11.3. rullede andet afsnit af DR1’s nye dokumentarserie ’Kongehuset Indefra’ over skærmene i bedste sendetid.

Programmerne giver over seks afsnit »et moderne og dugfriskt indblik i kongehuset«, som DR skriver på seriens hjemmeside.

Seerne har her en mulighed for at få et kig ind i de kongeliges hverdag, både når det omhandler noget så almindeligt som at hente børn fra børnehaven, eller noget så ualmindeligt som at tage på officielt besøg i Vietnam.

Netop de dele af det kongelige hverdagsliv, der ligner ’almindelige danskeres’ liv, fylder meget i programmerne. Vi er med, når kronprins Frederik på cykel henter børn fra børnehaven, og når han bagefter mister sin kongelige autoritet i en diskussion med sin søn. Vi hører også om dronningens betænkeligheder ved moderne teknologi som mobiltelefoner og e-mail

Grundfortællingen er, at de kongelige er helt almindelige mennesker, der dog har et specielt job. De problemer, familien har, ligner de problemer seerne har, og derfor kan seerne identificere sig med dem. Desværre er ’Kongehuset Indefra’ også med til at skabe sympati for monarkiet som institution, og dermed legitimere dets eksistens.

Hvorvidt monarkiet skal eksistere eller ej, er et politisk spørgsmål. DR bør som public service-kanal forholde sig afbalanceret til politiske spørgsmål som dette, og det er desværre ikke tilfældet i disse programmer. Ved at give et positivt og sympatisk billede af kongefamilien er DR også med til at konservere og stadfæste den position, det danske monarki har.

DR holder sig ikke kun til at portrættere selve de kongelige personligheder. Seerne får også mulighed for at få et indblik i de administrative opgaver og processer, samt organisationsstrukturerne i kongehuset.

Derfor er serien ikke bare et portræt af en familie, som man kan mene dette eller hint om. Det er også et portræt at en institution og ikke et udpræget kritisk portræt.

I stedet for at skelne skarpt mellem institutionen monarkiet og den kongelige familie, blander DR det hele sammen i skøn pærevælling, der lugter af konservativ nationalromantik og forherliger en historie om verdens ældste kongehus, der langt hen ad vejen er en historie om en række autoritære, undertrykkende og voldelige diktatorer.

Det kritiske og afbalancerede blik på monarkiet skal man se langt efter, og det er problematisk, at DR på denne måde tager side i politisk debat i den bedste sendetid en torsdag aften.