Politiken har i løbet af sommeren kørt forskellige reportage serier om prostitution i Danmark.

Vi har været på besøg på diverse bordeller og hørt den overraskende melding om, at der er flere mænd end kvinder, der har prøvet at sælge sex.

Spørgsmålet, som der stadig ikke er blevet dvælet ved, men som blev efterspurgt af lederen og bestyrelsesformanden for Reden (Politiken 9.7.) er, hvorfor sexkundernes adfærd ikke diskuteres.

Altså, hvorfor dominerer kvindernes og mændenes ret til at sælge over mændenes ret til at købe? For det er jo næsten udelukkende mænd der køber sex. Det er en vigtig pointe.

Ikke en statisk størrelse
Undersøgelser har vist, at der er stor forskel på, hvor udbredt det er at købe sex rundt omkring i verden.

Dette siger noget om seksualitetens kulturbundne former, men også, at det er muligt at påvirke mænd, og at mænds seksualitet ikke er en statisk størrelse.

Selv om mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke til stede i debatten om prostitution.

Det er kulturelt grænseoverskridende at sætte fokus på mænds seksualitet og i særdeleshed den mandlige seksualitet i forbindelse med køb af sex. Der ligger en stor udfordring i at dreje diskussionen i den retning.

Derfor er det på ingen måde konstruktivt når sociologen Claus Lautrup (Politiken 3.7.), som ikke er nogen hr. hvem som helst i den danske prostitutionsdebat, hævder, at det ikke er helt legitimt for middelklassens kvinder at bekymre sig om prostituerede, fordi de ikke kan identificere eller sympatisere sig med de prostituerede, og at det hovedsageligt er moralsk forargelse og ikke beskyttelse af kvinderne, der driver deres engagement.

LÆS ARTIKELMænd vil ikke forbyde købe-sex

Hertil må man sige, at det naturligvis ikke er overraskende, at det har været de veluddannede kvinder som har ført an i køns- og prostitutionsdebatten.

Dette hænger sammen med eksistensbetingelserne for overhovedet at snakke om køn og ligestilling. Kønsdiskussioner er vanskelige emner, som bl.a. er blevet fortiet og latterliggjort, og der mangler ofte en respekt for den faglige substans.

Derfor har de ressourcestærke kvinder naturligvis været de oplagte ’oprørere’. I stedet for at hævde, at vi ser en uhensigtsmæssig moralsk og nypuritansk feministbølge skylle ind over Danmark, kan man tværtimod påstå, at det efterhånden bare er ved at gå op for flere og flere mennesker, hvad prostitution er for et fænomen.

Diskussionen om ulovliggørelse af retten til at købe sex behøver på ingen måde fremstilles som moralsk forargelse. Den kan også være udtryk for social samvittighed.

Derfor vil det være langt mere nyttigt og fremadrettet at vende problemstillingen om, og se på hvor mange nye mandlige røster, der er kommet på banen i prostitutionsdebatten og dermed fremhæve forandringen.

Den fortsatte ligestillingsudvikling afhænger nemlig af mænds støtte til projektet. Mænd har en speciel rolle at spille i den opmærksomhedsskabende proces angående prostitution. Det store spørgsmål bliver derfor, hvordan man kan motivere flere mænd til at deltage mere i ligestillingsdebatten.

Drop dæmoniseringen
Vi ser nu f.eks. flere mandlige politikere markere, at de ønsker et købeforbud. Det største samlede maskuline indspark der er set i prostitutionsdebatten, dog initieret af kvinder, var hjemmesiden www.tagstillingmand.dk, som blev lanceret i 2008.

For første gang i Danmark stod flere hundrede mænd med billede og tekst frem og forklarede, hvorfor de mente, at sexkøb skulle forbydes, og hvorfor mænd bør involvere sig aktivt i debatten om prostitution.

Der var både kendte og ukendte, høj og lavtuddannede og unge som gamle. Mange af mændene tog et opgør med den resignation og de tåbelige myter og fordomme, der har hersket på området i lang tid.

Flere af mændene kredsede om nødvendigheden af en klar signalgivning, hvis en effektiv forandring skal finde sted i mænds handlinger og deres mentale forestillinger om berettigelsen af sexkøb. Mænd skal således rives ud af deres privilegerede ’skjulte’ position.

Vi skal udfordre mænds ret til at købe sex og det gøres mest effektivt ved at tvinge dem til at være ansvarlige, også når de er liderlige. Og dette kan godt gøres uden at dæmonisere eller gøre mændene til skurke og hensynsløse krænkere.

For i modsætning til de prostituerede har kunderne et reelt valg for ikke at tænke på egen selvtilfredsstillelse på bekostning af socialt udsatte grupper. Det er naivt at tro, at mænd for alvor ændrer adfærd gennem oplysnings- og holdningskampagner.

Hvis kampagner for alvor skulle have en indvirkning skulle hvert et bustopsted og hver en S-togsstation være tilklistret med kampagnemateriale året rundt. Og så er det vist billigere og mere effektivt med et forbud.

Det bedste udgangspunkt for praksisændring er klar politisk udmelding om at købesex ikke er acceptabel adfærd. Prostitution behøver ikke være et nødvendigt onde eller et uforanderligt maskulint privilegium.

Vi skal ikke bilde os selv ind, at der sker revolutioner på dette område, dertil er berettigelsen af køb af sex for rodfæstet i først og fremmest mænds bevidsthed.

Men selvfølgelig er det muligt at få færre mænd til at købe sex. Men det kræver et vedvarende fokus på mændenes rolle frem for at skyde kvinderne i skoene, at de ikke må deltage i debatten.

Skal vi udfordre mænds ret til at købe sex? Skriv din mening herunder.