Annonce
Annonce
Debat

Vi støtter ikke avisens forlig

38 ansatte på Politiken tager i læserbrev afstand fra avisens forlig med Muhammeds efterkommere.

173

Undertegnede medarbejdere på Politikens redaktion ønsker hermed at markere vores afstandtagen til det forlig, Politikens ledelse har indgået med otte organisationer, som angiveligt består af 94.923 efterkommere af profeten Muhammed.

LÆSPolitiken indgår forlig i Muhammed-sag

Organisationerne har bebudet et sagsanlæg mod Politiken og en række andre danske dagblade, fordi aviserne som led i deres nyhedsdækning i flere tilfælde har genoptrykt tegneren Kurt Westergaards karikaturtegning af profeten Muhammed.

I forliget undskylder Politiken for den krænkelse, mange muslimer har følt ved genoptrykningen af tegningen. Mens de otte organisationer på deres side lover ikke at gennemføre »retlige eller administrative tiltag mod Politiken«.

Vi vil gerne understrege følgende:

1.
Politiken har efter vores opfattelse intet at undskylde. Heller ikke, at en sag, som er dækket på nøjagtig samme måde, som vi ville dække andre sager med en nyhedsudvikling, har krænket en gruppe mennesker.

Forliget efterlader det indtryk, at vi fortryder vores journalistik, og det er der overhovedet ingen grund til.

2.
Vi frygter, at forliget, sådan som det er formuleret, får den effekt, at den redaktionelle frihed for Politikens journalister reelt bliver begrænset. Chefredaktør Tøger Seidenfaden har godt nok forsikret, at Politiken ikke har fraskrevet sig retten til for eksempel at genoptrykke Kurt Westergaards tegning, hvis dette i fremtiden ud fra en redaktionel vurdering skønnes nødvendigt. Denne rettighed fremgår imidlertid ikke af teksten i forliget – hvilket ville have været ønskeligt i betragtning af hele sagens karakter.

3.
Forliget efterlader det uheldige indtryk, at Politiken undskylder – ikke på eget initiativ og som resultat af en selvstændig overvejelse, men fordi avisen er under pres fra muslimske organisationer.

Desuden forpligter modparten i forliget sig ikke til at yde noget som helst til gengæld – for eksempel en eksplicit anerkendelse af mediernes ytringsfrihed. Modparten forpligter sig alene til at droppe en retssag, som vi mener er urimelig.

I forlængelse heraf er det vores opfattelse, at der i denne sag er så vigtige principper om ytringsfriheden på spil, at efterprøvning i en retssal ville have været at foretrække frem for dette såkaldte forlig.

4.
Som borgere i et demokratisk samfund er vi naturligvis tilhængere af dialog og fredelig sameksistens. Men vi har også et udtalt behov for at understrege, at vi som journalister ikke er en del af det diplomatiske korps. Journalisters rolle i et demokrati er ikke primært at bidrage til fred og forsoning, men a) at skildre virkeligheden så præcist som muligt og b) at fremme samfundsdebatten.

Vi anerkender, at medierne også har en forpligtelse til at handle ansvarligt, hvilket på udmærket vis reguleres af den gældende lovgivning. Men moderne aviser indeholder hver dag artikler, som uundgåeligt vil virke krænkende på enkeltpersoner eller hele grupper.

Medier i et frit, demokratisk samfund skal til stadighed turde udfordre holdninger på tværs af alle politiske og religiøse skel.


Indlægget er skrevet sammen med Anders Hjort, Anders Legarth Schmidt, Bo Søndergaard, Carsten Andersen; Carsten Godtfredsen, Christian Hüttemeier Kjeldsen, Christina Zemanova Ekelund, Claus Nørregaard, Erik Jensen, Esben Kjær, Flemming Ytzen, Hans Davidsen-Nielsen, Henrik Kaufholz, Jakob Sorgenfri Kjær, Jens Lenler, Kjeld Hybel, Kaare Skovmand, Lars Bøgegaard, Lotte Thorsen, Martin Kaae, Martin Aagaard, Michael Bech, Michael Lund, Nikolaj Lauta, Nilas Nordberg Heinskou, Nils Thorsen, Ove Kusnitzoff, Ole Wejse Svarrer, Per Dabelsteen, Peter Lembo, Peter Thygesen, Søren Astrup, Søren Dilling, Thomas Flensburg og Tine Maria Winther

LÆS REPLIKTøger Seidenfaden svarer på de ansattes indlæg

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce