Det er synd for den danske folkeskole. Alle er på nakken af den. Alle er enige om, at der bør gøres noget, for skidt står det til.

Folkeskolen er blevet den lille i skolegården mellem de store og de mange meninger. Hvad enten det er indeklimaet, lærerkapaciteten eller børnenes niveau, så er den helt gal.

Desværre må jeg give alle dem ret, der skyder på den stakkels skole – der er noget grundlæggende galt.

Lærerne oplever ikke længere, at de står med den nødvendige autoritet for at gennemføre en ordentlig undervisning, børnene oplever ofte manglende gejst og formidlingsevne fra underviserne, og skolerne lider under dårlig økonomi og øget bureaukrati.

Ja, elendighederne kan ingen ende tage – og hertil kommer så endnu et problem: skole-hjem-samarbejdet.
I de sidste mange år har skole-hjem-samarbejdet været vægtet højt.

Som forældre bliver vi informeret om skolens dagligdag på stort set alle fronter. Skovvandring – husk særlig vanddunk, pædagogisk dag – er der nogle forældre, der kan undervise i mangel af lærere, lektier, samværsformer, kantinelukning, fødselsdage, cykelhjelmspolitik, temauger og meget mere.

En almindelig hverdagsaften kræver studier og tid på skoleintra for at være sikker på, at man kan sende sine børn nogenlunde parate i skole den næste dag.

Intranettet bruges i høj grad til at skabe fællesskab og fælles ansvar for skolen og for vores børns indlæring. Det er måden, hvor vi forældre hele tiden kan være informeret om undervisningen og tage del i skolens mange arrangementer.

For skoleåret er smækfyldt med masser af særlige arrangementer, der kan være med til at peppe en triviel skoledag op.

Både fordi der skal bages og hygges og gås ture, og fordi der er så meget andet en moderne lærer skal overkomme og forholde sig til.

Undervisning i skolen, tak
Resultatet bliver, at vi forældre må træde til og i høj grad kommer til at stå for at give børnene rutiner i grundfærdighederne.

På vores lokale folkeskole forventes det, at der læses med børnene ca. 20 minutter samt det løse. Hver dag. Også i weekenden og fredag aften, hvor den ellers står på fjernsyn og slik i langt de fleste familier.

Vi har fået udleveret et skema, hvor vi hver dag skal notere, om der er blevet læst.

Når måneden er omme, sendes skemaet retur, så læreren kan se, om forældrene har været gode og fået læst med barnet. Har vi taget vores del af ansvaret for vores barns indlæring? Har vi været gode forældre?

At lade en stor del af indlæringen være baseret på forældrene har mindst to problemer i sig:

I langt de fleste familier arbejder begge forældre. Det er i forvejen en meget travl hverdag, men når der oveni skal lægges forpligtende lektielæsning for to-fire børn, så får selv den strammeste overøkonoma klumper i sovsen af stress.

I de hjem, hvor der er mentalt og intellektuelt overskud, skal det nok gå alligevel – også at lade være med at læse med børnene – men i de familier, hvor det overskud ikke er til stede, bliver både børn og forældre tabere.

Børnene, fordi de faktisk ikke får læse-, skrive- og regnerutinerne indøvet, forældrene, fordi de endnu en gang oplever, at de ikke slår til.

Den sociale ulighed bliver forstærket af det såkaldte skole- hjem-samarbejde, der reelt betyder, at forældrene overtager en vægtig del af undervisningen.

Så hvad er mit forslag til at forbedre skolen, dens ry og rygte og børnenes respekt for den: undervisningen tilbage til skolen – fritidslivet og opdragelsen tilbage til forældrene.

En af skolens vigtigste kompetencer er at undervise.

Hvis skolen tager ansvar for, at børnene lærer det, de skal, kan skolen vinde den respekt tilbage, den igennem de sidste år har mistet. Både i samfundet generelt og hos forældrene.

Til gengæld kan skolen med rette kræve, at vi forældre bruger tid på at opdrage vores børn og sender dem i skole med de helt basale egenskaber om at kunne modtage læring.