Nu er det ikke længere teori. Nu bliver den indført! I sidste uge fremlagde EU-kommissionen sit endelige forslag til at indføre en skat på finansielle transaktioner blandt i første omgang 11 EU-lande, som alle vil indføre den ny solidaritetsskat.

Danmark er desværre et af de lande, der indtil videre har modarbejdet sagen. Hermed siger vi nej til, at finanssektoren betaler bare en smule af kriseregningen tilbage til Europas befolkninger. Og nej til at imødegå spekulation og begrænse risikoen for nye ødelæggende finanskriser.

Gennem de sidste mange måneder har modstanderne – bankerne og finansspekulanterne – forsøgt at male skræmmebilleder af, hvad det vil betyde at indføre denne mikroskat. Vi taler om 0,1 procent ved handel på aktier og obligationer, og 0,01 procent på handel med spekulationspapirer (derivater).

Lobbyisterne og desværre også dele af regeringen har samstemmende truet med, at en finansskat vil betyde mindre vækst, tab af job og udflytning af investeringer og finanshandel. Det er myter, og modstanderne tager fejl.

Vi vil gerne slå det utvetydigt fast: Finansskatten er en god idé. Det er sågar en kernesocialdemokratisk idé. Dette var også det klare budskab fra den socialdemokratiske kongres i september 2012.

LÆS OGSÅSF'er om finansskat: Jeg er rystet over regeringen

Gennem fem år har finanskrisen kostet millioner af arbejdspladser i Europa. Ifølge EU-kommissionen er vi gået glip af vækst og velfærd på 3-4 procent i hvert af årene 2009, 2010, 2011. Finanskrisen blev til en statsgældskrise, da staterne skulle redde bankerne fra total nedsmeltning.

Tilsammen er vore samfund og befolkninger udsat for den værste økonomiske krise, den vestlige verden har oplevet siden 1930’erne. Vi har gennemlevet et enormt tab af vækst, de menneskelige sociale omkostninger af krisen er fortsat uoverskuelige i mange lande og rammer de unge generationer hårdest.

Det skal vi have rettet op på. Det må ikke ske igen. Derfor er det vigtigt, at vi stadig minder hinanden om, hvad der forårsagede krisen, og hvordan vi i fremtiden kan undgå, at nye finansbobler og -kriser tager realøkonomien med i faldet.

Det var ikke vore samfunds borgere i Danmark og Europa eller USA, lønmodtagerne og de selvstændige, der skabte finanskrisen. Det var først og fremmest den uhæmmede grådighed og spekulation på finansmarkederne.

Noget gik galt fra 1980’erne, og finanssektoren voksede langt ud over enhver velbegrundet dækning i realøkonomien – 70 gange større end Jordens bruttonationalprodukt, lige før det hele brød sammen i 2008.

LÆS OGSÅFinansrådet: Finansskatten rammer forkert

Finansverdenen har udviklet sig forkert og løser ikke sin hovedopgave i dag.

Vi kan ikke undvære et velfungerende finansmarked i den moderne økonomi, der formidler finansiering af reelle investeringer og job, servicerer borgerne på en sund og gennemskuelig måde.

Men vi kan godt undvære den kortsigtede spekulation, der fører til nye finansbobler og -kriser. Omfattende handel med giftige og skadelige spekulationspapirer – de såkaldte derivater.

Kortsigtet massiv spekulation foregår stadig gennem hedgefondes og bankers computeropkøb og -salg af værdipapirer 40.000-50.000 gange om dagen. Disse ’højfrekvente handler’ vurderes at udgøre 30-40 procent af alle handler i EU i dag. I USA er det op til 70 procent. Alt det var en betydelig årsag til, at hele korthuset ramlede sammen for knap fem år siden.

Finanssektoren er kommet meget langt væk fra det, der burde være dens rolle i det store samfundsmaskineri. Derfor må vores politiske svar til alle dem, der har mistet pensionen, arbejdet, hjemmet eller den økonomiske frihed under denne krise være: Aldrig igen.

Med alle fornuftige midler vil vi gøre, hvad vi kan for at forhindre nye kriser af den kaliber i at opstå.

EU-kommissionens forslag til en finansskat er et lille skridt i den rigtige retning.

Faktisk er det endelige forslag blevet bedre, end man kunne turde håbe på. Ud fra en økonomisk synsvinkel er der tre rigtig gode grunde til, at regeringen skal støtte forslaget: For det første vil denne mikroskat være et retfærdigt bidrag fra bankerne og finansspekulanterne til at genoprette økonomien oven på krisen.

Europas befolkninger har betalt 34.000 mia. kr. i rednings- og hjælpepakker til bankerne. Finansskatten ventes at hente 260 mia. kr. hjem til statskasserne. Penge, der kan bruges på at skabe vækst og få flere europæere i job. For Danmark kan det betyde en indtægt på 7 mia. kr. om året.

For det andeter kernen i forslaget, at det er den kortsigtede spekulation, der beskattes. De langsigtede investeringer, der skaber vækst og beskæftigelse, påvirkes ikke.

Børsnoterede virksomheders aktie- og obligationsudstedelse og de mindre virksomheders banklån er udtrykkeligt holdt uden for finansskatten. Det handler om at ændre adfærden i finanssektoren.

For det tredje er forslaget indrettet på en måde, så stort set ingen vil kunne smyge sig uden om at betale den. Den er bundsolid. ’hjemstedsprincippet’ og udstedelsesprincippet’ sikrer, at uanset hvor i verden man handler med et produkt, så er man forpligtet til at betale denne lille mikroafgift.

LÆS OGSÅRadikal afvisning af finansskat er uansvarlig

Storbritannien har haft en slags tilsvarende afgift i mange år – den giver staten et årligt milliardbeløb, og finansfolkene flytter ikke!

Heller ikke i Seoul eller Hongkong eller Brasilien, der har tilsvarende finansskatter.

Europa er verdens næststørste økonomi – den flytter finansverdenen ikke fra, heller ikke selv om de nu skal betale lidt skat.

Der er medandre ord mange solide økonomiske argumenter for finansskatten. Men for os to handler det lige så meget om politik.

Vi er socialdemokrater fra to forskellige generationer. Men kernen i den socialdemokratiske idéarv har for os begge altid handlet om at beskytte borgeren imod grådighed og uregulerede finansmarkeders spekulation.

Det handler om den sociale sammenhæng i vort samfund, om pligter og rettigheder – ikke alene for kassedamen, metalarbejderen, sosu-assistenten, bygningsarbejderen, men også for bankdirektører og finansspekulanter.

LÆS OGSÅFinansskat er stadig en dårlig idé

Forslaget om en finansskat handler om alle disse elementer. Derfor opfordrer vi indtrængende den danske regering til at gå med i den gruppe af 11 lande, der nu går forrest.

Vi bilder ikke os selv ind, at en finansskat vil løse alle problemer med spekulation og gæld, men det vil være et vigtigt bidrag til, at finanssektoren igen bliver folks og realøkonomiens tjener efter i mange år at have været dens herre.

Sammen med andre reguleringstiltag kan vi hermed undgå nye altødelæggende kriser. Og det er vel i grunden ikke så galt. Det handler om et velkendt princip: ’Forureneren betaler’ i rimeligt omfang som bidrag til vore samfunds genopretning. For Danmark betyder det et ekstra årligt bidrag til investeringer i nye arbejdspladser på 7 mia. kr.!

Heldigvis sover finansskatten ’ikke sødt’ længere. Den bliver en realitet i 11 lande i Europa. Derfor opfordrer vi indtrængende den danske regering til at gå med. Vi mener, at vort land og regeringen har fået et ’siciliansk tilbud’ – et tilbud, vi ikke kan sige nej til!