»Adskil folkeskole og statskirke«
100 år gammel lov giver præster ret til indblanding i skemalægning. Det bør ændres, skriver debattør. Kommenter indlægget.
| AF Urd Kielgast, læge |

Folkeskolen skal ikke fremture med og dermed blåstemple en bestemt partipolitik eller en bestemt religion over for hverken børn eller forældre, skriver debattør Urd Kielgast.
Det er glædeligt, at Ateistisk Selskab vil tage problemet med konfirmandundervisning og præsternes indgriben i folkeskoleundervisningen op som mærkesag.
Jeg oplever nemlig en stigende missioneren fra den lokale statskirke i mit område.
Jeg bor i Herfølge og har en dreng i konfirmationsalderen, som går i den lokale folkeskole. Derfor har jeg på nært hold kunnet følge problemerne, når de lokale præster kræver deres ’ret’ over for folkeskolen, dens lærere, ledelse samt forældre og elever.
Ifølge en 100 år gammel lovgivning skal præsterne spørges om tilladelse, hvis skolen ønsker at lægge konfirmationsforberedelsen uden for den normale undervisningstid.
Konfirmationsforberedelse er klart en kirkelig, forkyndende aktivitet og har dermed intet at gøre med den almindelige undervisning i folkeskolerne. Samtidig er al religiøs forkyndelse i folkeskolerne som bekendt forbudt, hvilket betyder, at der her er et alvorligt problem, som på mange måder begrænser skolernes undervisningsplanlægning på en helt urimelig måde.
Tvist afgjort i byrådet
For et par år siden forsøgte skolebestyrelsen på min søns skole at ændre
konfirmandundervisningen fra tirsdag morgen kl. 8-10 til tirsdag eftermiddag
kl. 14-16.
Skolens argumenter for at ændre præsteundervisningen var dels at tilgodese skolens skemaplanlægning som helhed, dels at morgentimerne er de bedste indlæringstimer (som man ikke mente, præsterne partout skulle have monopol på), og ikke mindst så mente man i skolebestyrelsen grundlæggende ikke, at en almindelig folkeskole bør være forpligtet til at lægge timer til religiøs forkyndelse eller til at tage særhensyn til præsternes arbejdsforhold i øvrigt.
Præsterne holdt imidlertid på deres ’ret’, og ifølge Kongelig anordning nr. 12, 1909 skulle tvisten derefter afgøres i byrådet. Det blev den – til præsternes fordel.
Bedes uddelt til skolens 3. klasser
Men her ender historien ikke:
Der har sidenhen været en stigende tendens til, at den lokale afdeling af Folkekirkens Skoletjeneste uddeler religiøst missionerende materiale i form af diverse pamfletter vedrørende ’kirkens fødselsdag’, ’kirkens pinse-fest’, ’julekrybbespil’, ’minikonfirmation’ mm. til skolen.
Materialet kommer gerne med posten med en medfølgende servicemeddelelse i stil med: ’Bedes uddelt til skolens 3. klasser’ eller lignende.
Altså alt sammen noget, præsterne forventer, at skolens ledelse og lærere uddeler til de relevante målgrupper og deres forældre. På min søns skole bliver den slags heldigvis arkiveret lodret.
Kommunale jurister indblandet?
Præsterne har endvidere længe haft det privilegium, at skolerne i tiden op til
konfirmandundervisningen dels lader kirkens repræsentanter deltage i de
almindelige forældremøder (med eget punkt på dagsordenen), dels imødekommer
et krav om udlevering af lister med navne og adresser på elever på bestemte
klassetrin med henblik på efterfølgende at kontakte disse potentielle
kommende konfirmander direkte på bopælen.
Heller ikke dette ønske blev umiddelbart imødekommet på min søns skole, og derfor blev de kommunale jurister koblet på sagen.
Deres konklusion var, at skolen tilsyneladende rent faktisk skal udlevere disse oplysninger, idet »den ene statsinstitution skal servicere den anden med relevante oplysninger« (!). Ifølge den nuværende lovgivning, altså.
Loven bør laves om
Ovenstående lille eksempel illustrerer således, hvordan en stigende
missioneren – i hvert fald visse steder – presser sig ind på vore børn i
folkeskolen, og at kirken faktisk er i sin gode ret til at bestemme over
både undervisningstid og skematilrettelæggelse i skolerne, samt at den har
lovmæssigt krav på at få udleveret personlige oplysninger såsom navn, alder
og adresse på børnene.
Derfor bør loven laves om, så stat (og hermed bl.a. folkeskolerne) og kirke adskilles. Det kan ikke være rigtigt, at folkeskoler anno 2009 skal være underlagt den form for religionsmagt.
Folkeskolen skal ikke fremture med og dermed blåstemple en bestemt partipolitik eller en bestemt religion over for hverken børn eller forældre.
Den bør være både politisk såvel som religiøst neutral, hvilket naturligvis ikke er det samme, som at man ikke debatterer eller diskuterer både politik og religion i undervisningen. Tværtimod.
Et åbent og fordomsfrit samfund baserer sig på ucensureret, kritisk – men lyttende – dialog og vedvarende meningsudveksling – kun herved undgås fundamentalisme og dermed stridigheder.
Dette er efter min mening noget af det allervigtigste, vi kan lære vore børn, og denne måde at tænke på, og opfatte andre mennesker på, står efter min mening i diametral modsætning til den religiøse tankegang.
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion ofte er.
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
De indre modsætninger i regeringskoalitionen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker ny musikundervisning.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Fleksjobber: Jeg er træt af at blive stemplet som snyder
Politikere hersker og reformerer uden respekt for borgerne, skriver debattør.
Lattekunstnerne forvandler økomælk til roser og tulipaner
ibyen anbefaler
-
5. feb. 2012 KL. 13.26 Biografen Testamentet
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 14.53
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 11.36
-
04. feb 00.01
-
03. feb 00.01
-
02. feb 00.01
-
01. feb 00.01
-
31. jan 00.01
-
30. jan 00.01
-
29. jan 00.01
-
28. jan 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
10. feb 11.17
-
10. feb 10.22
-
10. feb 10.21
-
10. feb 10.17
-
10. feb 00.53
- › Se flere
Seneste Skriv
-
10. feb 10.23
-
10. feb 09.31
-
10. feb 08.10
-
08. feb 21.10
-
06. feb 14.32
-
03. feb 10.50
-
02. feb 15.47
-
02. feb 09.41
-
01. feb 10.57
-
23. jan 08.54
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 00.01
-
04. feb 00.01
-
03. feb 00.01
-
02. feb 00.01
-
01. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
05. okt 15.56
-
12. dec 11.40
Mest læst i går
-
05. okt 15.56
-
23. dec 00.01
-
12. dec 11.40
-
12. okt 19.48
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|


















