pres. Nutidens unge lever i frygt for ikke at blive accepteret af samfundet og være en del af det gode selskab.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

pres. Nutidens unge lever i frygt for ikke at blive accepteret af samfundet og være en del af det gode selskab.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Gymnasieelev: Min generation har angst

Jeg tilhører en generation, der er præget af angst i vores hverdag. Og angst stresser os unge og giver os følelsen af utilstrækkelighed.

Debatindlæg

Der er noget galt. Noget er helt rablende galt, når flere unge gymnasieelever mener, at de føler sig stresset.

Al den fokus på fremtiden fører til en generation på autopilot.

Vi er ikke til stede i nutiden, men vores fly suser alligevel derudad. Vi har præstationsangst og angst for fremtiden, en cocktail, der ikke er rar.

En drik bestående af frygten for at blive afsløret som dum og uduelig plus angsten for fremtidens krav og drømme.

»Du skal nok blive til noget« hører vi vores familie og venner sige. Men blive til hvad? Hvad hvis man gerne bare vil være til, har man så ikke lov til det?

Hvor er selvtilliden og selvværdet fløjet hen?

Nutidens unge lever i frygt for ikke at blive accepteret af samfundet og være en del af det gode selskab. Vi skal være opdateret og tjekket på alle områder, så Facebook-cv’et er præsentabelt.

Håret skal sidde, karaktererne i orden, så gennemsnittet ikke ødelægger drømmene; vennerne og familien skal også plejes – det går simpelthen ikke at gå ned på udstyr; så kan man jo risikere ikke at blive lukket ind i teselskabet.

Vi tvivler på os selv. Spørgsmål som ’Er jeg dygtig nok?’, ’Kan de andre lide mig, hvis jeg opfører mig skørt?’ og ’Hvem er jeg?’ popper konstant op i vores hjerner.

Jeg har angst. Angst i flere lag

Vi bliver bombarderet med muligheder og valg, der skal træffes. Det er svært, for ’hvem er jeg?’. Vi kan vælge fra verdens største katalog, hvordan vi gerne vil være.

Det kan sammenlignes lidt med at lave en simmer i Sims. Vi kan vælge mellem så mange udbud både udsendelsesmæssigt, men også personlighedsmæssigt. Ungdommen er gået i ’se mig’-mode! I vores tid handler det langt højere om at skille sig ud, være hipster, være nytænkende.

Det handler om at vise sig. Hvis man ikke er god i skolen, må man vise, at man er noget værd på en anden måde. Hvis man ikke er god socialt, handler hele ens liv om at få gode karakterer og dermed føle sig accepteret.

Jeg tror at ungdommen har fået angst. Jeg har angst. Angst i flere lag, og det stresser mig.

Jeg har svært ved at række hånden op i de fag, jeg ikke er god til. Jeg havde også svært ved det i folkeskolen. »Olivia skal sige mere i engelsk«, sagde min daværende lærer. Og hvis jeg ikke tager fejl, vil jeg få det samme at vide i gymnasiet.

Det er svært at bryde vaner, men jeg bliver nødt til det, for ellers får jeg en dårlig karakter.

Karakteren fra et fag, jeg ikke skal bruge til noget, kan risikere at påvirke mit gennemsnit; det stresser mig. Og det stresser mig endnu mere, at min drøm om at læse psykologi kan risikere at briste.

Vi tvivler på os selv. Spørgsmål som 'Er jeg dygtig nok?', 'Kan de andre lide mig, hvis jeg opfører mig skørt?' og 'Hvem er jeg?' popper konstant op i vores hjerner

Det har jeg hørt flere af mine medstuderende berette.

Hvordan skal vi fjerne denne grusomme angst og stress? På mit gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium, har vi blandt andet spurgt eleverne, om de synes, at det ville være en god idé at indføre bestået/ikke bestået for at flytte fokus fra karakterer. Også dette kan give problemer.

Elever, som føler sig accepteret gennem karaktererne, mister herved acceptfølelsen.

Det er utrolig svært at redde alle, for vi er ikke ens. Vi lærer ikke ens, vi ser ikke ens ud, og vi oplever ikke stress ens.

For at mindske gymnasiepresset ville det dog være oplagt med mere samtale mellem elev og lærer, så læreren ved, hvor eleven står, og ved, hvordan eleven skal vejledes for at føle sig tilpas i undervisningen.

På den anden side er det lige så vigtigt, at ikke socialt anlagte unge får de nødvendige værktøjer, hvis de føler behov for det.

Det er umuligt at fjerne præstationsangst helt, som stresser os.

Så vi må vel bare lære at acceptere hinandens finurligheder og vores angst. Eller hvad?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce