Unge. Krisens indtog påvirker unge helt utrolig meget, fordi det er i ungdomsårene, at ens forventninger til livet formes, og de unge er i højere grad bange for aldrig at slå til.
Foto: Per Folkver (arkiv)

Unge. Krisens indtog påvirker unge helt utrolig meget, fordi det er i ungdomsårene, at ens forventninger til livet formes, og de unge er i højere grad bange for aldrig at slå til.

Debatindlæg

Ekspert: De unge er presset i bund

Krisen har givet ungdomsgenerationen en frygt for aldrig at slå til.

Debatindlæg

»Det er dybt bekymrende, at stadig flere unge får psykiatriske diagnoser, og at antallet af unge i behandling for smerte og fordøjelsesbesvær er stort og fortsat stigende. De unge er i stigende grad ’på’ i deres liv, ikke mindst på de sociale medier. De skal leve op til forventningen om at være en succes og noget særligt. Men det betyder, at flere og flere unge bukker under for presset, og at antallet af tabere bliver mangedoblet«.

Sådan siger Einar Baldursson, som er lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet.

Han arbejder til daglig på universitets stressklinik, hvor han møder nogle af de mange unge, der bukker under for presset.

Einar Baldursson nikker genkendende til resultaterne af en Politiken-undersøgelse blandt studievejlederne på gymnasie- og erhvervsuddannelser, som fortæller, at de unge oftere går til psykolog, viser flere stress- og angstsymptomer, og at den økonomiske krise sætter dem under pres. Han oplever stigningen som dybt bekymrende.

»Mens de unge er aktive 24 timer i døgnet på Facebook, er de mere fraværende i deres eget liv. Den virtuelle verden er ved at tage magten over den virkelige, og de unge eksisterer kun i det omfang, de bliver observeret og overvåget«.

LÆS OGSÅ

Overvåget ligefrem?

»Ja, de unge har udviklet et overvågningssamfund. Det er endda gået i en endnu mere pervers retning, end George Orwell havde forestillet sig i romanen ’1984’«.

Hvordan?

»I bogens univers var der plads til en bevidsthed om, at man var undertrykt og begrænset. I dag har de unge udviklet et behov for at blive overvåget, de opsøger selv de forhold, som kontrollerer dem. De søger undertrykkelsen. Og det er ikke kun Facebook, der plager de stressramte unge. Kravet om at være perfekt gennemsyrer de unges hverdag alle de steder, de socialiserer sig. For eksempel i skolesystemet er der en langt højere grad af sammenligning og konkurrence. Alle søger de samme mål. Og hvis de unge ikke kan blive det, de ønsker, føler de, det er, fordi de har slået fejl som menneske«.

Hvad gør det ved de unge?

»Man kan tale om en helt ny personlighedstype. Bare tænd for fjernsynet, og se et realityshow. På den måde kæmper de unge for at finde et spotlys, de kan markedsføre sig selv i. De unge har transformeret sig selv til en vare«.

De frygtsomme
Samtidig med at de unge i stigende grad er på i deres sociale liv, er den dybe krise kommet oveni. Det er en meget farlig cocktail for den unge generation, mener Einar Baldursson, for det skaber en generation af unge, som er mere frygtsom end nogensinde.

»De unge har en velbegrundet frygt for at være utilstrækkelige. For aldrig at blive til noget. Krisens indtog påvirker unge helt utrolig meget, fordi det er i ungdomsårene, at ens forventninger til livet formes, og de unge er i højere grad bange for aldrig at slå til i denne nye og meget vanskelige verden«.

Hvordan ser du dette ske?

»Det kan for eksempel være unge på de tekniske skoler, der ikke føler sig respekteret og ikke føler sig regnet for noget. Så trækker de sig tilbage og mister motivationen. Eller det kan være de allerdygtigste og flittigste elever i gymnasiet, som anstrenger sig helt vildt meget for at være gode nok, af frygt for at det ikke lykkes. Og som så pludselig en dag bryder sammen«.

Vi hjælpe de unge med at forstå, at ude på arbejdspladsen er det nærmest aldrig den enkelte, der taber

Er vi ikke blot mere opmærksomme på disse problemer i dag end tidligere?

»Jo, og gudskelov for det. Der har da også været frygtsomme, ængstelige og selvoptagne unge tidligere, og det har været et overset problem. Men vi kan ikke bare hævde, at den ændring, der er sket inden for de seneste år, kan afskrives på den konto, der hedder øget opmærksomhed. Vi skal ikke forsøge at trøste os selv ved at håbe på, at sådan har det altid været. For det har det ikke. Alt dette gør, at de unge bliver mere sårbare. Sandsynligheden for at leve op til succeskriterierne svinder ind, og de unge reagerer med stress, og den dæmpes med smertemedicin og antidepressiva, og de unge dukker op som patienter. De unge stræber netop alle efter de samme synlige mål og præstationer. De unge ligner hinanden og gør alle som de andre, samtidig med at de vil skille sig lidt ud«.

Men er de unge ikke netop mere individualiserede end nogensinde?

»Nej, tværtimod. De unge er socialt konforme. De lever i et frygtsomt samfund, og frygt indebærer, at de unge er bange for at skille sig ud. De vil gøre hvad som helst for at høre til et sted«.

Få et liv uden tastatur
Det er uheldigt, at krisen er kommet og har efterladt unge uønskede, samtidig med at Facebook har ændret så drastisk på deres liv, mener Einar Baldursson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er nødt til at lære de unge, at der findes et virkeligt liv på den anden side af tastaturet, og at de ikke kan leve et liv, der handler om at opfylde de voksnes forventninger. Der er brug for en erkendelse af, at interesse og resultater ikke behøver handle om kompetencer. Før i tiden var der hobbyernes verden til dette formål. Her kunne man opleve interesse og engagement som et formål i sig selv. Vi har brug for et interesseliv, som hverken handler om kompetencer eller cv. Alternativet er, at alle æbler lægges ned i en kurv, hvor de i fællesskab fordærver hinanden. I den situation er de voksnes forventninger urealistiske, men den eneste rettesnor for de fleste unge«.

Så det er i virkeligheden også de voksne, der presser de unge med deres skyhøje forventninger?

»Ja. Bare se snakken om velfærdssamfundets fremtid. Der er utrolig mange krævende opgaver og udfordringer, som de unge skal se i øjnene, at de skal løfte, for at tingene overhovedet skal komme til at fungere. Derfor må den ældre generation også lette presset på de unge«.

Politikens undersøgelse viser, at studievejlederne i ungdomsuddannelserne står magtesløse over for, at de unge går ned med stress og psykiske lidelser. Så hvad kan der mere konkret gøres?

»Vi må overveje, om vi overhovedet har et sundhedssystem, der svarer til de udfordringer, som de her udviklinger i samfundet indebærer. De praktiserende læger er slet ikke i stand til at håndtere den mangfoldighed af sygdomme, de unge kommer med. De svinger mellem symptomer som angst og depression og passer ikke ind i de kasser, der er, og lægerne kan ikke give dem den rette hjælp. Lægerne befinder sig både fysisk og mentalt for langt væk fra de unges liv. Så der skal forebygges, og vi skal have en tidligere indsats. Et eksempel er, at jeg synes, det er på tide at få skolelægen tilbage. Bare i en udvidet og mere moderne version.

Det lyder jo meget fint. Men den slags tiltag er enormt dyre for samfundet?

»Ikke i forhold til hvis du lader stå til, mens unge mennesker får den ene depression efter den anden. Pludselig er personen på vej til at have en kronisk lidelse. Som med så mange andre sygdomme er der mange penge at spare ved forebyggelse«.

Vi må stå sammen

Den nye generation af unge, som er præget af krisen og konkurrencen, kommer også ud på arbejdsmarkedet i løbet af disse år, hvilket får store konsekvenser. Einar Baldursson mener, at vi som samfund må hjælpe de unge med at skrue ned for deres mentalitet, hvor man enten er en taber eller en vinder.

»Vi vil opleve nogle unge, der kræver regler og skemaer på deres arbejdsplads. De kommer ud og oplever verden som truende og usikker, og de er grundlæggende skeptiske over for forandringer. Det kan man ikke sige om de lidt ældre, der blev modnet i det lange opsving, lige inden krisen brød ud. De er selvsikre og offensive. På arbejdet vil de lave om på tingene, så der kommer en kamp mellem de to generationer i de kommende år«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad må der gøres?

»Hvis vi skal undgå, at de frygtsomme unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, taber konkurrencen, må vi hjælpe dem med at forstå, at ude på arbejdspladsen er det for det meste ikke den enkelte person, der vinder, og nærmest aldrig den enkelte, der taber«.

Så vi skal arbejde for, at de unge tænker mere på hinanden?

»Ja. Der skal gives mere plads i samfundet. Paradokset er, at der ikke længere er plads til de introverte, for eksempel. Men vi har brug for de introverte, for de kan tilbyde en fordybelse, som vi har brug for mere end nogensinde i dag. Men vi har hverken tid eller plads til dem. Vi undergraver sådan set forudsætningen for det videnssamfund, vi gerne vil være«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce