Jeg har fulgt debatten om nedskæringerne i SU’en med stor interesse fra den anden side af Nordsøen, nærmere betegnet London.

Jeg studerer en kandidatuddannelse på London School of Economics and Political Science. (LSE), og det løber mig koldt ned af ryggen, når jeg læser de seneste ugers debat om nedskæringerne i SU’en.

Vi har i særklasse verdens mest generøse uddannelsessystem i verden. Vores uddannelses er gratis og du får penge for at studere - vel og mærke også i din ferie.

LÆS ARTIKELThorning: Vi vil fortsat have verdens mest generøse SU-system

Det er muligvis en kliché, at det er umuligt at forklare udlændinge, hvordan vi både får vores uddannelses betalt, også selv om man skulle droppe ud, samt modtager over 5.000 kroner hver måned som udeboende universitetsstuderende, men min egen erfaring er netop, at det er umuligt at forklare udlændinge om vores generøse system.

Af de 48 andre medstuderende fra 32 nationaliteter, som jeg studerer sammen med, er der ingen, som får en månedlig betaling for at læse. Enkelte får mindre beløb a la SU-stipendiet, og andre har fået deres uddannelsesgebyr betalt, men så skal de også tilbage til deres hjemland og arbejde i 2 eller 3 år i en slags uddannelsespant.

Faktum herovre er, at mine medstuderende skylder rigtig mange penge, når de er færdige med at læse, både fordi de skulle betale deres bachelor i hjemlandet og kandidatuddannelsen i udlandet.

I mit eget tilfælde har jeg fået 46.200 i SU-stipendium samt 5.400 hver måned i SU, altså over 100.000 kr. for en kandidat på et år, som i uddannelsesgebyr alene koster over 200.000.

Arbejdspresset herovre gør det umuligt at arbejde, så 100.000 er en kæmpe hjælp, som mine medstuderende ikke har mulighed for at benytte sig af, og dermed koster en kandidat uddannelse på et år 300.000-400.000, som de enten selv finansierer eller gennemfører for forældrenes penge.

På London School of Economics er 7 ud 10 studerende på bachelorniveau britiske, men kun under 3/10 på kandidatniveau er britiske. Hvorfor? Fordi de allerede skylder op mod en halv million for et bachelor studie.

LÆS MEREFormand for SU-rådet: Regeringen vil spare snarere end reformere

Jeg mener, at danske studerende skal vågne op og se realiteterne i øjnene.

I Danmark er det muligt for enhver at få adgang til de bedste uddannelser, så længe du har et godt karaktersnit. Det handler ikke om penge eller om, hvilket socialt lag du kommer fra.

Formanden for Danske Studerendens Fællesråd, Jacob Ruggaard, argumenterede den 8. februar i Politiken for, at nedskæringerne i SU’en ville medføre, at færre ville tage en universitetsuddannelse, men er dette ikke hele essensen af problemet? Er det ansvar for egen læring? Ikke i min verden.

Vi skal leve af uddannelse i fremtiden, men det må aldrig blive et SU-system, der afgør kvaliteten. Vi er oplært via et meget pædagogisk uddannelsessystem, hvilket har mange kvaliteter. Men omvendt tror jeg også, det er en del af problemet. Det får os til at hænge i bremsen.

Vi bryster os tit at være blandt de bedst uddannede i verden. Det er vi måske også, hvis man måler pr. indbygger, men størstedelen af dem, jeg studerer med, er enten fra Kina eller Indien, og jeg har ved eget selvsyn konstateret, at hvis vi ikke tager udfordringen seriøst, så bliver vi overhalet på den lange bane.

Man kan tale om Obama og 'The American Dream', men Obama gik på Harvard, som bestemt ikke er forbeholdt alle.

I Danmark eksisterer 'The American Dream', fordi man kan rent faktisk gå fra ingenting til de bedste uddannelser i Danmark, hvis man vel og mærke har evnerne. Rammerne sætter ikke begrænsningerne.