Kritik. Forfatter, Ulrik Høy, skriver modsvar til Leonora Christina Skovs indlæg om mænds selvretfærdige offentlige nøgenhed.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Kritik. Forfatter, Ulrik Høy, skriver modsvar til Leonora Christina Skovs indlæg om mænds selvretfærdige offentlige nøgenhed.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forfatter: Gå rødkjoleklædt omkring Blindeinstituttet, Leonora

Her finder den lesbiske mandehader fred for lystne blikke, skriver journalist.

Debatindlæg

Jeg har moret mig over søde Leonora Christina Skovs indlæg (Pol. 31.8.), for hun skriver så sjovt, men det er også lidt synd for hende.

Altså, at hun dyrker rollen som lesbisk mandehader af ekshibitionistisk tilsnit, hvad der efter min bedste formening skjuler hendes talentfulde sider.

Ikke så meget hendes middelmådige forfattervirksomhed – hun vil så gerne skrive romaner og få succes – men hendes kritiske evner.

LÆS INDLÆG

Hun kunne blive en virkelig god litteraturkritiker og essayist, hvis hun dyrkede det målrettet og lagde det andet til side. Det vil hun åbenbart ikke, og guderne skal vide, at man som kritiker får et begrænset publikum.

Til gengæld er det kendere, og selv om det ikke er moderne med toneangivende kritikere og et hierarki af respekterede skribenter, så alligevel.

Man skal have noget at tage bestik af, og ’man’, det er læsere, forfattere, offentlighed og beslægtede ånder.

Leonora Christina Skov skal da have den kompliment, at hun klæder sig pænt på. Flot pige, personality

Et hierarki af begavede danske kritikere. Her kunne Leonora Christina Skov finde sin plads, men det forudsætter selvfølgelig, at hun arbejder seriøst på det.

For mange skrivende væsner drømmer om at blive kendte, fejrede og feterede på det at skrive romaner.

Her er pengene, opmærksomheden, den store scene og det store publikum, og her er invitationer og festivaler og interview og måske den internationale tribune; det er bare ikke Leonora Christina Skovs fremmeste talent.

Hun har gehør for fiktion, men så heller ikke mere.

Til gengæld har hun talent som kritiker, og talent er nu engang en sjældenhed.

Jeg læser hende med fryd, når hun bruger intellektet til noget fornuftigt og – tør man sige – lidt større udfordringer end at svanse omkring i den røde kjole og føle sig forulempet af hærskaren af dumme mænd.

For dem er der mange af. Med og uden barberede boller i bukserne.

Hvis Leonora Christina Skov vitterlig ville være i fred, kan hun bare gå aftentur omkring Blindeinstituttet i Hellerup, for her er der fred for lystne blikke.

Hvad der også er i nabolaget, Mindelunden i Ryvangen, der aldrig var noget tilløbsstykke for rødkjoleklædte mandehadere.

Det er Politikens debatscene til gengæld; det er kun fornøjeligt, og så skal Leonora Christina Skov da have den kompliment, at hun klæder sig pænt på. Flot pige, personality.

Hun gør noget ud af sig selv, og det kan mandlige repræsentanter for den uniformerede slaskethed under alle omstændigheder lære noget af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce