Marc Kaufman

Marc Kaufman er videnskabsjournalist på Washington Post og skriver i øjeblikket på en bog om astrobiologi.

© Washington Post

Knap en kilometer fra Vatikanet, på Campo de’ Fiori, står en stor statue af en grublende munk. Men det er nok de færreste, der kender hans historie.

Giordano Bruno var filosof, forfatter og fritænker i renæssancen, og i 1600 blev han brændt på bålet af inkvisitionen. Blandt hans mange kætterier var hans tro på ’flere verdener’ – på liv i universet, på rumvæsener.

Derfor ville det utvivlsomt have glædet ham at vide, at Vatikanets Pavelige Akademi for Videnskab i sidste uge holdt sin første store konference om astrobiologi; den nye videnskab, som leder efter tegn på liv i rummet og hvordan det opstod på Jorden.

Konferencen afholdes på Vatikanets egen grund, i den elegante villa Casina Pio IV, der før i tiden var pavens residens, og den brogede forsamling af prominente videnskabsfolk og religiøse ledere viser, at selv nogle af de mest traditionsbundne trosretninger nu anser det for muligt, at der eksisterer liv i en myriade af former andre steder i universet. Astrobiologien har gjort sit indtog, og religiøse og sociale institutioner har fået øjnene op for det.

Den jesuitiske præst og astronom José Funes, der er direktør for Vatikanets gamle observatorium og en af drivkræfterne bag konferencen, udtalte i et interview sidste år, at eksistensen af eventuelle ’broder-rumvæsener’ ikke udgør noget problem for den katolske teologi.

»Der eksisterer en mangfoldighed af levende væsener på Jorden, så hvorfor skulle der ikke være andre former for liv, også intelligent liv, der er skabt af Gud«, spurgte José Funes. »Det er på ingen måde i modstrid med vores tro, for vi kan ikke sætte grænser for Guds kreative frihed«.

Den katolske kirke er ikke den eneste institution, der forbereder sig. Nasa’s Astrobiologiske Institut inviterede i februar en række videnskabsfolk, etikere, religiøse ledere og filosoffer til at drøfte de mulige sociale konsekvenser af astrobiologien, og nu er instituttet ved at udarbejde en liste over følsomme spørgsmål, der kan opstå, hvis der findes beviser på liv uden for Jorden.

De første tegn på liv – som ifølge mange videnskabsfolk er lige på trapperne – vil sandsynligvis være mikroorganismer; lige under Mars’ tørre overflade, under det tykke islag, der dækker havet på Jupiters måne Europa, eller i de gejserlignende søjler af is og damp, der sprøjter fra Saturns måne Enceladus.

Kristne vil stå med et forfærdeligt dilemma
Man kan fristes til at hævde, at mikrober vel næppe kan være en trussel mod nogens verdensbillede, men faktisk er de fleste kosmologer og astrobiologer enige om, at hvis liv er opstået uafhængigt af hinanden forskellige steder i samme solsystem, kunne noget tyde på, at liv er almindeligt i universet. Og som vi ved, kan mikroorganismer, under de rigtige betingelser, udvikle sig over æoner og blive til dinosaurer, sommerfugle, kolibrier – og mennesker.

»Jeg tror, at opdagelsen af en anden skabelse ville være af enorm spirituel betydning«, siger Paul Davies, der er teoretisk fysiker og kosmolog fra Arizona State University og blandt foredragsholderne ved Vatikanets konference. Den mulige trussel mod især kristendommen bliver ’nedtonet’ af religiøse ledere, mener han.

»Den virkelige trussel ville komme fra opdagelsen af intelligent liv i rummet, for hvis der er væsener andre steder i universet, så vil de kristne stå med et forfærdeligt dilemma. De tror jo, at Gud sendte Jesus Kristus ned på Jorden for at redde menneskeheden, ikke delfiner, chimpanser eller små grønne mænd på fjerne planeter«.

Om spændingerne inden for den katolske kirke siger Davies: »Hvis vi går tilbage i historien og ser på den kristne debat om emnet, er den delt i to lejre. Der er dem, der tror, at det er menneskehedens skæbne at frelse rumvæsenerne, og der er dem, der tror på flere forskellige inkarnationer«, siger Davies med henvisning til forestillingen om, at Jesus kan have vist sig på andre planeter i andre tidsperioder«.

Mange protestantiske forskere er enige med Funes i, at opdagelsen af liv i rummet ikke ville udgøre den store trussel mod deres tro eller teologi. Men på den evangeliske fløj hersker der dyb bekymring; noget, der minder om stridighederne om evolutionen.

»Ud fra et teologisk perspektiv ville ikkejordisk liv faktisk være en hån mod selve årsagen til, at Kristus døde for vores synder, for vores frelse«, udtalte Gary Bates, leder af organisationen Creation Ministries International i Atlanta, for nylig i en kritik af Vatikanets konference.

»Omdrejningspunktet for hele skabelsen er menneskeheden på denne Jord«, sagde Bates. Intelligent liv uden for Jorden ville undergrave dette synspunkt og troen på fortællingen om Jesu liv og opstandelse, der er så central i den kristne tro.

»Det er et kæmpe problem, som mange kristne ikke rigtig har tænkt over«.

Derfor denne konference om astrobiologi ved Vatikanet – en institution, som øvede uret mod Copernicus, Galileo og andre videnskabsmænd og ikke ønsker at gøre det igen.

Oversættelse: Helle Albeck