Det slører stadig’ bliver kritiseret for at fremstille nydanske kvinder som undertrykte, uvidende og tilbagestående. Har kritikerne ikke ret i, at I er med til at reproducere fordomme?

»Det er noget sludder. Vi modarbejder da fordomme. Tager du udgangspunkt i scenen, hvor en kvinde med tørklæde render rundt i en park i København og spørger folk til råds om sex, ja, så gør vi grin med, at mange etniske danskere faktisk hopper på den og tror, at den muslimske kvinde har brug for rådgivning om sex. De tror rent faktisk, at der er en fuldvoksen kvinde, der ikke ved, hvordan man har sex. Det jo helt skørt. Så det er ikke kvinden med tørklædet, vi gør grin med, men majoritetens fordomme om den undertrykte kvinde. Se bare på, hvordan folk i klippet reagerer og deler ud af deres sexerfaringer«.

Tror I, seerne kan gennemskue det?

»Helt klart. Vi laver sjov med den tendens, man især kan finde på venstrefløjen, hvor man synes, det er synd for nydanske kvinder. De opfattes som nogle, der skal hjælpes ud af undertrykkelsen. Især feminister har travlt med at frigøre deres nydanske medsøstre. Det er lige præcis den indstilling, vi gør grin med i serien«.

LÆS KRITIKKENDR’s perkerhumor skaber fordomme

Så skytset er rettet mod majoritetens syn på nydanskere?

»Ja, det mener jeg også, fremgår tydeligt af programmet. Men nydanskere har også fordomme om etniske danskere, og de bliver da også udstillet i vores program. Men det er primært majoriteten, der står for skud«.

Kan du give et konkret eksempel?

»Der er en scene, hvor en ung, nydansk kvinde kommer ind på et apotek og spørger apotekeren – en etnisk dansk kvinde – om hun må købe en pakke kondomer. Den politisk korrekte apoteker kan slet ikke forstå, hvad nydanskeren skal bruge kondomerne til, for muslimske piger har jo ikke sex før ægteskabet, så hun nægter at sælge hende kondomerne. I en anden scene nægter samme apoteker den nydanske kvinde at købe p-piller, for hvad skal hun dog med dem? I stedet giver hun hende en pakke D-vitaminer i tilfælde af, at den nydanske kvinde nu skulle beslutte sig for at tage et tørklæde på, ligesom alle de andre muslimske kvinder nu gør. I den scene er det den overdrevne forståelse for nydanskere, som vi laver sjov med. Det er vigtigt at få fordommene på bordet«.

Går man ind på jeres Facebook-profil, er der folk, der reagerer meget voldsomt på jeres program. Hvorfor tror du det?

»Vi er de første af slagsen. Vi er de første nydanske kvinder i danmarkshistorien, der laver satire om fordomme på tv, hvor vi gør grin med ’interne’ problemer i nydanske kredse. Der er flere komikere, der har arbejdet med feltet, men det har aldrig været nydanske kvinder i et særskilt program. Det er klart, at der bliver reageret kraftigt, når det er første gang, folk ser den slags. Især når det er muslimske piger, der laver programmet. Det tror jeg, gør en stor forskel. Selvfølgelig vil nogle føle sig trådt på. Men langt de fleste danske muslimer støtter op og synes, det er sjovt. Det er heldigvis en meget lille gruppe, der er står bag truslerne på Facebook eller føler sig krænket af det, vi laver«.

LÆS MEREDR-chef efter trusler: Satire, især god satire, deler altså vandene

Men er det ikke netop hensigten med satire. At det også skal provokere?

»Satire skal provokere. Ikke nedgøre, men provokere. Der er en forskel. Vil jo gerne nå ud til folk og bevæge dem. Ellers er det jo fuldkommen ligegyldigt, hvad vi laver. Jeg tror også, at mange nydanskere stadig tænker som en samlet gruppe og gerne vil beholde ’deres problemer’ inde for egne rækker. Når vi går ud i det offentlige rum med de her problematikker, føler nogle af dem sig udstillet. Vi bryder tavsheden, og vi vil gerne gøre op med den minoritetstænkning og overfølsomhed, der desværre eksisterer. Vi insisterer på, at nydanskeres udfordringer og problemer også vedkommer resten af Danmark, netop fordi nydanskere er en del af samfundet«.

Når nydanskere skal have deres eget satireprogram, der udelukkende handler om ’perkerhumor’, er det så ikke et udtryk for, at nydanskere endnu ikke er en del af samfundet?

»Jeg kan godt forstå kritikken, men vi skal starte et sted. Næste skridt bliver forhåbentlig, at vi ser flere skuespillere og komikere blive en integreret del af kulturscenen i Danmark. Hvis nydanskere ikke indgår som en naturlig del i kulturlivet, tror jeg aldrig nogensinde, de vil blive en normal del af det danske samfund. Glem politik. Det er i kulturen, de store træk bliver taget. Og der mener jeg, at vi har taget det første skridt«.