Er der nogen socialister til stede?
Mange socialdemokrater vil ikke svare på Politikens spørgsmål: Er du socialist?
| 32 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Nanna Bohmann |
Engang var det helt naturligt for en socialdemokrat at kalde sig socialist.
I dag er det svært at forestille sig Helle Thorning-Schmidt føre valgkamp med visionen om et socialistisk Danmark. Den røde fane findes kun pligtskyldigt frem til 1. maj.
Er du socialist?
I Socialdemokraternes partiprogram fra 1977 optræder ordet ’socialisme’ hele 22 gange. I det nyeste S-program optræder det kun to gange. Men hvad er der sket efter Berlinmurens fald natten mellem 9. og 10. november 1989?
Hvor mange af politikerne til venstre for midten kalder sig ’socialister’ i dag? Det ville vi gerne have spurgt samtlige folketingsmedlemmer til venstre for midten om i en rundspørge. Men mange socialdemokrater ønskede ikke at deltage.
Nederst på siden har vi i stedet for stillet to kontante spørgsmål til en række udvalgte danske politikere: Opfatter du dig som socialist? Er det blevet sværere efter Murens fald?
Og da Politiken i en rundspørge for nyligt spurgte folketingsmedlemmerne til venstre for midten, om de i dag vil kalde sig 'socialister', ønskede mange socialdemokrater ikke at deltage.
Men hvorfor er det blevet sværere for socialdemokraterne at kalde sig socialister?
Livet er nemmere uden
For koldkrigsforsker Bent Jensen er der ingen tvivl. Socialdemokraterne har
ikke længere noget tilknytning til socialismen, og det overrasker ham, at de
endnu ikke har sluppet begrebet helt.
»Livet ville blive meget lettere for dem, hvis de gjorde op med socialismen,
men der må ligge noget dybt i dem, der gør, at de ikke kan gøre det«, siger
han.
For på trods af at Socialdemokratiet blev dannet som et demokratisk
socialistisk parti, er det ikke længere den socialdemokratiske virkelighed:
»De forestillede sig i mange år, som socialister gør, at den private
ejendomsret skulle afskaffes, men det har de for længst opgivet i praksis.
Ingen socialdemokrater går jo ind for nationalisering af produktionsmidlerne
og planøkonomi«, forklarer Bent Jensen.
Ifølge koldkrigsforskeren mister begrebet sin betydning, hvis man ikke også
vil det økonomiske demokrati.
»At være demokratisk socialist uden at gå ind for økonomisk demokrati er lidt som at gå ind for, at vi alle skal have det godt. Det er et tomt begreb, som udelukkende er til for at gøre dem varme om hjertet«, siger han.
Politisk sprog er værdiforladt
Den pointe er Claus Bryld, historiker ved Roskilde Universitet, enig i. Han
mener ikke længere, at Socialdemokratiet står ved deres ideologiske
udgangspunkt.
Socialdemokraterne har forsømt det teoretiske arbejde, forklarer han, og står
nu uden en samfundsanalyse, de kan lægge til grund for deres politikker:
»I dag tør man ikke beskæftige sig med begreber som ’klasser’ og ’klassekamp’.
Det politiske sprog bliver mere og mere værdiforladt. Og når begreberne
forsvinder, er der også tanker, der forsvinder«.
En del af forklaringen er i følge Claus Bryld den frygt for socialismen, som
kommunismen indgav folk.
Endvidere har ordet ’socialisme’ mange steder fået en negativ klang som følge
af årtiers propaganda mod begrebet. Med det resultat, at politikere undgår
at bruge det af frygt for at skræmme vælgere.
»Der har uden tvivl fundet en dæmonisering af ordet ’socialisme’ sted. Man
bruger kun begrebet i situationer, hvor det er taktisk smart. Men omvendt
går Venstre jo heller ikke rundt og bekender sig til kapitalismen. Så det er
altså ikke kun den socialistiske ideologi, man ikke længere tør bruge«,
siger han.
Er du socialist?
Om jeg er socialist, kommer an på, hvad man forstår ved begrebet.
Oprindeligt var socialisme jo knyttet til en økonomisk nyordning, hvor
fællesskabet, samfundet og lønmodtagerne i en eller anden form overtog
ejendomsretten til produktionen. Og hvis man spørger, om jeg er socialist i
den forstand, så er svaret nej.
Den demokratiske socialisme derimod er en samfundsorden, hvor der er et
udviklet politisk demokrati, en høj grad af social harmoni, udligning af
forskelle og social tryghed.
Og hvor der også er et økonomisk demokrati i den forstand, at ejendomsretten
er spredt ud til mange, og vi har rammer for samfundsudviklingen gennem en
stærk offentlig sektor samt et stærkt samfund, der lægger spillereglerne for
kapitalen.
For mange knytter socialismen sig til et system, som vi aldrig har været enige
i, som vi altid har bekæmpet, og som altid har bekæmpet os.
I al den tid, hvor kommunisterne hærgede i øst, var det svært for folk at
skille den demokratiske socialisme fra kommunismen. Derfor er det heller
ikke overraskende, at ordet bruges mindre i dag, end det gjorde tidligere.
Jeg er socialist, ja. Og jeg er socialist i den forstand, at vi skal have demokratiseret økonomien.
Lige nu fungerer demokratiet kun i den politiske sfære, men lige så snart vi kommer til fabriksportene, så holder demokratiet op, og ejerne bestemmer. Det skal demokratiseres.
Gang på gang viser det sig, at det grundlæggende problem, når befolkningen og
politikerne ikke kommer igennem med deres ønsker, er, at økonomiske
interesser vil noget andet.
Selv om det ikke blev sværere at kalde sig socialist efter Murens fald, så fik
socialistiske idé det overraskende ikke nemmere.
Man kunne med god grund tro, at når socialismen blev befriet fra den måde, den
blev forvaltet på i Østeuropa, så ville tanken stå stærkere. I praksis så vi
i stedet, hvordan troen på, at socialisme overhovedet kunne lade sig gøre,
blev svagere.
Jeg mener dog i dag, at begrebet er mere populært blandt befolkningen, end
nogle politikere tror. Derfor kunne man også ønske, at SF og S gjorde mere
ud af at sige, om de faktisk vil en større forandring af samfundet, så
markedets magt begrænses, og demokratiet udvides til at omfatte økonomien.
I praksis kan man ikke være socialist, hvis ikke man går med til at ville demokratisere markedet. Det er ren ønsketænkning.
Jeg plejer gerne at sige, at jeg er liberal-grøn socialist. Jeg har altid
været SF’er. Også dengang, det nærmest var noget af det mest
højreorienterede, man kunne være. Jeg var hverken VS’er eller kommunist. Det
kunne jeg ikke stå inde for.
Murens fald gav helt sikkert et kommunikationsproblem for sådan en som mig.
For når det lige pludselig er den røde fane, folk brænder af i deres
retfærdige kamp for frihed, hvordan kan man så kalde sig socialist, selv om
mine socialistiske budskaber intet havde til fælles med den undertrykkelse,
der foregik?
I dag er det intet i vejen for at bruge betegnelsen. De emner, der præger
dagsordenen lige nu, kræver, at man bliver inspireret af den socialistiske
tænkning. Vi har set, hvad der sker, hvis man bare giver markedet total
frihed.
Hvis ikke der var regeringer rundt om i verden, som, på trods af at de kalder
sig borgerlige, tænkte med udgangspunkt i en form for socialisme og lod
staten gribe ind, så havde vi set et krak, som vi gjorde i 1929.
Men selv om det nu er nemt for mig at vedkende mig socialismen, er det ikke
det interessante. Det interessante er indholdet.
Derfor har det heller ingen effekt på vælgerne, når Dansk Folkeparti insisterer på at kalde os SOCIALISTISK Folkeparti, så længe vores politik er med til at sikre en bedre børnepasning i kommunerne.
Jeg ville gerne kalde mig socialist, men jeg kan det ikke længere. Jeg har
altid bekendt mig til den strømning, der kaldte sig den demokratiske
socialisme, og som bl.a. SF udsprang af i et opgør med den totalitære
sovjetstyrede kommunisme.
Efter Murens fald bliver folk opfattet som tossede, hvis de bekender sig som
kommunister. Derfor kalder alle småpartier på venstrefløjen sig nu for noget
med socialist.
Uden nødvendigvis at have ændret deres holdning til f.eks. ikke-demokratiske revolutioner og princippet om ’demokratiske centralisme’ som argument for at lukke munden på ’de forkerte meninger’ i partiet.
For mange, der kalder sig socialister, accepterer i den gode sags tjeneste for
de fattige og undertrykte at begrænse demokratiet og dermed de grundlæggende
menneskerettigheder.
Det er desværre virkeligheden, der har gjort det umuligt at bruge ordet
socialist.
Jeg har det rigtig fint med at være blevet socialdemokrat. Ingen tvivl om det
demokratiske ståsted, og ingen tvivl om et mere socialt retfærdigt samfund
som en hovedmålsætning. Socialist kalder jeg mig ikke mere.
Jeg er demokratisk socialist.
I starten og midten af 1990’erne, da jeg var medlem af Socialdemokratisk
Ungdom (DSU), prøvede flere fra højrefløjens ungdomspartier ofte at tegne
det billede, at når nu Muren var væk, måtte det socialdemokratiske projekt
også være dødt.
I den periode kunne det være svært at vedkende sig socialismen, men vi gjorde
i DSU meget ud af at forklare, at vi ikke havde det fjerneste med
kommunisterne at gøre.
Socialdemokraterne har siden Stauning haft en reformistisk tilgang til det at være socialist. Og ser man på de tidligere Østlande, førte frygten for socialismen i kølvandet på kommunismens sammenbrud også til, at de flygtede helt over i den modsatte grøft og lod alt for store dele af deres samfund styre af markedsprincipper.
Da de problemer, det bragte med sig, begyndte at vise sig, blev det også igen
muligt at tale om, at der er en anden vej. En socialdemokratisk vej.
I dag ser jeg ikke de store problemer i at kalde sig socialist. Men
socialdemokraterne er også en blandet flok, og mens nogle ikke vil røre
begrebet med en ildtang, kan andre, som mig selv, stå ved det i et eller
andet omfang.
Se også
- Hver tredje dansker: Jeg er socialist 01. maj 03.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Der er gået inflation i anerkendelse
Facebook minder om julebrevet: alt er positivt.
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
De indre modsætninger i regeringskoalitionen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 13.26 Biografen Den bestøvlede kat
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
13. feb 00.01
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 14.53
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 11.36
-
04. feb 00.01
-
03. feb 00.01
-
02. feb 00.01
-
01. feb 00.01
-
31. jan 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
13. feb 07.23
-
13. feb 02.18
-
12. feb 18.21
-
12. feb 14.49
-
12. feb 13.53
- › Se flere
Seneste Skriv
-
12. feb 07.58
-
11. feb 14.07
-
10. feb 10.23
-
10. feb 09.31
-
10. feb 08.10
-
08. feb 21.10
-
06. feb 14.32
-
03. feb 10.50
-
02. feb 15.47
-
02. feb 09.41
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
13. feb 00.01
-
12. feb 00.01
-
11. feb 00.01
-
10. feb 00.01
-
09. feb 00.01
-
08. feb 00.01
-
07. feb 00.01
-
06. feb 00.01
-
05. feb 00.01
-
04. feb 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
05. nov 13.00
-
02. dec 14.48
-
19. nov 12.10
-
12. jun 23.29
Mest læst i går
-
12. feb 10.00
-
12. feb 04.41
-
11. feb 12.00
-
11. feb 15.00
-
12. feb 07.58
-
11. feb 14.07
-
10. feb 00.01
-
11. feb 18.59
-
10. feb 00.01
-
10. feb 14.01
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|



























God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR