Han har danmarksrekord i partiskift på tid. Fire skift på under to år.

Naser Khader er hoppet hurtigt fra Det Radikale Venstre over Ny Alliance og Liberal Alliance til Det Konservative Folkeparti og har efterladt mange vælgere rundtossede.

Selv holder den 45-årige Naser Khader fast i, at han i dag står tilbage som en mere troværdig politiker.

»Jeg mener nøjagtigt det samme, som jeg hele tiden har gjort. Derfor ville det også have været langt mere utroværdigt, hvis jeg var blevet hos de radikale, efter at partiet var svinget til venstre, og senere i Liberal Alliance, da partiet gik alt for langt til højre. For mig er det utroværdigt at blive i et parti, man ikke længere er enig med. Jeg har taget konsekvensen af mine holdninger. Jeg kender flere af mine politikerkollegaer, som er totalt uenige med deres parti. Dem vil jeg kalde levebrødspolitikere«.

Føler du slet ikke, at du har mistet troværdighed?

»Nej. Hvis jeg var skiftet over til Socialdemokraterne, ville jeg have haft et forklaringsproblem. Mit skift fra Det Radikale Venstre og videre frem er politisk set meget kortere end f.eks. Pernille Rosenkrantz-Theils skift fra Enhedslisten til Socialdemokraterne. Hun går fra at være imod EU og Nato til nu at være tilhænger. Personligt har jeg ikke skiftet grundholdninger«.

Du har da udtalt dig forskelligt i de forskellige partier?

»Jo, jeg har da måske ændret holdninger til visse ting gennem livet, men det gør man jo, når man bliver klogere. Det dummeste er da at holde fast i noget, bare fordi det er ideologisk. Men mit hjerteblod er jo heller ikke f.eks. trafikpolitik. Jeg er ligeglad med, om det er 110 eller 140 kilometer i timen på motorvejen. Det partiet mener, stemmer jeg for«.

Hele ideen med Ny Alliance var, at det skulle være et borgerligt ’nok er nok’-alternativ til Dansk Folkeparti. Nu sidder du i et parti, som på ottende år sikrer stor indflydelse til Pia Kjærsgaard. Nok var alligevel ikke nok – eller?

»Jeg synes stadigvæk, at Dansk Folkeparti har for meget at skulle have sagt. Jeg synes stadigvæk, at Pia Kjærsgaard opfører sig som en enevældig dronning. Men jeg tror, at jeg har større mulighed for at få min stemme igennem ved at være aktiv i Det Konservative Folkeparti end ved at stå på sidelinjen som de radikale på ottende år«.

Kan politik ikke blive for pragmatisk?

»Der er da nogle grundlæggende ting, som ikke er til at flytte. Det Konservative Folkeparti kommer i dag tættest på at repræsentere det, som Ny Alliance stod for – social indignation, en afbalanceret udenrigspolitik og økonomisk ansvarlighed«.
Tegning:  Roald Als
Tegninger blev vendepunktet
Naser Khader, der er født i Syrien, blev et nationalt samlingspunkt, da debatten kogte op under Muhammedkrisen i 2006.

I kølvandet på balladen stiftede han i 2007 det borgerlige midterparti Ny Alliance, der ifølge meningsmålinger stod til at få opbakning fra mere end en fjerdedel af vælgerne.

På valgdagen var det dog kun lidt under 100.000 vælgere, der stemte på Naser Khaders parti, der kort efter gik i indre opløsning.

»Muhammedkrisen har gjort mine holdninger i værdidebatten skarpere. Islamisternes værste fjender er folk som mig med muslimsk baggrund, som vil noget andet end dem. Jeg vil hævde, at jeg er udsat for et større pres fra islamisternes side end f.eks. Birthe Rønn Hornbech og Søren Krarup – fordi jeg oplever presset på min egen krop. Der har været nogle omkostninger for både mig og min familie. Det har betydet, at jeg er blevet meget mere kold over for islamisterne og deres holdninger«.

På kort tid har du kaldt dig først »socialliberal« og senere »værdikonservativ«. Hvordan kan man skifte grundholdninger så hurtigt?

»Jeg skifter altså ikke hurtigt! På det økonomiske område er jeg socialliberal. I forhold til livsformer er jeg åndsliberal i den forstand, at jeg ikke har problemer med folk med ring i næsen eller fundamentalister for den sags skyld. Hvis folk vil leve et kedeligt liv, er det deres valg. Problemet er dem, som presser andre til at leve samme slags liv som dem selv. Og i værdidebatten er jeg værdikonservativ. Det betyder, at der er en grænse, og at visse værdier er bedre end andre«.

Værdikamp kun lige begyndt
En af Naser Khaders grænser i værdidebatten er ytringsfriheden.

Her kan han hidse sig op over folk, der forsøger at tale anslag mod ytringsfriheden ned og dermed indirekte kommer til at støtte de store totalitære ideologier.

»Det er arrogant og farligt at negligere truslen fra islamisterne. Islamismen har ikke toppet. Tværtimod har islamismen flere foruroligende lighedspunkter med kommunismen: Islamisterne taler også om et ideelt samfund med ét parti, én stærk leder, og alle, der mener noget andet, skal udryddes. I den værdikamp må og skal vi ikke acceptere eftergivenhed«.

Du meldte dig selv ind hos de radikale i 1984 midt under fodnotepolitikken. Var det ikke udtryk for eftergivenhed over for den kommunistiske østblok?

»Nu var det altså ikke fodnotepolitikken, der fik mig ind i Det Radikale Venstre. For mig var det en detalje. Men jo, det var nok udtryk for eftergivenhed. Det var illoyalt over for Danmarks allierede«.

Hvilke synspunkter fra dine tidligere partier har du haft sværest ved at forsvare?

»Den største fejl, jeg har begået, var at blive tre måneder mere, end jeg burde, i Liberal Alliance. Jeg er tilhænger af euroen, og at skulle gå ud og være skeptisk over for den gav mig virkelig dårlig smag i munden. En del af mit føromtalte hjerteblod er at komme af med de fire forbehold, og at skulle tale imod det gav mig en dårlig smag i munden«.

Fortryder du i dag, at du ikke bare meldte dig ind hos de konservative med det samme?

»Nej. For både menneskeligt og professionelt synes jeg, at det har været en Guds gave at opleve de sidste to år. Jeg har oplevet mere på de to år, end de fleste andre politikere oplever på 30 år. Jeg føler mig også som en bedre politikere, end jeg var for to år siden«.

Hvor langt kan man flytte sig politisk uden at miste personlig troværdighed? Deltag i debatten herunder.

Blå bog: Naser Khader
Født 1963 i Damaskus i Syrien Cand.polit. fra Københavns Universitet 1986. Valgt til Folketinget for Det Radikale Venstre 2001. Medstifter og leder af Ny Alliance 2007. Medstifter og leder af Liberal Alliance 2008. Folketingsmedlem for de konservative 2008-.