Aktivister, der går for langt i klimaets navn, kan se frem til kontant afregning og skærpede straffe.

Det foreslår den danske regering op til klimatopmødet i København til december.

LÆS ARTIKELLømmelpakke kan koste aktivister dyrt

Men Stefan Jonsson, kulturredaktør på svenske Dagens Nyheter, afviser, at det er klimaaktivisterne, der er galt afmarcheret.

En demokratisk drøm
Stefan Jonsson, du har skrevet om demonstrationer i forbindelse med internationale topmøder i Seattle, Prag, Genova og Göteborg. Hvem er klimaaktivisterne?

»Klimaaktivisterne har betydelig bredere folkelig opbakning, end politikerne har. Politikerne er bundet af en økonomisk vækstpolitik. Jeg tror, at næsten alle jordens indbyggere, som har sat sig ind i spørgsmålet, mener, at den politik må vige for økologi og spørgsmål, som handler om jordens fremtid. Det tror jeg også, at politikerne har indset«.

Hvordan det?

»Det handler mere om, at man må finde tekniske og taktiske måder at virkeliggøre dette på. Politikerne er langt mere bundne af økonomiske interesser end de aktivister, der demonstrerer«.

Men repræsenterer politikerne ikke netop folket?

»Jo, politikerne repræsenterer folket, men de er også bundne af en særlig økonomisk politik. De repræsenterer den del af folket, som vi kalder forretningslivet. De repræsenterer i nogen udstrækning også fagforeninger, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, som ønsker at sikre deres medlemmer tryghed og velfærd«.

Så politikerne plejer særinteresser her?

»Lad mig sige det sådan her: Politikerne repræsenterer folket og samfundsinteresserne på meget kort sigt. Demonstranterne repræsenterer menneskehedens mulighed for overlevelse på lang sigt«.

Men er forestillingen om, at folket ved bedst, ikke bare venstrefløjens gamle drøm?

»Det er ikke bare venstrefløjens gamle drøm, men en demokratisk drøm. Og det er ikke så meget en drøm som en virkelighed«.

Hvor stammer forestillingen så fra?

»Sandheden om samfundet, demokratiet og det bedste styre findes i folket. Dermed ikke sagt, at det nødvendigvis skal være en venstreorienteret politik, selv om det historisk set altid har været venstrefløjen, som byggede sin politik på folkeviljen, mens højrefløjen ofte har påberåbt sig autoriteten, værdierne, stabiliteten, den bestående orden eller noget lignende. I dag har alle politiske partier i virkeligheden skrevet under på dette demokratibegreb, som siger, at al magt kommer fra folket, højrepopulisterne iberegnet. Men de ønsker at organisere demokratiet på en anden måde«.

Så folket er noget, de politiske yderfløje abonnerer på?

»Nej, alle politiske partier abonnerer på folket. Det handler om, hvordan politikerne tolker dette folk. Efter min mening har venstrefløjens politikere været bedst til at oversætte folkeviljen til politiske termer, men man må huske på, at denne folkevilje altid er modsætningsfyldt og foranderlig«.

Globalt demokrati i vente
Du mener ligefrem, at klimaaktivisterne er 2000-tallets svar på 1800-tallets arbejderbevægelse?

»Det var jo 1800-tallets arbejderbevægelse, der gennemførte demokrati, som vi kender det i dag. Det skete inden for nationalstatens ramme. De alternative globaliseringsbevægelser arbejder på en lignende, men endnu ikke lige så stærk måde for en global demokratisering. På den måde er det to identiske bevægelser. Begge arbejder også delvis uden for de politiske institutioner. Man arbejder med massemobilisering, man arbejder udenomsparlamentarisk, man arbejder på forskellige måder, som ikke tillades i parlamentet«.

Det lyder, som om man godt kan være demokratisk og antidemokratisk på en gang?

»Ja, det kommer an på, hvordan man definerer demokrati. Hvis man definerer demokrati, som det der sker i Folketinget, og at dette er den eneste form for demokrati, der findes, så har disse bevægelser altid været antidemokratiske. Men det mener jeg, er et fejlagtigt syn på demokratiet«.

Hvad er så et rigtigt syn på demokratiet?

»Demokrati er altid noget, der har rod i det, vi kalder folkemagten. Og hvad folkemagten er, det ved vi ikke rigtigt. Det er en magt, som tilfældigt krystalliserer sig i forskellige institutioner. Men den magt, det ved vi alle, den kan også komme til syne i revolution, strejke og opstand, og den type hændelser er også demokratisk legitime, når de leder til et resultat, vi kalder demokrati«.

Så det kan godt retfærdiggøres at storme et politisk legitimt topmøde?

»Jeg synes ikke, at det er klogt at storme de politiske forhandlinger. Man ønsker jo at nå frem til en aftale, hvor CO2{--}udslippet begrænses. Alle må være interesserede i det overordnede mål. Det kan naturligvis ikke være et mål i sig selv at blokere forhandlingerne. Derimod er det vigtigt, at man på forskellige måder gør det klart over for politikerne, at borgerne bekymrer sig«.

Hvad kan vi bruge klimaaktivisterne til?

»Det her er en bevægelse, som vil vokse og blive stærkere, fordi meget tyder på, at politikerne har brug for at blive presset af disse grupperinger. Jeg tror, at kriserne og problemerne fremover vil vokse og tiltage, og det betyder, at denne bevægelse, som foreslår alternative løsninger på krisen og problemerne, vil vokse«.

Og de vil ikke bare forsvinde efter topmødet i København?

»Jeg er overbevist om, at klimabevægelsen og de alternative globaliseringsbevægelser går en stærk fremtid i møde. De er nødvendige. Som en begyndelse på et globalt demokrati. De kommer til at spille en vigtig rolle«.