Integration. Det kniber med tolerancen i Danmark, ifølge Sahar Asif. Tegning: Per Marquard Otzen

Integration. Det kniber med tolerancen i Danmark, ifølge Sahar Asif. Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Et åbent brev til Danmark fra en praktiserende muslim

Man bliver kun anerkendt i Danmark, hvis man er kulturmuslim.

Debatindlæg

Ja, jeg er muslim, endda praktiserende muslim. Ja, jeg går med tørklæde, og ja, jeg har selv valgt det. Ja, jeg vil til enhver tid forsøge at forklare min måde at forstå islam på frem for de udlægninger, der daglig lægges frem.

Det er en af mine værdier, lige såvel som demokrati, satire og ytringsfrihed er nogle af dine værdier.

Jeg vil aldrig fratage dig retten til at forsvare det, som er dig allermest kært. Men hvorfor i alverden frarøver du mig min ret, Danmark?

I lørdagens udgave af Politiken kunne man læse et interview med Martha Graven Nussbaum (amerikansk professor i etik og retsfilosofi), hvor hun blandt andet siger, at »... muslimer i Europa bliver i dag – ligesom jøderne tidligere – opfattet som suspekte i samfundet, fordi de ikke spiser og går klædt som alle andre.

Der er et hav af eksempler på, at muslimernes spisevaner og tørklæde er blevet problematiseret i offentligheden ... muslimernes vilje til at opretholde en særskilt religiøs identitet gør, at flertallet af europæerne ser på dem som fremmede og derfor også som fjender«.

Dog siger hun senere i interviewet, at hun er optimistisk, hvad angår dig, da du har en lang tradition for tolerance.

Jeg mener derimod, at du, Danmark, er begyndt at miste din tolerance. Du tenderer til en religiøs intolerance og islamofobi, hvilket der ifølge mig er flere grunde til.

Du glemmer at forholde dig til det faktum, at det ikke alene handler om en debat, der drejer sig om indvandrere og flygtninge. I endnu højere grad handler debatten om det at være muslim i dit samfund, samtidig med at man vil være ligesom dig, nemlig dansk.

Mange af de emner, der har været i medierne den seneste tid, har drejet sig om ovenstående problemstilling.

Lad mig nævne nogle eksempler: Venstres Inger Støjberg, der pludselig gør sig fortaler for dine værdier efter et enkelt møde hos Islamisk Trossamfund; svinekød, der blev fjernet fra nogle børnehaveinstitutioner; halalslagtet oksekød på Hvidovre Hospital.

Derudover er der personhistorier som Ahmed Akkaris holdningsændring, der fik massiv opmærksomhed fra dig, uden at du satte spørgsmålstegn ved hans kovending. Sidst, men ikke mindst Yahya Hassan, og her tænker jeg på hans kritik af islam i sine digte.

Vil du give mig lov til at være en lovpligtig, dansk, praktiserende muslim i dit samfund?

Ahmed Akkari og Yahya Hassan er begge eksempler på, at så snart man vælger at kritisere og lægge afstand til islam (for Akkaris vedkommende), eller det miljø, som man kommer fra (for Hassans vedkommende), giver du en fribillet til at blive lovprist. Ikke kun af journalisterne, medierne, men af store dele af din befolkning.

For at løfte problemstillingen op på et generelt niveau, handler det om, at man kun kan blive anerkendt af dig, hvis man er kulturmuslim. Vi andre, der er praktiserende muslimer, vi har ikke så meget at skulle have sagt.

Når man er muslim, giver du ikke plads til, at man kan forsvare sin positive forståelse af islam.

Og nej, Danmark, det handler på ingen måde om, at jeg påtager mig offerrollen eller går i defensiv, hver gang islam bliver kritiseret. Jeg taler om, hvordan islam kan blive kritiseret så meget i din offentlighed, samtidig med at man på ingen måde har ret til at forsvare religionen positivt.

Hvis man gør forsøget, ser du ned på én. Du be’r en om at pakke kufferten og smutte hjem, hvis man ikke kan indordne sig efter dine værdier. Som ung dansk muslim har jeg to alternativer at vælge mellem.

Jeg kan enten vælge at blive lovprist af dig ved at fortælle en solstrålehistorie om, hvordan jeg efter sigende tog tørklædet af. Beskylde mine forældre for i første omgang at have tvunget mig til at tage det på og tvunget mig til islam. Du vil se det som frigørelse og lovprise mig for mit mod og for, at jeg turde stå frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mit andet alternativ er, at jeg kan beholde mit tørklæde på. Jeg kan forblive den praktiserende muslim, som jeg er. Jeg kan fortsætte med at forsvare islam positivt.

Jeg kan stå frem og sige, at jeg synes, at Firoozeh Bazrafkans kritik af islam er for grænseoverskridende, og at jeg ikke bryder mig om Yahya Hassans måde at kritisere sin islamiske baggrund på. Jeg er ked af de dårlige oplevelser, han har haft med islam.

Du vil fortælle mig, at jeg er islamist, og at islam undertrykker mig. Du vil mene, at jeg tydeligvis ikke har forstået, hvad dine værdier er, og hvis jeg er utilfreds, har jeg ikke så meget at gøre her i dit land.

Jeg står ved en skillevej. Skal jeg vælge mellem at lægge afstand til islam og blive lovprist? Eller skal jeg vælge at forblive en praktiserende muslim og sættes i bås for at være en traditionel gammeldags fundamentalist?

Sagen er den, Danmark, at du allerede har valgt vejen for mig. Du har allerede sat mig i bås.

Jeg går nemlig med tørklæde, jeg lovpriser min gud fem gange daglig, og jeg anser islam som værende det vigtigste i mit liv, og derfor er jeg ifølge dig ikke en værdig nok borger i dit samfund.

Men hvorfor, Danmark? Hvorfor ser du mig som en trussel?

Vil du give mig lov til at være en lovpligtig, dansk, praktiserende muslim i dit samfund?

Kan jeg få retten til at forsvare mine værdier, som tager afsæt både i dine og islams værdier uden at blive anklaget?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil du inkludere mig i dit samfund?

Hvis du giver mig en chance, skal jeg nok overbevise dig. Overbevise dig om, at du ikke behøver at frygte hverken mig eller min religion.

Det er dit samfund, som du skal frygte, hvis vi ikke snart genfinder vores tolerance og skaber et fælles samfund, Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce