Vi bør overveje, om vores overdrevne privatforbrug overhovedet gør os lykkeligere.

Det skriver medlem af Folketinget for Venstre, godsejer Britta Schall Holberg, i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

Hvad er problemet med vores moderne levevis, Britta Schall Holberg?

»Økonomer og politikere fortæller os, at vi skal forbruge mere for at få hjulene i gang. Man opfordrer borgerne til at øge deres privatforbrug, og derfor stiller jeg spørgsmålet, om det ikke netop var overforbruget, der kastede os ud i økonomisk uføre i den vestlige verden«.

Men er det budskab foreneligt med din egen regering, som netop forsøger at få befolkningen til at øge privatforbruget?

»Ja, det handler ikke om regeringens politik. Det handler om nogle overvejelser, jeg mener, vi bør gøre os. Er velfærd lig med et stigende forbrug? Eller er der også er andre parametre for, hvad velfærd er? Handler det bare om mere tøj og flere møbler, som vi alligevel ender med at smide væk?«.

Du skriver, at vores overdrevne privatforbrug måske ikke er et samfundsmæssigt sundhedstegn. Hvad mener du med det?

»Du kan jo godt fylde dit hus med goder eller rejse hele verden rundt, og det er godt, at vi har den slags frihed. Men du kan jo ikke købe dig til et lykkeligere liv. Der må være noget andet indhold i tilværelsen. Jeg tror simpelthen ikke, at vi bliver lykkeligere mennesker af at købe en masse ting, som vi alligevel smider ud, når vi ikke gider at kigge på dem mere«.

Du sammenligner nutiden med din egen barndom. Hvad kan danskerne lære af de gamle dyder?

»Nu skal det ikke opfattes, som om alt var bedre i gamle dage. Men vi havde nogle værdier, der gik ud på at bevare og passe på i stedet for at forbruge og kassere som i dag. Vi blev opdraget til at passe på miljøet og slukke lyset efter os. Det var simpelthen ikke god tone at smide om sig med penge eller forbrugsgenstande«.

Har vi glemt, hvordan man holder hus og sparer på vand, varme og elektricitet?

»Jamen, er det ikke det, hele klimadiskussionen handler om? Det er jo det, vi sidder og laver lovgivning for herinde på Christiansborg. For at minimere overforbruget af begrænsede ressourcer, som måske øver vold på naturen«.

»Jeg er ikke økonom, men jeg synes, vi bliver nødt til at diskutere, at velfærd ikke kun er et spørgsmål om at forbruge. Klimatopmødet er på trapperne, og det er en god anledning til at se på, hvordan vi behandler den Jord, vi går rundt på. Vi skal jo helst aflevere den til vores efterkommere i nogenlunde ordentlig stand«.

Du siger, at du ikke er økonom, men økonomer og din egen regering mener, at et øget privatforbrug er vejen ud af krisen. Er det så ikke mærkeligt, at du kommer med det her budskab?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi må overveje, om det er overforbruget, der har ført til det økonomiske kollaps. Og hvis det er tilfældet, bliver vi nødt til at overveje, om vi vil fortsætte ned ad den vej«.

Hvordan ser dit personlige forbrug egentlig ud? Er du gået tilbage til de gamle dyder?

»Dem har jeg holdt ved hele tiden. Jeg kyler ikke tøj ud, fordi jeg bliver træt af at se på det. Jeg glæder mig over de ting, jeg har«.