Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg

Professor Marlene Wind: Skal helstaten mon tilbage, Støvring?

Det er fint at være EU-kritisk, men lad os debattere EU på et realistisk grundlag, Kasper Støvring.

Debatindlæg

Det er sæson for EU-bashing. EU-parlamentsvalget nærmer sig, og rundt om i Europa forsøger EU-modstandere på forskellig vis at lukrere på den utilfredshed, den finansielle krise forståeligt nok har afstedkommet.

Her i andedammen er det særligt de borgerlige debattører, der er fremme i bussen. Messerschmidt har udgivet sit speciale fra Københavns Universitet som bog, hvori han fortsætter sit korstog mod EU-domstolen.

Og senest lagde nærværende avis spalteplads til den konservative kulturforsker Kasper Støvring, der netop har udgivet sine antieuropæiske blogindlæg fra Berlingske.

Også han har i årevis dundret imod domstolen og hele EU-systemet, som han mener truer nationalstaterne. Selvom vi har hørt meget af dette før, forårsagede budskabet i Støvrings seneste skrift alligevel, at jeg fik kaffen gevaldigt galt i halsen: Kun etnisk rene (?) nationale stater kan skabe fred!

Og da EU (af gode grunde) er et multikulturelt sammenrend, vil det aldrig – forstår man – kunne skabe langvarig fred og stabilitet i Europa. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Selvom de borgerlige EU-debattører primært har haft travlt med at fremhæve hinandens fortræffeligheder på diverse blogs og sociale medier, og man derfor mest af alt har lyst til helt at ignorere dem, kalder Støvrings seneste skrift på en kommentar.

Lad mig slå fast med det samme, at der selvfølgelig ikke er noget i vejen med at være EU-kritisk. Ligesom man kan være fløjtende uenig i den lovgivning, der kommer ud af det danske Folketing.

Det er sundt og godt. Men kunne vi ikke – efter over 40 års EU-medlemskab – få bare et minimum af realiteter ind i debatten i stedet for myter og til tider decideret vrøvl?

F.eks. siger Støvring, at EU er et »kæmpe bureaukratisk system«, der »gennemtvinger sine reguleringer og underminerer nationalstaternes suverænitet«.

Det burde ikke være nødvendigt at gentage, men o.k.: EU er altså et meget beskedent foretagende, i antal ansatte stadig på størrelse med Aarhus Kommune.

Det ville også være at foretrække, hvis enhver selvudråbt EU-debattør orienterede sig bare en smule i forskningen eller blot seriøse medier, før han udtalte sig. I så fald ville han let kunne konstatere, 1) at ingen EU-lovgivning kan gennemføres, uden at folkevalgte politikere i ministerråd og parlament står bag; 2) at det faktisk er os i de nordeuropæiske lande, der presser mest på for at få stadig mere EU-regulering.

Hvorfor? Fordi vi selv er de mest gennemregulerede samfund, og vi derfor har en klar interesse i, at f.eks. strenge miljø- og arbejdsmiljøregler udbredes til hele EU via fælles EU-lovgivning.

Fordel? Vi undgår, at en bulgarsk entreprenør kan underbyde en dansk, da førstnævnte ofte vil have langt lempeligere regler for, hvilket sikkerhedsudstyr man skal have på, når man f.eks. står på et byggestillads. Det er altså igen og igen os selv, der presser på for flere fælles regler og dermed mere EU.

Så er der den evindelige kampagne imod EU-domstolen. Når Støvring siger, at han er træt af snakken om EU som et fredsprojekt, er jeg ved at være godt og grundigt træt af alt det vrøvl, der bliver sagt om domstolen.

Det betyder ikke, at man skal æde alt råt, der kommer fra den kant, men det unikke ved EU er altså, at det repræsenterer et – i international sammenhæng – genuint retssamfund, der for første gang nogensinde stiller store og små lande fuldstændig lige.

Efter Anden Verdenskrig var de fleste enige om, at man skulle undgå, at EU kom til at minde om Folkeforbundet. Man etablerede netop derfor en domstol med myndighed til at håndhæve EU-reglerne og sikre lighed for loven.

Hvis Støvring ellers kender sin historie, er det næppe nødvendigt at repetere, hvad der normalt sker med små stater og folkeslag i en konstellation uden domstol, fælles sanktionerbare regler, og hvor kun jungleloven gælder.

Netop fordi EU’s lande etablerededette uhyre effektive og gennemsigtige juridiske grundlag, blev samarbejdet en succes. Og netop derfor har flere og flere lande uden tøven valgt at underlægge sig disse regler og domstolens afgørelser.

Meget af succesen bag det indre marked kan også tilskrives EU-retten og domstolen, da virksomheder har behov for forudsigelighed, fælles regler og ikke mindst sanktioner, hvis der snydes på vægten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi kan i øvrigt også takke EU-domstolen for, at mænd og kvinder i Danmark i dag har en lovfæstet ret til lige løn for lige arbejde, da Danmark i 1985 tabte en sag ved domstolen for at forfægte det modsatte synspunkt!

At domstolen fortolker dynamisk og dermed adskiller sig fra den dogmatiske retsopfattelse, vi har i Danmark, ændrer ikke på, at domstolen i Luxembourg har leveret varen.

Det er i høj grad os i Danmark, der er ude af trit med udviklingen. Efter Anden Verdenskrig har ikke bare EU’s medlemslande, men over 150 demokratier i resten af verden oprettet tilsvarende stærke domstole, der kan holde politikerne i ørerne. Igen: Det betyder ikke, at man skal være ukritisk over for EU-domstolen, men Støvring har ganske enkelt ikke fakta på plads her.

Nogle af de andre besynderligheder, Støvring bringer til torvs, er, at EU ikke har skabt fred, og at Danmark ville klare sig bedre uden for EU.

Jeg ville ønske, at jeg havde mere plads, da dette er vigtige spørgsmål. Men lad os blot nævne, at al forskning viser, at havde det ikke været for EU’s bløde magt, ville omvæltningerne fra diktatur til demokrati i flertallet af EU’s nye lande efter alt at dømme være forløbet noget mindre fredeligt.

Se bare på ukrainerne i dag. De trodser 30 graders frost på anden måned blot for en handelsaftale med EU!

Støvring vil også gerne have os ud af EU og mener, at Norge har en god model. Men det er vanskeligt at finde en eneste nordmand med en bare marginal viden om denne sag, der mener som Støvring.

Pga. EØS-aftalen er nordmændene nemlig nødt til at kopiere al EU-lovgivning, selvom de formelt er uden for. Selv Metock-dommen gælder i Norge! Heldigvis for dem har de olien, men det ændrer ikke på, at Norge reelt er et ’copy-paste-demokrati’ uden reel indflydelse.

Netop dette vil også være danskernes og briternes skæbne, hvis vi meldte os ud og alligevel var med i EU’s indre marked. I Storbritannien har dette allerede fået Cameron til at ryste gevaldigt i bukserne efter stuntet med at love briterne en folkeafstemning om udmeldelse i 2015.

50 procent af briternes eksport går nemlig til EU. Konservative fantaster har derfor nu foreslået at genindføre det britiske imperium som alternativ til det europæiske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Støvring fortæller os desværre meget lidt om, hvad det er for et samfund, han ønsker sig, og hvem det er, der skal betale prisen, hvis Danmark skal vende tilbage til dengang, Poul Reichhardt kørte halm ind fra marken.

Måske Støvring også mener, at Danmark burde genindføre helstaten og de tidligere kolonier, hvis Danmark vender EU ryggen? Nå nej, så ryger den homogene nationalstat jo.

Ak ja, gode råd er dyre for nykonservative antieuropæere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce