Konfikt. Omkring 8000 læger, sygeplejersker og klinikassistenter var i går mødt op til stormøde i Odense for at drøfte lægernes konflikt med regionerne.
Foto: JESPER MORTENSEN

Konfikt. Omkring 8000 læger, sygeplejersker og klinikassistenter var i går mødt op til stormøde i Odense for at drøfte lægernes konflikt med regionerne.

Debatindlæg

Lægekonflikten vil nu blive optrappet

Konflikten styrer mod brugerbetaling til almen praksis fra den 1. september.

Debatindlæg

Kære patient.

Undskyld, hvis vi – de praktiserende læger – gør livet besværligt for jer efter 1. september. Det er ikke personligt, og det handler ikke om jer, eller det gør det faktisk – indirekte.

Vi har en fortrolighed, når vi sidder over for hinanden i konsultationen – det er et lukket rum, hvor vi i fællesskab søger at finde en løsning på dine helbredsproblemer.

I konsultationen afstemmes løsningen dels med dine forventninger, dels også af lægens kendskab til mulige løsninger og begrænsninger.

Det siger sig selv, at to ens problemer ikke altid kan og skal løses ens – for godt nok kan to problemer ligne hinanden, men to patienter er heldigvis aldrig ens.

Nu er der konflikt. En konflikt jeg gerne vil understrege ikke er lægernes ønske. Regionerne opsagde overenskomsten.

Fire timer senere kom sundhedsministeren med et lovforslag.

Med lovforslaget kan løsningen dikteres, så den alene passer regionens behov, hvor hensynet altså ikke nødvendigvis er fagligt eller patient-begrundet

Dette bestyrkede de forhandlingsberettigede i de praktiserende lægers organisation – PLO – i, at der aldrig fra regionernes side havde været et reelt ønske om at forhandle – for det er da pudsigt, at ministeren kan strikke et lovforslag sammen på fire timer.

Nu handler konflikten om lovforslaget, som PLO ser mange gode hensigtserklæringer i, men ministerens lovløsning er uspiselig. Af flere grunde.

Aftaleretten er sat ud af spil endda på flere planer.

Dels i relationen mellem almen praksis og regioner og kommuner, dels også aftaleretten i konsultation mellem patient og læge ser vi som truet.

Med ministerens lovforslag åbnes det lukkede rum – konsultationen – så myndighederne vil kunne se med.

Derudover kan regionerne nu diktere den løsning, lægen og patienten før fandt i fællesskab, og det uafhængigt af om den passer til den enkelte patients forventninger eller behov, eller om lægen finder den fagligt begrundet.

Med lovforslaget kan løsningen dikteres, så den alene passer regionens behov, hvor hensynet altså ikke nødvendigvis er fagligt eller patientbegrundet.

Udsigten er, at konflikten nu optrappes yderligere, hvilket skyldes, at vi, de alment praktiserende læger, ikke kan se et samarbejde med regionerne under de vilkår, sundhedsministeren og regionerne har aftalt helt uden om almen praksis.

Derfor lægges der op til, at de praktiserende læger indleverer deres ydernummer, altså deres ’licens’ med regionerne. Det betyder, at der fra 1. september vil være brugerbetaling til almen praksis.

Vi vil gerne undskylde besværet, men husk, vi kæmper også for jer patienter og jeres fremtidige behandling og for trygheden i det lukkede rum – konsultationen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce