Præcedens. Østre Landsrets dom henviser desværre ikke til konkrete afgørelser, men blot generelt til Menneskerettighedskonventionens bestemmelser. <fotograf>Tegning: Anne-Marie Steen Petersen</fotograf>

Præcedens. Østre Landsrets dom henviser desværre ikke til konkrete afgørelser, men blot generelt til Menneskerettighedskonventionens bestemmelser. <fotograf>Tegning: Anne-Marie Steen Petersen</fotograf>

Debatindlæg

Professor: Landsrettens dom i Dragsdahl-sagen er dybt overraskende

Man må inderligt håbe, at Højesteret tager injuriesagen mellem Jørgen Dragsdahl og Bent Jensen.

Debatindlæg

Østre Landsret har afsagt en højst overraskende dom i sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl.

Det er især landsrettens argumentation, der kan undre.

Landsretten starter med at slå fast, at Bent Jensens udsagn udgør ærefornærmende sigtelser, der er omfattet af straffelovens paragraf 267. Sådanne udsagn er imidlertid straffri, hvis det kan bevises, at de er sande.

I den forbindelse bemærker landsretten, at Jørgen Dragsdahl aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 108 – derimod har Jørgen Dragsdahl været mistænkt af PET for at være KGB-agent. Disse oplysninger har Bent Jensen, fordi han som historiker har haft adgang til PET’s arkiver.

Landsretten gør en del ud af at beskrive, at mistanken var stærk og blev videreformidlet til regeringens Sikkerhedsudvalg og fremmede efterretningstjenester.

LÆS MERE

Udtalelser omfattet af straffelovens paragraf 267 kan imidlertid også være straffri, hvis de er fremsat »til berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse«.

For så vidt angår dette punkt skriver landsretten, at der er tale om et emne »af stor samfundsmæssig interesse«.

Til sidst udtaler landsretten, at man efter »en samlet vurdering« finder, at hensynet til ytringsfriheden må veje tungere end hensynet til respekten for Jørgen Dragsdahls privatliv, og at de ærefornærmende sigtelser derfor var berettigede. I den forbindelse henviser retten dels til straffeloven, dels til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men halløjsa. Mangler der ikke ganske mange mellemregninger, før landsretten efter en »samlet vurdering« når til sin konklusion?

LÆS DEBAT

Jørgen Dragsdahl var mistænkt, ikke sigtet endsige tiltalt eller dømt. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 2 skal enhver betragtes som uskyldig, indtil han er dømt ved en domstol.

Hvordan passer det med at lægge så megen vægt på, hvor kraftig PET’s mistanke var mod Jørgen Dragsdahl? Mistanken blev jo aldrig fulgt op af konkrete tiltag. Man må ikke kalde en mand for tyv, hvis han er frifundet for tyveri – og så er det helt lige meget, om anklagemyndigheden havde en stærk sag eller ej.

I øvrigt er politiets og PET’s materiale ikke tilgængeligt for offentligheden. For politiets vedkommende er et af hensynene netop, at det ville være uheldigt og krænkende for privatpersoner, hvis en mistanke, der ikke er fulgt op på, skulle komme til andres kundskab.

PET har mange grunde til hemmeligholdelse, og jeg er sikker på, at Bent Jensen har forpligtet sig til ikke at viderebringe personfølsomme oplysninger, da han fik tilladelse til at kigge i arkiverne som forsker.

Men landsretten siger jo, at Bent Jensen har overtrådt straffelovens par. 267 ved sine ærekrænkende beskyldninger.

BENT JENSEN

Altså må »den samlede vurdering« referere til den »store samfundsmæssige interesse«. Men hvori ligger den store samfundsmæssige interesse i at fortælle offentligheden, at en navngiven person har været mistænkt af PET for at være agent? Det er der ikke nogen forklaring på i landsrettens dom.

Det er klart, at de emner, Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl diskuterede, var af stor samfundsmæssig interesse. Men var det berettiget, at Jensen hævdede, at hans modstander var KGB-agent?

Det er et såkaldt ’ad hominem'-argument, som de fleste forskere og andre debattører finder under bæltestedet. Det betyder, at man går efter manden i stedet for efter sagen.

Man må da inderligt håbe, at Højesteret får lejlighed til at vurdere denne sag.

Endelig er der Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Østre Landsret henviser til.

Det er sandt, at ytringsfriheden varetages med stor omhu af domstolen.

Men det betyder ikke, at andre hensyn ikke har betydning. Dels er domstolen naturligvis bundet af den ovenævnte artikel 6, dels er der mange eksempler på, at ytringsfriheden har måttet vige for andre hensyn.

F. eks. har Danmark vundet en sag, hvor to journalister klagede til Menneskerettighedsdomstolen, fordi de var blevet dømt ved en dansk domstol for at fremsætte sigtelser om at fuske med bevismateriale mod en navngiven politimand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Østre Landsrets dom henviser desværre ikke til konkrete afgørelser, men blot generelt til Menneskerettighedskonventionens bestemmelser.

29. oktober bragte Politiken to indlæg om Dragsdahl-sagen. Peter La Cour skriver, at Bent Jensens advokat under sin procedure citerede den norske spion Arne Treholt for at sige:

»Hvis man opfører sig som en spion, må man finde sig i at blive betragtet som en spion«.

PETER LA COUR

Det er imidlertid næppe en dækkende beskrivelse af et retssamfund. I et retssamfund er det sådan, at hvis man opfører sig som en spion, må man finde sig i at blive mistænkt for at være spion – og det er noget ganske andet.

Det kan synes urimeligt at kritisere Østre Landsret, der ikke kan forsvare sig. Imidlertid er rettens dom på over 100 sider. Mon ikke der havde været plads til nogle af de mellemregninger, jeg efterlyser?

Man må da inderligt håbe, at Højesteret får lejlighed til at vurdere denne sag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce