Jeg altid anset Bent Melchior for en vidtskuende humanist, som jeg meget ofte har følt mig i overensstemmelse med – og som jeg hidtil kun har haft uenigheder med, når det gælder staten Israels politik.

Melchior har altid med andre ord været en person, jeg har haft meget stor respekt for.

Respekten er krakeleret med Melchiors lidt ondskabsfulde forsøg i dagens Politiken på at slå mig og mit parti i hartkorn med Dansk Folkeparti.

LÆS INDLÆG »Lykketoft hykler i udlændingedebat«

Intet, jeg har sagt eller gjort, berettiger til dette lighedstegn.

Jeg har kæmpet imod dæmonisering af mennesker med fremmed baggrund og for ordentlig behandling og bedre integration. Jeg har tordnet mod ’muslimer-bashing’ og talt for fornuftig dialog mellem forskellige religioner og kulturer.

Hvis Bent Melchior går ind på min hjemmeside, kan han finde flere avisindlæg med dette indhold, også fra de seneste uger.

Jeg har heller aldrig nægtet at debattere udlændingepolitikken eller sat radikale og Enhedslisten i skammekrogen som ekstremister i denne debat.

Men jeg har kritiseret politikere i de to partier for nogle gange at gøre det bedste til de godes værste fjende ved firkantede meldinger og krav om lovændringer, der har leveret regeringen og Dansk Folkeparti en frodig arbejdsmark for løgnagtig propaganda om, at de kan og vil tvinge en ny socialdemokratisk regering til at åbne alle sluserne for indvandring.

Bent Melchior synes så i øvrigt helt at have overset de klare fronter mellem på den ene side regeringen og DF og på den anden side en enig opposition af S-SF, R og EL, der finder startydelsen for nye indvandrere og flygtninge afskyelig. Fordi den genindfører en fattigdom, som vi ellers for længst havde udryddet på disse breddegrader.

En enig opposition har en lige så klar front imod alle de barrierer, der på DF’s krav er bygget op imod at give statsborgerskab til mennesker, der har boet og arbejdet mange år i Danmark – og som nu udsættes for prøver, der mest af alt ligner de metoder, hvormed man i de gamle sydstater holdt de sorte væk fra at udøve deres stemmeret.

Omvendt er DER meget bred enighed i Folketinget om, at vi ikke systematisk kan uddele opholdstilladelser til afviste asylansøgere, fordi Danmark derved ville blive en magnet for uhåndterlig indvandring af mennesker med alle hånde motiver og baggrunde.

Vandene har delt mellem – og inden for – partierne om den konkrete behandling af gruppen af afviste irakiske asylansøgere.

Og jeg vil ikke tages til indtægt for integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs embedsførelse i denne sag.

Jeg synes, hun har administreret med urimelig mangel på empati. Hun har beføjelser til at give irakiske børnefamilier, der har levet i årelang uvished, humanitært ophold.

Hun har beføjelser til at respektere UNHCR’s advarsler mod at tvangshjemsende til farlige provinser i Irak.

Men DF har åbenbart nægtet hende at handle anderledes. Jeg er overbevist om, at vore love vil blive forvaltet med større omtanke og humanitet under en ny regering.