruppe til tre gange det normale i det første år og det dobbelte af det normale i det andet år vil man skabe for 377,5 mio. kr. i fordele på længere sigt i øget beskæftigelse og stabilitet. Med en pris på 9,9 mio. kr. i det første år giver dette forslag 38 kr. retur pr. krone investeret.

LÆS ANALYSEN:Giv indvandrere højere fradrag

Analysen kiggede også på afskaffelse af ’ikke-juridiske barrierer’, der hindrer indvandrere i at få job, løntilskud til indvandrere og bestræbelser på at sænke deres frafald på erhvervsuddannelserne.

Global opvarmning er en dårlig forretning
Klimaændringerne er analyseret af afdelingschef Alex Dubgaard fra Københavns Universitet.

LÆS ANALYSEN:Miljøpolitik betaler sig

Den viser, at ambitiøse CO2-nedskæringer, der sigter på at reducere CO2 med 80 pct. af 1990-niveauet inden 2050, vil koste 27,5 mia. kr. om året. Til gengæld vil fordelene i form af lavere global opvarmning og færre skader derfra være betydeligt lavere, og investeringen giver ca. 25 øre retur for hver krone brugt på CO2-nedskæringer.

Analysen viser også, at det vil være en bedre investering at mindske miljøbelastningen fra landbruget. Her vil det koste 2,2 mia. kr. om året og give fordele til en værdi på mellem 2,2 og 2,8 mia. kr. – altså ca. 1,15 krone retur pr. krone investeret.

Stærekasser sparer liv og penge
Sidste analyse omhandler trafikområdet og er skrevet af institutdirektør Niels Buus Kristensen fra DTU.

LÆS ANALYSE:Stærekasser sparer liv og penge

Den viser, at automatisk fartkontrol ved hjælp af stærekasser sparer liv og penge. Desuden bliver sikkerhedsudstyr i bilerne nævnt som et potentielt omkostningseffektivt virkemiddel, der kan hindre nogle af de mange uheld, der årligt skader tusinder og dræber 3-400 personer.

For hver krone, der bliver brugt på at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, giver det i gennemsnit 3 kr. igen for hver investeret krone.

Et andet løsningsforslag fra analysen er mindre trængsel i trafikken, hvor der skal være fokus på pendlertrafikken i spidsbelastningen samt udvidelser af vejenes kapacitet. Denne løsning giver samfundet 1,50 kr. igen for hver krone, der bruges.

Professor vurderer
Men som ved alle andre analyser er det vigtigt, at man går kritisk til værks og vurderer de forudsætninger, der ligger bag.

Derfor har vi bedt et ekspertpanel bestående af tre af Danmarks førende økonomiprofessorer, Torben M. Andersen, Søren Bo Nielsen og Martin Paldam, om at gennemgå analyserne og prioritere de forskellige løsninger.

De tre eksperter vurderede nøje de fem analyser, der alle kan hentes frit på www.copenhagenconsensus.com (eksternt link), og deres samlede prioritering kan ses i tabellen.

Lav din egen prioritering
De tre eksperter peger på et øget beskæftigelsesfradrag for indvandrere som den bedste af de 13 løsninger.

Ideen har tidligere været foreslået i vismandsrapporten fra efteråret 2007, men uden den store effekt på Christiansborg. Måske fordi vi i Danmark ikke har tradition for målrettet forskelsbehandling.

Alligevel fandt eksperterne altså, at denne løsning var den økonomisk mest fordelagtige. Tilsvarende har også eksperternes anden- og tredjeprioriteter – håndtering af kroniske sygdomme som depression og diabetes samt en indsats for færre infektioner på sygehuse – fordele, der er betydeligt større end omkostningerne .

Nederst på eksperternes liste finder vi CO2-nedskæringer, hvor fordelene er væsentligt mindre end omkostningerne. Offentlige investeringer er også placeret lavt sammen med løsningerne aktivering med løntilskud til indvandrere og mere natur og biodiversitet – mindre landbrug. De sidstnævnte løsninger har dog stadig flere fordele end omkostninger.

Målet med Danmark konsensus 2009 har ikke været at fremlægge en facitliste til vores politikere, men at flytte debatten lidt, så der er mere fokus på omkostninger og fordele ved de forskellige politikker.

Naturligvis kan man have andre politiske sigtepunkter end at gøre mest muligt godt for pengene, men med den økonomiske information bliver omkostningen af de politiske målsætninger langt klarere.

Nu har de økonomiske eksperter givet deres bud. Men i den kommende uge vil alle Politikens læsere kunne lave deres egen prioritering.

DELTAG: Lav din egen prioriteringsliste