Annonce
Annonce
Debat

Jødehad skyldes en farlig uvidenhed

Der er en farlig uvidenhed mellem befolkningsgrupper i vores land.

30

Som dansk somalier, der er opvokset i et socialt belastet boligkompleks – en såkaldt ghetto – har jeg, siden jeg var helt lille, haft konflikten i Mellemøsten inde på livet.

De fleste beboere i kvarteret var palæstinensere, så dem rendte jeg selvfølgelig rundt med. Der var også andre etniske grupper i området, men størstedelen var altså palæstinensere.

Jeg lærte derfor af dem at tale og forstå arabisk. De første arabiske sætninger, jeg sagde som ca. 7-årig, var en slags børnesang: »Palæstina er mit land, israelere er hunde, jødesøn af en hund, hvorfor går du i krig«, og ældre arabere kunne finde på at klappe, når vi løb rundt og sang det. Om de billigede det, eller bare syntes det var sjovt, ved jeg ikke.

Der var også en klub, som de ældre arabere styrede, hvor vi ofte så fjernsyn. Arabiske nyhedskanaler viste jøder, der dræbte børn og kvinder og forårsagede massive materielle skader.

Selv om jeg ikke forstod den slags arabisk, som de talte i fjernsynet – som er old school-arabisk – talte billederne deres tydelige sprog: Det var »de unge helte med sten« mod de uretfærdige jøder med F-16-fly og tanks. Derudover havde jeg det klassiske billede af en jøde med lange krøller i siderne og en stor hat.

LÆS OGSÅGammeldanskere hader også jøder

En del af drengene i kvarteret blev kriminelle, og jeg var desværre ingen undtagelse. Jeg fik en lang fængselsdom og afsonede på et tidspunkt i Vridsløselille Statsfængsel. Der mødte jeg en indsat, som jeg vælger at kalde X.

X var dansk jøde. Han havde ikke sin store hat på (den havde vagterne sikkert taget fra ham, tænkte jeg). Af en eller anden årsag var jeg også nysgerrig efter at vide lidt mere om den her modbydelige race, og denne her fyr, som ikke lignede sine artsfæller. Jeg hilste på ham, og vi fik en ligegyldig fængselssnak om pik og patter.

Danskere fatter ikke rigtig islam. Muslimer fatter ikke danske normer

Liban Mohammed, Indsat i Statsfængslet i Østjylland

Han var frisk, tænkte jeg. Rigtig »københavnersmart i en fart«. En karismatisk og charmerende gut. Vi fik et godt venskab i fængslet, og til min store overraskelse begyndte jeg at finde ud af, at der altså var danske jøder, som lignede danskere både af udseende og opførsel.

De fleste kriminelle udlændinge er ikke særlig religiøse. Efter min opfattelse bunder Palæstina-Israel-konflikten i en typisk dansk problemstilling: uvidenhed fra alle sider!

Danskere fatter ikke rigtig islam. Muslimer fatter ikke danske normer (som f.eks. ytringsfrihed). Danske muslimer kender ikke til danske jøder, og danske jøder kender ikke til danske muslimer.

Og de af os, der har jødiske naboer, sympatiserer med dem, og har man palæstinensiske naboer, sympatiserer man med dem. Den teori bygger jeg på min erfaring.

LÆS OGSÅLidegaard: Den jødiske og danske identitet har længe været lykkeligt gift

For nylig spurgte jeg en arabisk medfange, om han var antisemitisk. »Fuck nej«, svarede han, »er det ikke kun kællinger, der er det der feminister?«.

»Nej, det betyder jødehad«, sagde jeg. »Ja ja, dem hader jeg sgu«, svarede han prompte.

»Kender du nogen danske jøder«, spurgte jeg. »Nej«, svarede han. Jeg spurgte ham, om han vidste, at sangerinden Szhirley er jøde.

»Det’ løgn?!«. Han kiggede lidt ned og svarede så: »Fuck, jeg tror sgu, jeg har gokket den af til en af hendes musikvideoer« (en helt naturlig ting i spjældet).

Episoden afslører en farlig uvidenhed. Der er befolkningsgrupper i vores land, som ikke kender hinanden, men som alligevel nærer had til hinanden på grund af noget, der foregår i Mellemøsten.

Der er langt fra Danmark til Jerusalem, men åbenbart er der længere fra Gellerup til Hellerup.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce