SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Hva’ mæ’ kulturkampen, Løkke?
Har Løkke sat punktum i kulturkampen? Borgerlige debattører tager debatten.
| AF Nanna Bohmann |
Anders Fogh Rasmussen var statsministeren, der satte gang i den borgerlige kultur- og værdikamp ved at insistere på værdier og på et opgør med smagsdommere, rundkredspædagogik mv.
Men er Lars Løkke Rasmussen den statsminister, der sætter det endelige punktum for den borgerlig-liberale kulturkamp?
Vi har spurgt en række borgerlige debattører.
Sørine Gotfredsen: Magter ikke kulturkamp
Teolog.
Sørine Gotfredsen
»Lars Løkke Rasmussen står svagt i værdipolitiske spørgsmål, og jeg tror, at
vi frem til næste valg vil opleve, at han ikke seriøst magter at føre
kulturkamp. Både på grund af manglende lyst og manglende evne. Han rummer
ikke oprigtig interesse for det og har øjensynlig heller ikke den rette
intellektuelle ballast at øse af. Når sagerne vokser sig store, som med
burkadiskussionen, vil vi opleve en statsminister, der kun nødtvungent tager
stilling, og som ikke selv sætter samtalens dagsorden.
Hans liberale tilgang er svær at forene med en klar stillingtagen til de
konkrete spørgsmål, der i disse år tvinger os til at vurdere forholdet
mellem personlig frihed og dansk definerede normer. Den vurdering vil Lars
Løkke næppe træde helhjertet ind i. Et lands leder har pligt til at indvie
befolkningen i sit personlige syn på det religiøse, det kulturelle og det
nationale. En sådan tænkning opfinder man ikke hen over en weekend, den
bærer man med sig gennem livet, og det tyder ikke på, at Lars Løkke har den
i sig«.
Ida Svane: Løkke mangler initiativ
VU'er.
Ida Svane Grevlund er flygtninge-, integrations- og retsordfører for Venstres Ungdom
»Lars Løkke Rasmussen må bekende kulør og genoplive den henfaldne borgerlige
kulturkamp. Det er krisetid, og der er behov for økonomiske reformer, men
regeringen har slet ikke formået at tage de nødvendige initiativer.
Efterlønnen, som for længst burde være afskaffet, har været genstand for en
udtalt berøringsangst, og det samme gælder dagpengeperioden.
Det er desuden ikke længere legitimt at tale om, at social ulighed skaber
dynamik i samfundet. Derved bliver også andre liberale mærkesager som frit
valg og frihed til forskellighed nedprioriteret. Regeringen vil hæve
afgifterne på tobak og alkohol for at regulere borgernes præferencer. Den
form for formynderisk smagsdommeri burde være forbeholdt den yderste
venstrefløj og absolut ikke indgå som et mål for en borgerlig regering«.
Michael Jalving: Løkke ligner en administrator
Kommentator.
Mikael Jalving er historiker og kommentator.
»Lars Løkke ligner ikke ligefrem en kulturforkæmper, men snarere en rund
administrator. Alligevel er der grund til at kippe med flaget over Lene
Espersen i Udenrigsministeriet, fordi hun har en mindre loyal og mere
kritisk EU-linje end Per Stig Møller, og over hans rokade til
Kulturministeriet, hvor han kan finde ny platform for intelligent
kulturdebat.
Men det er ikke kun politikere, der befrugter værdidebatten. Det gør den
offentlige diskussion også. Her er løbet ved at være kørt for den magelige
Zenia Stampe-agtige relativisme. Hver gang en flok galninge bliver afsløret
med mordplaner mod en tegner, forfatter eller avis, får flere danskere
øjnene op for, at værdidebatten ikke handler om at være for eller imod Dansk
Folkeparti, men om at tage virkeligheden og voldsmændene i øjemål og turde
forsvare den vestlige civilisations fortrin i stedet for at undskylde for
alt og ingenting og undergrave det åbne samfunds fundament«.
Søren Krarup: Kulturkampen fortsætter
DF'er.
Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti.
»Den kulturkamp, der indledtes med systemskiftet 2001, er den borgerlige
regerings eksistensberettigelse og vil derfor fortsætte, selv om den første
statsminister, som lancerede kulturkampen, har forladt regeringen. Lars
Løkke er anderledes end Anders Fogh, men på sin måde også hjemmehørende i
det opgør med kulturradikalisme og ideologisering, som efter mit skøn var og
er kulturkampens indhold.
Jeg har megen respekt for hans jævne, udogmatiske – lad mig bare kalde det for
danskhed – for han hviler uanstrengt i den menneskelighed, der er ’gladest
ved det milde’, men som kender sine grænser og er rede til at forsvare dem.
Jeg har tillid til ham og til den linje, han i fællesskab med blandt andre
Søren Pind vil lægge«.
Peter Kurrild-Klitgaard: Værdikampen i respirator
Professor.
Peter Kurrild-Klitgaard er professor i statskundskab og kommentator.
»At erklære det ene eller andet ideologiske program endeligt lagt i graven er
intellektuel hybris. Hvem ville f.eks. under SV-regeringen i 1978 have
forudset, at Venstres folketingsgruppe et årti senere ville være den mest
ideologiske i Folketinget og bannerfører for det, der senere blev kaldt
Foghs liberale værdikamp? Men når det er sagt, er det klart, at Foghs egen
værdikamp – forstået som en målrettet strategi for politiske forandringer –
blev lagt i respirator allerede inden 2005-valget, og der er stort set intet
tilbage i det, der nu er Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag. Selv det
fundamentalt set ’konservative’ skattestop har man nu endeligt opgivet.
Så selvom der er skrevet en række mål ned og byttet rundt på ministre, er
faktum, at de fleste givetvis vil opfatte den nuværende regering som en
nedslidt udgave af den foregående«.
Lars Seier Christensen: Økonomien er afgørende
Direktør.
Lars Seier Christensen adm. direktør for Saxo Bank A/S
»Værdikampen er bestemt ikke ovre, men debatten handler nu om det relevante,
nemlig landets og borgernes økonomi. Man kan kæmpe værdikamp på mange
niveauer. Jeg er ikke enig med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen
i, at det kun er kultur i bred forstand, der afgør Danmarks fremtid. Det gør
den økonomiske politik også. Selv det, Fogh kaldte teknokratiske ændringer
af lovgivningssystemerne, er vigtige.
Lavere skat og mindre stat er ikke kun en god ide, fordi det giver større
vækst. Det er også moralsk set det rigtige, fordi individet er grundstenen i
ethvert samfund og derfor skal have lov til at beholde maksimal frihed inden
for rammerne af andres tilsvarende rettigheder. Personlig frihed uden
økonomisk frihed og ejendomsret er et falsum. Denne moralske kamp er først
ved at begynde nu og bliver Lars Løkkes største udfordring«.
Edith Thingstrup: Ingen afstand til smagsdommere
Teolog.
Edith Thingstrup er teolog.
»Lars Løkke Rasmussen svigter ikke kulturkampen, men det var på tide, at
regeringen begyndte at interessere sig mere for økonomien. Vi skal
selvfølgelig fortsat diskutere udlændinge, islamisme, ytringsfrihed osv.,
men en borgerlig-liberal værdikamp handler først og fremmest om menneskers
mulighed for at påtage sig et personligt ansvar for eget liv. Her er det
nødvendigt at have orden i både den offentlige og den private økonomi, og
det ligger tydeligvis Løkke på sinde.
Alligevel er jeg bekymret for værdikampen mod formynderi og nye smagsdommere.
Her ser jeg ingen tegn på, at regeringen vil stå fast. De nye ministre
virker ikke bekymrede over ’Big Mother’-regulering, og Lars Løkke er jo
blevet hængt ud som en mand, der godt kan lide cigaretter og øl. Derfor er
jeg bange for, at han, paradoksalt nok, vil være dårlig til at forsvare
folks ret til at nyde livet, uanset hvad diverse smagsdommere måtte mene«.
LÆS HAARDERS REPLIK: »Løkke står da bag et ægte liberalt projekt«
Se også
- Velfærdslederne efterlyser reformer 15. mar 08.23
- »Løkke står da bag et ægte liberalt projekt« 14. mar 08.00
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
Læs hver dag
- 21. maj
- 21. maj
Dagens tegning
-
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR