SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Drop sortsynet - integrationen er en kæmpe succes
Integrationsindsatsen har været en kæmpe succes. Hvorfor taler politikerne så om fiasko?
| AF Torben Møller Hansen og Hans Lassen |
fakta
Torben Møller Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at få arbejdspladser til at ansætte flere nydanskere.
Hans Lassen er integrationskonsulent i firmaet Sisyfos og forfatter til bogen ’Den anden virkelighed - tanker og tal om integration i Danmark’
Kære regering og kære opposition.
Der er i den danske befolkning en oplevelse af, at integrationen er
fuldstændig mislykket. At indsatsen er forfejlet, og at vi står med
problemer, der truer med at splitte nationen.
Men hvorfor tænker befolkningen sådan? Det gør den, bl.a. fordi I er blandt de
markante bidragydere til at skabe opfattelsen af integrationen som en
fiasko.
Vi hører jævnligt, at »integrationen er fejlslagen«, og at der er tale om »en dyb splittelse i det danske samfund«.
En klar succes
Men det passer jo ikke. Tværtimod findes der faktisk saglig dokumentation for,
at de sidste 10 års integrationsindsats burde omtales som en klar succes i
forhold til lande, der har tilsvarende udfordringer.
Vi har i Danmark gennem de sidste 10 år gennemført mange indsatser for at
forbedre integrationen. I har som politikere justeret lovgivningen løbende,
og I har øremærket mange millioner til indsatsen.
Kære regering og kære opposition. Er den danske integrationsindsats, målt som forandringen de seneste 10 år, en succes eller en fiasko? Har danskerne noget at fejre?
Torben Møller Hansen og Hans Lassen
Disse midler har I via relevante ministerier på forskellig vis omsat målrettet
i kraftanstrengelser over hele landet.
Hvor mange danskere, der har bidraget på arbejdspladsen, i skolerne, i
sportshallerne og alle de andre steder, hvor der er blevet taget ansvar for
integrationen, findes der vist ikke tal på, men der er utvivlsomt ikke
længere sandhed i myten om, at kun hver 10. dansker reelt kender en
nydansker.
Sandheden er vel snarere, at det halve Danmark har været positivt personligt
involveret. Et er sikkert, Danmark har gjort en forskel, foranlediget af
jeres beslutninger og medfølgende ressourcer! Vi mener, at det tid til at
gøre status.
Og vi mener, at vi kan tillade os at være stolte af vores indsats. Resultaterne på integrationsområdet i Danmark er således, at vi kan tillade os at kalde indsatsen en succes, der har gjort en stor forskel.
Lad os tage nogle eksempler på arbejdsmarkedet:
• I 1997 var kun ca. en tredjedel af vores ikke-vestlige medborgere i arbejde.
I dag nærmer vi os 6 ud af 10.
• Vi er gået fra 49.000 ikke-vestlige i job til 135.000 i 2008. En vækst på
næsten 176 procent!
• Af de 150.000 flere, der i Danmark er blevet beskæftiget i perioden 1997 til
2007, har 74.000 af dem været ikke-vestlige, til trods for at de kun udgør 6
procent af alle i den erhvervsaktive alder i Danmark!
• Og Danmark er blevet nummer 1 i Europa med hensyn til at reducere forskellen
i beskæftigelsen mellem indvandrere og personer med indenlandsk oprindelse.
På uddannelsesområdet ser vi også nogle dramatiske spring, hvor indvandrere
og deres efterkommere uddanner sig som aldrig før:
• Hvad enten vi ser på uddannelsesfrekvenserne for de 16-19-årige eller
20-24-årige, så har de ikke-vestlige efterkommere stort set indhentet
danskere og på nogle områder endda fået den gule førertrøje på. Samtidig med
at de ikke-vestlige indvandrere har halet kraftigt ind på danskerne.
• Hvor sandsynligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommerdreng med svage
familiemæssige ressourcer var i gang med en uddannelse, i 1997 var på 19
procent, er den i dag på 37 procent. Hvorimod sandsynligheden for, at en
dansk 21-årig dreng med den samme familiemæssige baggrund er i gang med en
uddannelse, ikke har ændret sig. Den var 25 procent i 1997, og den er 25
procent i dag!
Tænk engang over, hvor vi havde været uden disse forandringer, så havde
integrationen været forfejlet. Tallene taler deres tydelige sprog.
Integrationsindsatsen i Danmark har været en succes. Der er masser af ting at fejre, vi er på rette vej. Og alligevel taler I iøjnefaldende ofte om en fiasko – hvorfor? Vi forstår det ikke!
Svar udbedes
Fortjener disse fremskridt for de mange, at vi fremover kalder Danmark en
integrationssucces, eller er jeres standarder højere, og hvis ja – hvilke
standarder er det, I opererer med, og hvem er det, der har gjort det bedre?
Enhver, som har afleveret et seriøst stykke arbejde til bedømmelse, ser frem
til at få en saglig bedømmelse. Uden den falder interessen for at løse næste
opgave. Hvem gider i længden løbe efter et mål, hvis man får oplevelsen af,
at arrangørerne bare rykker målstregen, hver gang man er på vej mod sidste
kilometer?
Hvilket land med en indvandring lig den danske har løst denne opgave bedre end
os? Løft sløret for dette eksempel, der har inspireret jer, så også vi andre
kan få et glimt af, hvad endnu flere anstrengelser kunne give os.
Hvis ingen reelt har løst mangfoldigheden markant bedre end Danmark, så giv
os, at vi er en succes, en kæmpesucces. Så kan det være udgangspunktet
fremover. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal arbejde mod at gøre
det endnu bedre, men historien om Danmark ville være anderledes.
Kære regering og kære opposition. Er den danske integrationsindsats, målt som
forandringen de seneste 10 år, en succes eller en fiasko? Har danskerne
noget at fejre?
Hvis ja, hvorfor så de alvorlige miner og de påstande om, at integrationen
her, der og alle vegne er slået fejl? Hvor er festen, og hvorfor er alle de
danskere, der har skabt forandringen, så ikke inviteret med? Det kunne meget
vel vise sig, at der i denne selvforståelse netop lå energien til at
realisere det fællesskab, som I har visioner om?
Svar udbedes!
Se også
- Hvorfor er der ingen bander i Høje Gladsaxe? 10. nov 11.08
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 19. jun
- 18. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR