PLUS EKSTRA TILBUD: Bamses puttekasse med 6 dvd'er - spar 105 kr.
Pluspris Kr. ,-
Debat 02. nov 2009 KL. 09.21

Er der nogen socialister til stede?

Mange socialdemokrater vil ikke svare på Politikens spørgsmål: Er du socialist?

Annonce
Annonce
Marketing
Marketing
Marketing
Annonce
Annonce
tekst 32 kommentarer del send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Engang var det helt naturligt for en socialdemokrat at kalde sig socialist.

I dag er det svært at forestille sig Helle Thorning-Schmidt føre valgkamp med visionen om et socialistisk Danmark. Den røde fane findes kun pligtskyldigt frem til 1. maj.

Er du socialist?

I Socialdemokraternes partiprogram fra 1977 optræder ordet ’socialisme’ hele 22 gange. I det nyeste S-program optræder det kun to gange. Men hvad er der sket efter Berlinmurens fald natten mellem 9. og 10. november 1989?

Hvor mange af politikerne til venstre for midten kalder sig ’socialister’ i dag? Det ville vi gerne have spurgt samtlige folketingsmedlemmer til venstre for midten om i en rundspørge. Men mange socialdemokrater ønskede ikke at deltage.

Nederst på siden har vi i stedet for stillet to kontante spørgsmål til en række udvalgte danske politikere: Opfatter du dig som socialist? Er det blevet sværere efter Murens fald?

Og da Politiken i en rundspørge for nyligt spurgte folketingsmedlemmerne til venstre for midten, om de i dag vil kalde sig 'socialister', ønskede mange socialdemokrater ikke at deltage.

Men hvorfor er det blevet sværere for socialdemokraterne at kalde sig socialister?

Livet er nemmere uden
For koldkrigsforsker Bent Jensen er der ingen tvivl. Socialdemokraterne har ikke længere noget tilknytning til socialismen, og det overrasker ham, at de endnu ikke har sluppet begrebet helt.

»Livet ville blive meget lettere for dem, hvis de gjorde op med socialismen, men der må ligge noget dybt i dem, der gør, at de ikke kan gøre det«, siger han.

For på trods af at Socialdemokratiet blev dannet som et demokratisk socialistisk parti, er det ikke længere den socialdemokratiske virkelighed:

»De forestillede sig i mange år, som socialister gør, at den private ejendomsret skulle afskaffes, men det har de for længst opgivet i praksis. Ingen socialdemokrater går jo ind for nationalisering af produktionsmidlerne og planøkonomi«, forklarer Bent Jensen.

Ifølge koldkrigsforskeren mister begrebet sin betydning, hvis man ikke også vil det økonomiske demokrati.

»At være demokratisk socialist uden at gå ind for økonomisk demokrati er lidt som at gå ind for, at vi alle skal have det godt. Det er et tomt begreb, som udelukkende er til for at gøre dem varme om hjertet«, siger han.

Politisk sprog er værdiforladt
Den pointe er Claus Bryld, historiker ved Roskilde Universitet, enig i. Han mener ikke længere, at Socialdemokratiet står ved deres ideologiske udgangspunkt.

Socialdemokraterne har forsømt det teoretiske arbejde, forklarer han, og står nu uden en samfundsanalyse, de kan lægge til grund for deres politikker:

»I dag tør man ikke beskæftige sig med begreber som ’klasser’ og ’klassekamp’. Det politiske sprog bliver mere og mere værdiforladt. Og når begreberne forsvinder, er der også tanker, der forsvinder«.

En del af forklaringen er i følge Claus Bryld den frygt for socialismen, som kommunismen indgav folk.

Endvidere har ordet ’socialisme’ mange steder fået en negativ klang som følge af årtiers propaganda mod begrebet. Med det resultat, at politikere undgår at bruge det af frygt for at skræmme vælgere.

»Der har uden tvivl fundet en dæmonisering af ordet ’socialisme’ sted. Man bruger kun begrebet i situationer, hvor det er taktisk smart. Men omvendt går Venstre jo heller ikke rundt og bekender sig til kapitalismen. Så det er altså ikke kun den socialistiske ideologi, man ikke længere tør bruge«, siger han.

Er du socialist?

Lykketoft: Måske

Mogens Lykketoft, MF (S).
Mogens Lykketoft, MF (S).

Om jeg er socialist, kommer an på, hvad man forstår ved begrebet.

Oprindeligt var socialisme jo knyttet til en økonomisk nyordning, hvor fællesskabet, samfundet og lønmodtagerne i en eller anden form overtog ejendomsretten til produktionen. Og hvis man spørger, om jeg er socialist i den forstand, så er svaret nej.

Den demokratiske socialisme derimod er en samfundsorden, hvor der er et udviklet politisk demokrati, en høj grad af social harmoni, udligning af forskelle og social tryghed.

Og hvor der også er et økonomisk demokrati i den forstand, at ejendomsretten er spredt ud til mange, og vi har rammer for samfundsudviklingen gennem en stærk offentlig sektor samt et stærkt samfund, der lægger spillereglerne for kapitalen.

For mange knytter socialismen sig til et system, som vi aldrig har været enige i, som vi altid har bekæmpet, og som altid har bekæmpet os.

I al den tid, hvor kommunisterne hærgede i øst, var det svært for folk at skille den demokratiske socialisme fra kommunismen. Derfor er det heller ikke overraskende, at ordet bruges mindre i dag, end det gjorde tidligere.

Aaen: Ja

Frank Aaen, MF (EL)
Frank Aaen, MF (EL)

Jeg er socialist, ja. Og jeg er socialist i den forstand, at vi skal have demokratiseret økonomien.

Lige nu fungerer demokratiet kun i den politiske sfære, men lige så snart vi kommer til fabriksportene, så holder demokratiet op, og ejerne bestemmer. Det skal demokratiseres.

Gang på gang viser det sig, at det grundlæggende problem, når befolkningen og politikerne ikke kommer igennem med deres ønsker, er, at økonomiske interesser vil noget andet.

Selv om det ikke blev sværere at kalde sig socialist efter Murens fald, så fik socialistiske idé det overraskende ikke nemmere.

Man kunne med god grund tro, at når socialismen blev befriet fra den måde, den blev forvaltet på i Østeuropa, så ville tanken stå stærkere. I praksis så vi i stedet, hvordan troen på, at socialisme overhovedet kunne lade sig gøre, blev svagere.

Jeg mener dog i dag, at begrebet er mere populært blandt befolkningen, end nogle politikere tror. Derfor kunne man også ønske, at SF og S gjorde mere ud af at sige, om de faktisk vil en større forandring af samfundet, så markedets magt begrænses, og demokratiet udvides til at omfatte økonomien.

I praksis kan man ikke være socialist, hvis ikke man går med til at ville demokratisere markedet. Det er ren ønsketænkning.

Gade: Ja

Steen Gade, MF (SF).
Steen Gade, MF (SF).

Jeg plejer gerne at sige, at jeg er liberal-grøn socialist. Jeg har altid været SF’er. Også dengang, det nærmest var noget af det mest højreorienterede, man kunne være. Jeg var hverken VS’er eller kommunist. Det kunne jeg ikke stå inde for.

Murens fald gav helt sikkert et kommunikationsproblem for sådan en som mig. For når det lige pludselig er den røde fane, folk brænder af i deres retfærdige kamp for frihed, hvordan kan man så kalde sig socialist, selv om mine socialistiske budskaber intet havde til fælles med den undertrykkelse, der foregik?

I dag er det intet i vejen for at bruge betegnelsen. De emner, der præger dagsordenen lige nu, kræver, at man bliver inspireret af den socialistiske tænkning. Vi har set, hvad der sker, hvis man bare giver markedet total frihed.

Hvis ikke der var regeringer rundt om i verden, som, på trods af at de kalder sig borgerlige, tænkte med udgangspunkt i en form for socialisme og lod staten gribe ind, så havde vi set et krak, som vi gjorde i 1929.

Men selv om det nu er nemt for mig at vedkende mig socialismen, er det ikke det interessante. Det interessante er indholdet.

Derfor har det heller ingen effekt på vælgerne, når Dansk Folkeparti insisterer på at kalde os SOCIALISTISK Folkeparti, så længe vores politik er med til at sikre en bedre børnepasning i kommunerne.

Antorini: Nej

Christine Antorini, MF (S).
Christine Antorini, MF (S).

Jeg ville gerne kalde mig socialist, men jeg kan det ikke længere. Jeg har altid bekendt mig til den strømning, der kaldte sig den demokratiske socialisme, og som bl.a. SF udsprang af i et opgør med den totalitære sovjetstyrede kommunisme.

Efter Murens fald bliver folk opfattet som tossede, hvis de bekender sig som kommunister. Derfor kalder alle småpartier på venstrefløjen sig nu for noget med socialist.

Uden nødvendigvis at have ændret deres holdning til f.eks. ikke-demokratiske revolutioner og princippet om ’demokratiske centralisme’ som argument for at lukke munden på ’de forkerte meninger’ i partiet.

For mange, der kalder sig socialister, accepterer i den gode sags tjeneste for de fattige og undertrykte at begrænse demokratiet og dermed de grundlæggende menneskerettigheder.

Det er desværre virkeligheden, der har gjort det umuligt at bruge ordet socialist.

Jeg har det rigtig fint med at være blevet socialdemokrat. Ingen tvivl om det demokratiske ståsted, og ingen tvivl om et mere socialt retfærdigt samfund som en hovedmålsætning. Socialist kalder jeg mig ikke mere.

Hæstorp: Ja

Sophie Hæstorp Andersen, MF (S)
Sophie Hæstorp Andersen, MF (S)

Jeg er demokratisk socialist.

I starten og midten af 1990’erne, da jeg var medlem af Socialdemokratisk Ungdom (DSU), prøvede flere fra højrefløjens ungdomspartier ofte at tegne det billede, at når nu Muren var væk, måtte det socialdemokratiske projekt også være dødt.

I den periode kunne det være svært at vedkende sig socialismen, men vi gjorde i DSU meget ud af at forklare, at vi ikke havde det fjerneste med kommunisterne at gøre.

Socialdemokraterne har siden Stauning haft en reformistisk tilgang til det at være socialist. Og ser man på de tidligere Østlande, førte frygten for socialismen i kølvandet på kommunismens sammenbrud også til, at de flygtede helt over i den modsatte grøft og lod alt for store dele af deres samfund styre af markedsprincipper.

Da de problemer, det bragte med sig, begyndte at vise sig, blev det også igen muligt at tale om, at der er en anden vej. En socialdemokratisk vej.

I dag ser jeg ikke de store problemer i at kalde sig socialist. Men socialdemokraterne er også en blandet flok, og mens nogle ikke vil røre begrebet med en ildtang, kan andre, som mig selv, stå ved det i et eller andet omfang.

Se også

Annonce
Marketing
Annoncer:
Politik 21. nov 11.08

Løkke skyder valgkampen i gang med ny plan

Ti pejlemærker for de næste ti år skal være Danmarks mål.

Kamp mod svineinfluenza 21. nov 11.18
Kapsler. En medarbejder hos schweiziske Roche med en bunke kapsler, der er klar til at blive fyldt med Tamiflu. (Arkivfoto) - Foto: CHRISTOPHER GEMUENDER/AP

Norge skærper opfordring efter H1N1-chok

Virusset er begyndt at mutere, og derfor er det vigtigt at tage Tamiflu, siger myndighederne.

Kultur 21. nov 11.14
Knust. Jon Stephensen taler selv om et justitsmord og en sag, der er helt ude af proportioner. Han er en mand, der godt tør kæmpe. - Foto: MILLING RIKKE

Portræt: Han havde det hele men så blev han fyret

Jon Stephensen var indtil i går en af disse års mest succesfulde teaterchefer.

Erhverv 21. nov 10.52
Konsekvens. Flemming Østergaard kunne torsdag præsentere et underskud på en kvart milliard kroner i Parken Sport & Entertaintment. Det får nu konsekvenser. (Arkivfoto) - Foto: Jens Dresling

Aktionærer tvinger Don Ø. til stor lønnedgang

Storaktionær griber ind efter kæmpe underskud i Parken.

Debat 21. nov 11.29
Udlændinge. Det aftvinger respekt, at DF i det mindste siger, hvad de mener. De kan ikke fordrage fremmede, især ikke muslimer, skriver Bent Melchior. - Foto: MIRIAM DALSGAARD

»Lykketoft hykler i udlændingedebat«

Jeg er forbløffet over, at Lykketoft kritiserer DF for at dæmonisere indvandrere, skriver Bent Melchior.

Danmark Seneste nyt

Internationalt Seneste nyt

Debat Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste Debat

Seneste debatblogs

Seneste leder

Marketing

Det sker
20. nov 2009 KL. 12.24
Jakob Littauer og Mads Kolding fra Electrojuice er trætte af at tale om deres unge alder. For dem er det helt naturligt, at to drenge omkring den kriminelle lavalder kan skubbe voksne ud i hæmningsløs dans.

Teenagere på efterskole er klubstjerner i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Hvidløgspresseren fra COOP Cookware får fire tjektegn i testen - Foto: GREVE TORBEN

Overdesignet hvidløgspresser dumper i test

Spøde asparges - Foto: COLUMBUS LETH
Find opskrift
Find madskribenter
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr