Den nye, feministisk instigerede og venstreorienterede sædelighedsfejde startede i 1991, da Carlsberg lancerede Vores Øl-konceptet.

Dette blev markant markedsført med en annonce, hvor en nøgen kvinde på et sort-hvidt fotografi stod bag en matteret glasrude, muligvis i en brusekabine, med hovedet bøjet bag over og øjnene lukkede som i seksuel ophidselse, mens hun kradsede på ’ruden’ med sine lange negle.

»Glas er der nok af – nu mangler vi bare Vores Øl«, stod der neden under det æstetisk sensuelle soft focus-billede ...

Relativt harmløst, skulle man mene, men snart bragede kritikken løs, ikke mindst fra en ny generation af unge feminister – andengenerationsfeministerne: ug-piger, der havde læst grundigt på lektierne på kønsforsknings- og feminismekurserne på KUA og RUC og især kom fra det københavnske medie- og kulturborgerskab og samme år grundlagde femi-logen Kvindeligt Selskab.

De nye feminister måtte lægge ud med et enkelt nederlag, der dog snart skulle vise sig blot at være et forspil til mange kommende sejre ... For i stedet for at gå i skyttegravskrig med dem i medierne designede reklamebureauet bag Carlsberg-kampagnen nemlig hurtigt og humoristisk en ny annonce med akkurat samme tekst, hvorpå en nøgen mand i stedet for stod i akkurat samme erotisk lokkende positur bag den mælkede glasrude. Og så var der af en eller anden grund ikke længere nogen, der klagede ...

Siden blev den moralske forargelse over pornografien og prostitutionen, over udnyttelsen og den såkaldte ’objektificering’ af kvinder (det er åbenbart kun kvinder, der kan blive objektificeret, ikke mænd eller transkønnede?) et uudtømmeligt brændstof for Kvindeligt Selskab, Pornofrit Miljø, Kompetencecenter Prostitution (under Socialministeriet), Kvinfo, KFUK-Reden, Kvindehuset, Kvindeligt Arbejderforbund, 3F og andre konsensusskabende organisationer.

Sammen med medierne har disse været på en evig jagt efter eksempler på ’undertrykkelsen’ af kvindekønnet – hvem husker f.eks. ikke raseriet over Jørgen Leths bekendelser om sex med en 17-årig haitianer (’kokkens datter’!), Jeppe Kofods ’overgreb’ på en ung DSU’er eller de 40.000 angiveligt ’tvangsimporterede sexslaver’ til VM i fodbold i Tyskland i 2006, som ingen bare nogensinde kunne finde på gaderne dernede?

Den seksuelle kulturkamp er gradvist spidset til og handler nu primært om retten til at sælge eller friheden til at købe sex.

Den er endt som nutidens version af 1800-tallets sædelighedsfejde og foregår overordnet set imellem de frisindede og de forargede; imellem dem, der er tilhængere af fri porno, fri prostitution og fri seksualitet, og så dem, der tværtimod vil regulere pornoen, forbyde prostitutionen og lægge en dæmper på seksualiteten (i det offentlige rum i hvert fald).

Og her skal det tilføjes, at også en række modige feminister hører til blandt de frisindede i eksempelvis prostitutionsdebatten, især et voksende mindretal af såkaldte queer- og pro-sex-feminister – der er skam også alternative, progressive og sexpositive former for feminisme, ja, konturen af en tredjegenerationsfeminisme måske endda, i nutidens Danmark!

Til gengæld er der meget, meget langt imellem modige heteromænd med seksualpolitisk ukorrekte holdninger, der ikke bare snakker de mere nypuritanske feminister efter munden i de danske medier.

Meget få mandlige mediefolk, debattører eller kulturpersonligheder tør åbenbart offentligt udtrykke, hvad de måske inderst inde tænker (eller siger til hinanden) om tabuiserede emner som porno eller prostitution, uha-da-da, for lige netop denne kulturkamp kan tjept få konkrete konsekvenser for heteroseksuelle parforhold, individuelle singlesexliv og fremtidige datingprospekter, hvis man drister sig til at tage stilling på ’den forkerte måde’ ...

Det store flertal af de nye forbudsfeminister – rødstrømpernes materielt, kulturelt og rettighedsmæssigt forkælede døtre, der kom på banen i 90’erne, røg op på den store klinge omkring årtusindskiftet med attraktive medie-, forsker- og undervisningsjob og alligevel stadig ynder at fremstille sig selv som stakkels ofre for en patriarkalsk konspiration – er det 21. århundredes digitale hattedamer ...

Men der er i hvert fald én meget afgørende forskel på dem og så de mere erfarne feminister, der jo har befundet sig i den seksuelle kulturkamps frontlinjer siden starten af 60’erne.

For hvor førstegenerationsfeministerne og venstrefløjen dengang utvivlsomt repræsenterede det seksuelle frisind – dem, der kæmpede imod forstokkede borgerlige og kristne for at få fri abort, fri porno, frie p-piller, fri seksualoplysning osv. – kæmper deres arvtagere i nutiden for det stik modsatte: kriminalisering, forbud, regulering og begrænsninger på det kønslige og seksuelle område.

Den moralske forargelse over tidens seksuelle dårskab er med andre ord flyttet fra blå til rød stue i løbet af de 40 år, der er gået, siden Danmark frigav billedpornografien …

Status 2010: Samtidig med at der er mere og mere sex i underholdnings- og reklameindustrien, er sex i mere ’seriøs’ mediemæssig sammenhæng atter blevet noget farligt og truende, et samfundsmæssigt problem, som ’uskyldige’ børn, unge og kvinder skal beskyttes imod.

Mandligt, heteroseksuelt begær er i sig selv suspekt, medmindre man da har det ’rigtige’ begær, dvs. at man tager klar stilling til porno, prostitution, striptease og ’kvindefornedrende’ reklamer ved på rygmarven at ville forbyde skidtet – og dermed være med til at forhindre andre ellers selvstændige, voksne mennesker i at træffe deres egne valg omkring, hvordan de frivilligt vil bruge deres køn, krop og seksualitet (eller for kundernes vedkommende: deres penge!) sammen med andre voksne mennesker.

Læg godt mærke til, at jeg skriver ’frivilligt’, for enhver form for manipulation eller trafficking – i forhold til at tvinge kvinder til at prostituere sig – er heldigvis allerede strengt forbudt efter nuværende lovgivning imod rufferi og menneskehandel!

Det er derfor – med Salman Rushdies ord – stadigvæk »den frygtløse måde, vi vælger at leve på«, der er vores stærkeste argument imod alle dem, der (ofte i den bedste mening) så gerne vil ’hjælpe’ os andre med at træffe vores valg – i stedet for at lade os gøre det selv. Ikke mindst for øjeblikket da på det seksuelle område, hvor den personlige frihed er under pres og hurtigt kan blive yderligere indskrænket, hvis en Big Mother-S/SF-regering med støtte fra radikale og Enhedslisten kommer til magten efter næste folketingsvalg …

En regering, der sandsynligvis vil have en kriminalisering af prostitutionskunder, en regulering af adgangen til pornografi i det offentlige rum og et indgreb imod ’kvindeundertrykkende’ reklamer stående ganske højt på den parlamentariske ønskeseddel ...