Annonce
Annonce
Debat

Stop debatten - det er ikke samfundets problem, at vi har fået børn

Vi har selv valgt at få dem, og vi forventer ikke, at nogen hjælper os

33
Annonce

Per Michael Jespersen efterlyste forleden på debatsiderne, at vi fædre – manden – kom ind i den debat om børnefamiliers vilkår, som Politiken har været bannerfører for de senere måneder, hvor der er lagt urimelig meget spalte- og onlineplads til flere desperate indlæg om stressede børnefamilier og vores vilkår for at leve livet med børn.

Problemet er – ifølge Per Michael Jespersen – at det kun er Signer, Karener, Sofier og andre kvinder, der fører ordet. Så nu vil han have manden med. Hvor er fædrene i 30’erne og 40’erne?

De har været fraværende fra debatten. For de må da for pokker også opleve at være stressede og frustrerede over, at vi ikke har tilstrækkelig med tid til vores børn?, lyder spørgsmålet fra opinionsredaktøren.

Jo, det gør vi. Hvilke fædre gør ikke det? Hvem savner ikke mere tid med sine børn? Hvem synes ikke, at det til tider er svært at være familie?

LÆS OGSÅKære mænd - kom nu ind i debatten om de stressede børnefamilier

Men er det faldet Politiken og Per Michael Jespersen ind, at vi ikke synes, at det er et vilkår, som vi vil belemre Politikens læsere med? Og måske vi hellere vil være sammen med vores unger end skrive småbitre debatindlæg om bedsteforældrenes manglende tilstedeværelse, børnehavens åbningstider eller behovet for flere omsorgsdage?

For problemet med den debat, som primært mødrene har ført gennem Politikens spalter, er nok, at vi fædre dybest set ikke mener, at det er samfundets problem, at vi har fået børn.

Vi har selv valgt at få vores børn – det er hverken Politikens problem, vores svigermødres eller statens problem. Det er vores børn, og vi forventer ikke, at nogen kommer og hjælper os.

Vi har selv valgt at få vores børn - det er hverken Politikens problem, vores svigermødres eller statens problem. Det er vores børn, og vi forventer ikke, at nogen kommer og hjælper os

Søren Højlund Carlsen, far til tre

Derfor er det heller ikke noget, vi diskuterer synderligt med vores venner og kollegaer. Selvfølgelig snakker vi om vores børn og beklager os over den lille skiderik, der vågner kl. 5, eller endnu et barns første sygedag, men vi foretrækker som regel at vende de seneste resultater i Superligaen, regeringsrokaden og den nye carport, der da vist står lidt skævt.

Men den måske vigtigste årsag til, at vores stemmer nu bliver efterlyst, er, at mange fædre i vores generation abonnerer på den såkaldte ’CTFD-metode’, som varmt kan anbefales.

For når man praktiserer den metode, så har man ikke behov for at debattere, om vi har ret til en sygedag mere, en firedages arbejdsuge eller til flere måneders barsel.

Lad mig kort resumere CTFD-metoden. CTFD stammer fra USA og står for Calm The Fuck Down, som vel bedst kan oversættes til; Så slap dog af, men som fungerer bedst uoversat.

LÆS OGSÅGør oprør og red jeres børn og parforhold, forældre!

Calm The Fuck Down er ikke en besked, man giver til sin tre-årige i et hysterisk anfald, når der ikke er flere ostehapser. Det er en besked til en selv

Søren Højlund Carlsen

Calm The Fuck Down er ikke en besked, man giver til sin treårige i et hysterisk anfald, når der ikke er flere ostehapser. Det er en besked til en selv. En indre remse, der bidrager til at bevare zen og roen i vores liv som fædre. Her er nogle eksempler:

Er du nervøs for, om dit barns ven har lært alfabetet før dit afkom? Calm The Fuck Down.

Er du nervøs for, at du ikke er den far, du troede, du ville være? Calm The Fuck Down.

Er du stresset over, at du skal hente de små i børnehaven før de andre? Calm The Fuck Down.

Er du nervøs for, om dine børn bliver mætte, når aftensmaden går i kaos? Calm The Fuck Down.

Føler du dig ramt, når du læser om speltmoren og hendes motionstossede mand i Politiken Søndag? Calm The Fuck Down.

Denne metode fungerer kun, så længe du gør dit bedste og elsker dit barn. Men gør du det, vil dit barn elske dig, og du vil opleve, at denne metode fungerer.

LÆS OGSÅHver tredje forælder har afleveret et sygt barn

Heri finder Per Michael Jespersen nok hovedforklaringen på, at mange fædre ikke føler trang til at deltage i en debat, der dybest er en pseudodebat skabt af mødre og eksperter, som også kunne trænge til at Calm The Fuck Down.

For det er en metode, mange mænd praktiserer, og derfor fokuserer vi på at være de bedste fædre, vi kan, for vores højtelskede afkom. For de er det vigtigste i vores liv. I

kke en urimelig debat om vores familieliv, som vi dybest set selv har ansvaret for, og som vi ikke vil belemre Politikens læsere med. Og nu må I ha’ mig undskyldt – der er bleer, der skal skiftes.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce