Jeg er ikke racist. Jeg synes måske bare, det er en smule naivt at benægte, hvad trods alt allerede i dag er et reelt problem, og som på længere sigt kan få konsekvenser, vi slet ikke er i stand til at overskue.

Jeg taler naturligvis om de mange indvandrere i København. Vi har en lang tradition for frihed og tolerance og vil gerne fortsat leve i fred, men det er vore ’gæster’ åbenbart ikke indstillet på.

De fleste kommer fra Jylland og andre landsdele, hvor man stadig har et middelalderligt forhold til mange ting. Det er typisk Venstres og Dansk Folkepartis kernevælgere, og læser man Jyllands-Posten, kan man næppe være i tvivl om deres hensigter.

Jeg har ikke noget imod jyder som sådan, jeg tænker blot på, om de i grunden ikke ville være meget lykkeligere i deres eget land i stedet for at komme her og påtvinge os deres menneskefjendske holdninger. Efter min mening er det misforstået tolerance at lade dem paradere på gader og stræder iført deres ’uniform’.

Deres jakkesæt og slips er en åbenlys provokation og strider imod alt, hvad der er københavnsk og progressivt. Som om det ikke er nok, at vi skal vækkes hver søndag morgen af deres kirkeklokker!

At tro, at mennesker, der står på et så lavt kulturelt stade som en århusianer, skulle kunne integreres i det københavnske samfund, er simpelt hen en utopi. At de heller ikke ønsker det, fremgår klart af deres udmeldinger.

Tværtimod er der ved at brede sig en ufredens ånd i hovedstaden, som vi aldrig tidligere har kendt. Vore børn må hver dag i skolen, hvor der ofte er en overvægt af jyder, opleve, at der bliver råbt ’københavnersnude’ efter dem, hvad der næsten får en til at overveje, hvis by det egentlig er.

I forgårs bad en af mine gamle bekendte høfligt en af de fynboer, der altid hænger ud i kvarteret, om at flytte sin cykel og fik et frækt svar, og jeg ved, at mange overvejer at begynde at gå med peberspray. Man forstår det godt, når man efterhånden ikke kan forlade sin lejlighed uden at risikere at støde på et medlem af Konservativ Ungdom.

Hvornår vil hærværk som det, vi så for nylig mod Ungdomshuset på Nørrebro, der efterlod et kulturcentrum som en ruin, gå over i egentlig terrorisme, og skal vi blot sidde med hænderne i skødet og lade det ske?

Det har længe været en kendt sag, at jyderne har infiltreret det københavnske politi, ligesom vi ser stadig flere jyder i Folketinget, selv om man dog skulle mene, at det var en forudsætning for at opnå en så ansvarsfuld stilling, at man i det mindste taler dansk.

Kan vi virkelig have tillid til en statsminister, der er født i Vejle? Nej, siger jeg, nu må det være nok!

Jeg er ganske klar over, at mine synspunkter ikke anses for politisk korrekte på Christiansborg. Vi skal jo være tolerante, ikke sandt?

Det er dog ikke tolerance, man skal vente fra nykøbenhavnerne, når blot de bliver tilstrækkelig mange, og i Jylland er det ikke ualmindeligt, at man får to eller flere børn. Derfor er det ikke blot naivt, men decideret landsforræderisk ikke at råbe vagt i gevær.

I stedet ser man et farligt sværmeri for alt, hvad der er jysk, ikke mindst blandt de unge. Man har jyske kammerater, hører Jacob Haugaard og strør om sig med udtryk som ’sejt’ og ’ikke så ringe’.

Det demonstrerer desværre kun alt for tydeligt en total mangel på viden om dette fremmedelement i det danske samfund, dets baggrund og hensigter. For det første: Jyderne er ikke danskere, historisk set er jyder og daner to forskellige racer, selv om der med tiden er sket en uheldig blanding, hvorfor det nu kun er i København, at man finder den rene dansker.

Mens danerne er et gammelt kulturfolk, har jyderne altid været frygtet for deres barbariske sindelag. Tidligere gjorde de indfald i Europa, især England, mens deres taktik nu er en anden.

De unge jyder opfordres direkte af deres familier til at flytte til København, hvor mulighederne givetvis er langt flere. Desværre nøjes de ikke med at tage arbejdet fra københavnerne, de medfører deres fordomme og forsøger at praktisere dem.

Da jyderne i middelalderen emigrerede til Sjælland, havde de deres religion med sig, som de straks begyndte at udbrede. Set ud fra deres synspunkt er vi, som ikke er kristne, undermennesker fordømt til helvedes ild – ingen skal være i tvivl om, hvad det er, Bibelen, en fuldstændig uvidenskabelig omgang nonsens, prædiker.

Kvinden skal ’leve i stilhed’ og homoseksuelle stenes, og vi oplever da også netop nu en markant stigning i denne type overfald. De vantros spædbørn skal knuses mod klippen, som det hedder i den 137. salme.

Hvis man stadig er i tvivl om, hvad disse jyders agenda er, må man være meget naiv! Ikke siden Anden Verdenskrig, hvor vi blev besat af en anden germansk folkestamme, har faren været så overhængende, og jeg vil derfor opfordre enhver med dansk sindelag til at gøre alt for at stoppe den løbske indvandring.

I betragtning af situationens alvor har jeg taget initiativ til stiftelse af Københavnsk Folkeparti, hvis første punkt på dagsordenen vil være at løse det påtrængende jydespørgsmål.

Ved I for resten, hvad man kalder en århusianer med to hjerneceller? Gravid. København for københavnerne!