Barsel. Regeringen har droppet øremærket barsel til mænd.
Foto: PETER MYDSKE (arkiv)

Barsel. Regeringen har droppet øremærket barsel til mænd.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


De radikale stoler. Men ikke på fædre

De hykleriske radikale, har som strudse stukket hovedet i busken

Debatindlæg

Der bliver ingen øremærket barsel til mænd i denne omgang.

Selv om det normalt er noget, man gør ved grise, har jeg fra starten sagt, at det var ligegyldigt, hvad det hed. Bare det blev gennemført.

Men SF har i denne sag kæmpet mod reaktionære konservative socialdemokrater og hykleriske radikale, der som strudse har stukket hovedet i busken.

Det første fik vi et bevis på, da statsministeren udtalte, at »hvis vi skal øremærke barsel til mænd, så betyder det reelt, at mænd skal sige til kvinderne, at de kan få mindre tid sammen med deres børn«.

Jamen gud forbyde, at fædre fik lidt mere tid og kvinder lidt mindre. Det kaldes udvikling og ligestilling. Og pointen er jo, at svigtet rammer over en bred kam. Fra børnene, fædrene, mødrene på arbejdsmarkedet, familierne og til samfundsøkonomien.

Beviset på min anden påstand gav de radikales Margrethe Vestager, da hun i et ekstraordinært anfald af hykleri søgte at placere hele aben på Socialdemokraternes skuldre.

Bemærkelsesværdigt, når det kommer fra et parti, som når det bruger sin magtposition til at få sin politik igennem i et fælles regeringssamarbejde, nok skal lade omverdenen det høre.

Nu har en centrum-venstre-regering fastslået, at mor er den primære omsorgstager og forsvaret det med de borgerliges begrebsapparat

Når så man vælger ikke at benytte denne position, er det de andres skyld.

Ser frem til de radikales nye plakater med teksten: ’Vi stoler. Ikke på fædrene.’

Denne kovending handler i høj grad om, at der er nogen, der, da de endelig kom til magten igen, begyndte at kere sig mere om ikke at miste den i stedet for at bruge den.

Nu har en centrum-venstre-regering fastslået, at mor er den primære omsorgstager og forsvaret det med de borgerliges begrebsapparat.

Hold da op, hvor er vi mange nuværende og kommende fædre og en masse kvinder med blik for, hvad der gavner deres børn, faderen og dem selv, der føler os til grin og trådt på.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce