Ole Sohn stod på den forkerte side af Muren i 1989. Er det et problem for ham som politiker i dag?

»Det kommer an på, hvordan man betragter det. For mig var Danmarks Kommunistiske parti i det hele taget et problem. Det var et agentur for en fremmed stormagt, der oven i købet var den ledende magt i en militæralliance, som stod over for Danmark og den vestlige alliance. Jeg forstår ikke, hvordan man kunne have noget at gøre med et parti som DKP, der modarbejdede det land, som det frit kunne operere i. Men når det nu var det parti, Ole Sohn havde valgt at lægge sine kræfter i, så var det jo naturligt, at han rejste rundt, stod på tribuner og førte kammeratlige samtaler med de totalitære regimer. I den forstand var det præcise besøg jo bare et led i utallige andre besøg«.

Ole Sohn har endnu ikke forholdt sig til sin fortid i DKP. Kan man være toppolitiker med en totalitær, ikke-demokratisk fortid?

»Det undrer mig, at han ikke gør op med sin fortid. Men man må også gå ud fra, at når Ole Sohn i dag har en ledende stilling i et demokratisk parti, så har han stiltiende lagt de kommunistiske tanker bag sig«.

Så det er ikke problematisk, at Ole Sohn står som en mulig økonomiministerkandidat i en ny regering?

»Der er noget paradoksalt i det. Så at Ole Sohn nu kan gå hen og blive økonomiminister er nærmest ufrivilligt morsomt. Da han i sin tid var formand for DKP, modtog partiet endnu ganske betydelige summer fra Sovjet. Det gjorde de helt op til 1990. Jeg har tidligere interviewet en højtstående embedsmand i Sovjetunionen, herunder til DKP. Det sidste, han sagde til mig, inden jeg forlod ham efter interviewet, var: Hils Ole når du kommer hjem«.

Altså Ole Sohn?

»Ja, det var Ole Sohn, han talte om. Alligevel påstår Sohn hårdnakket, at han ikke kendte noget til de penge. En mand med så dårlig en hukommelse, hvad angår tal og transaktioner, bør ikke være økonomiminister. Men det viser også, at det er et utroligt skelet, han har i skabet, og at han forsøger at holde dørene til skeletskabet lukket«.

Men efter 20 år må man da have afsonet sin straf?

»Jeg mener, at der, som i alle andre tilfælde, skal der være en åbenhed i forhold som disse. Rent personligt ville jeg ikke ligge søvnløs om natten, hvis Ole Sohn blev finans- eller økonomiminister; jeg påpeger bare det selvmodsigende i det. Man bliver da nødt til at slå en streg i sandet og gøre op med sine tidligere overbevisninger, hvis man ikke længere står ved dem. Men som det ser ud nu, er der endnu en råddenskab, som ligger og stinker i skabene hos de tidligere kommunister. Så jeg vil hellere vende spørgsmålet om og spørge, hvorfor de mennesker ikke gør noget aktivt for selv at rense ud i deres forhold, i stedet for at andre skal rode rundt i det for dem«.

Tilbage til debatten