Morgenmælk-kampagnen (www.morgenmaelk.dk) hærger landet igen. Og vi undrer os over, at en salgskampagne for mælk i dén grad får lov til at udfolde sig via flere offentlige medier i forklædning som en sundhedskampagne.

Vores mening om kampagnen er nemlig, at den bryder med lovgivningen om anprisning af fødevarer, idet den i flere elementer af sin markedsføring lover sundhed, der ikke kan underbygges.

Forløbet omkring vores anmeldelse af sagen til diverse myndigheder lærte os, at mælken kommer fra en hellig ko, hvilket er baggrunden for dette debatindlæg.

Baggrunden for vores anmeldelse er, at kampagnen er et usagligt salgsfremstød for mælk. Hvis man f.eks. undersøger det videnskabelige grundlag for sammenhængen mellem mælkeindtag og knogletæthed, finder man på ingen måde entydigt belæg.

Den lange række undersøgelser, der er foretaget, finder både positive, negative og manglende sammenhænge, og det er kun de undersøgelser med positive sammenhænge, der omtales. Hvis et område skal belyses videnskabeligt, kan man ikke nøjes med at udvælge de undersøgelser, som viser dét, man ønsker underbygget.

75 procent af Jordens befolkning tåler ikke mælk. De er laktoseintolerante og har problemer med at nedbryde mælkens sukker. Størstedelen af Jordens befolkning drikker ikke mælk, men i Danmark bliver man betragtet som en rabiat afviger, hvis man mener, at man kan klare sig uden den anbefalede halve liter om dagen.

Kampagnen hævder, at laktoseintolerante ikke behøver at undgå mælk, men blot optrappe langsomt for at tilvænne sig mælken. De typiske gener, diarré, oppustethed og mavekneb benævnes »ubehageligt, men ufarligt«, hvilket vi finder hovedrystende at benytte i at fremme salg og indtag af mælk. Det må være alt andet end eftertragtet at have disse tre følgesvende til hverdag.

At mælk og mejeriprodukter er Danmarks mest misforståede levnedsmiddel, hævder vi på baggrund af, at vi fra myndighedernes side får at vide, at vi skal indtage en halv liter om dagen og 25 gram ost, da vi ellers vil få knogleskørhed og andre pinefulde lidelser.

At en halv liter mælk om dagen er det rette indtag for at forhindre knogleskørhed, er i bedste fald en halv løgn.

Hvis man undersøger den videnskabelige dokumentation på området, vil man hurtigt finde ud af, at sammenhængen mellem mælkeindtag og knogletæthed på ingen måde er entydig, ligesom den halve liter mælk svarer til godt 500 mg calcium – hvilket der ikke er konsensus i Nordic Nutrition Recommendations om er den rette dosis for optimal calciumindtag.

Calcium er vigtigt for knoglernes udvikling, men der er en lang række komponenter, som også skal være til stede samtidig, bl.a. K-vitamin, magnesium, D-vitamin og fysisk aktivitet, for at calcium rent faktisk kan styrke knoglerne.

Ovenstående sammenfatter i korthed, hvad der førte til, at vi i februar sammenfattede en klage til Fødevareregionen. Vores henvendelse til Fødevareregion Vest indeholdt blandt andet ovenstående, og vi anfægtede desuden, at »Morgenmælk er et nyt begreb for de mejeriprodukter, der hører til en sund morgenmad«.

I klagen inddrog vi kampagnens »Giv din morgenkaffe et sundhedsboost«, hvilket vi også betragtede som et usagligt postulat.

Vi mente, at vi havde en god sag på grund af de mange tydelige anprisninger, men ganske kort tid efter fik vi svar fra Fødevarestyrelsen: »Mejeriforeningen er ikke producent eller forhandler af fødevarer, men en brancheforening for danske mejerier. Fødevareregionerne fører tilsyn med producenter og forhandlere af fødevarer, men ikke brancheforeninger. Vi vil derfor henvise Dem til at klage til Forbrugerombudsmanden«.

Vi sendte klagen til Forbrugerombudsmanden, som nogle dage efter oplyste os, at »markedsføringslovens anvendelsesområde er privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet«, og at »det afhænger af virksomhedens karakter, og ikke organisationsformen, om den er omfattet af loven«. Det vidunderlige kancellisprog slører budskabet, men de uddyber for os, at »private interesse-, velgørende eller sygdomsbekæmpende organisationer falder derfor som udgangspunkt uden for loven. Organisationer, der i konkrete tilfælde handler kommercielt, er dog omfattet af markedsføringsloven«.

Svaret efterlod os med det indtryk, at vores klage var en varm kartoffel, ingen ønskede at behandle.

Forbrugerombudsmandens jurist uddybede for os: »Vi har af ressourcemæssige grunde valgt ikke at gå ind i en sådan vurdering. I den forbindelse spiller det også ind, at det er Fødevarestyrelsen, der er den faglige myndighed på området, og at det er Fødevarestyrelsen, som har kontrollen med fødevarer, og som informerer forbrugerne om fødevarer«. Hermed blev vi ganske fint ledt tilbage til udgangspunktet, Fødevareregionen.

Afslutningen på svarskrivelsen understregede indtrykket om den varme kartoffel:

»For god ordens skyld skal vi oplyse, at Forbrugerombudsmanden ikke har pligt til at behandle alle sager, han får forelagt«.

Vi er således tilbage, hvor vi startede, dog med endnu mere trang til at få klagen behandlet. Vi glæder os dog over, at kampagnen ikke skjuler sin afsender, og vi håber, at folk anerkender, at der alene er tale om et reklamefremstød og ikke en sundhedskampagne. For på sundhedsfronten står det sløjt til med den nuancerede debat omkring mælken.

Vi ville sådan ønske, at de etablerede sundhedsmyndigheder snart ville indrømme, at opfordringerne til mælkedrikkeri er funderet i industrielle interesser og ikke har grundlag i sundhedsfremme.