Debatindlæg

Derfor er 'smal viden' så vigtig for dansk vindmøllegigant

Vestas er i fare for at miste en kæmpeordre på en enorm havvindmøllepark i Mexico.

Debatindlæg

Mero ikoots er et indiansk sprog, der tales i fire fiskerlandsbyer på Mexicos stillehavskyst. Sproget er ikke i familie med nogen andre sprog i verden, og der er stort set ingen, der har studeret det.

Når et sprog er så lille og ubetydeligt som mero ikoots og de 2.000 andre småsprog, der tales på de amerikanske kontinenter, kan det virke som en rigtig dårlig idé at bruge ressourcer på at uddanne danskere til at studere dem. Eller hvad?

Lige nu sidder der for eksempel nok nogle mennesker i Vestas-koncernen, der ville ønske, at de kunne forstå mero ikoots eller havde konsulteret nogen, der kendte ikoots-folket og deres sprog. Eller måske bare én med forstand på, hvordan relationerne mellem den mexikanske regering og dens indfødte folk fungerer.

Vestas er nemlig i fare for at brænde inde med en kæmpeordre på en enorm havvindmøllepark, der skulle have været opstillet på stillehavskysten i staten Oaxaca, hvor ikoots-folket fisker.

Men nu bliver parken nok ikke til noget, for hverken Mareña Renovables – et konglomerat af flere banker, der er involveret i projektet – eller den mexicanske stat har formået at kommunikere tilfredsstillende med ikoots-folket, som nu i tre år har kæmpet indædt mod parken.

Indianerne er bange for, at vindmøllerne skræmmer de fisk væk, som de lever af at fange. Og selv om forskning viser, at vindmøller faktisk kan gavne lokale fiskebestande ved at virke som kunstige rev, har ingen kunnet overbevise ikoots-folket om det.

Indianerne er også vrede over, at de ikke er blevet spurgt eller inddraget i vindmølleprojektet. Men det er ikke så mærkeligt, for det gør den mexikanske stat aldrig, når den giver udenlandske firmaer lov til at udvinde ressourcer i de naturområder, der benyttes af indianske folk til deres traditionelle erhverv.

Overalt i Mexico kæmper indfødte folk mod regeringens ressourceudvindingsprojekter på deres land: I Sonora kæmper yaqui-indianerne mod den akvadukt, der vil lede Yaqui-floden væk fra deres land og bryde en 70 år gammel aftale om yoeme/yaqui-folkets vandrettigheder.

Canadiske minefirmaer har problemer med wixarika-, nahua- og purhepecha-folkene i staterne San Luis Potosí, Michoacan og Veracruz, og europæiske ingeniørfirmaer må sætte produktionen af en gasledning igennem staterne Puebla, Morelos og Tlaxcala på pause, fordi nahua-indianerne er bange for at have rør med eksplosive gasser til at løbe igennem deres marker i en vulkanzone.

Mexicos regering anerkender ikke deres indianske folks kollektive rettigheder til den jord, de bruger. Derfor plejer de at købe jorden individuelt af indianske jordejere for småbeløb eller eksproprierer den mod en lille erstatning.

Takket være en ny energireform i landet kan staten faktisk tage indianernes jord og sælge den til udenlandske investorer, alene hvis det anses for at være i almenvellets interesse.

Ræsonnementet fra statens side er nok, at små grupper af tilbagestående bønder ikke skal stå i vejen for hele det mexicanske samfunds udvikling. Men det gør de.

Indianerne protesterer, lukker vejene, demonstrerer i hovedstaden, bruger medierne til at komme ud med deres budskab og gør i det hele taget alt, hvad de kan for at bruge den goodwill, de har som indfødte folk, til at gøre projekterne dyre for staten og for de involverede interessenter. Både i økonomiske omkostninger og i tab af positivt image.

I Mexico er statens svar på sådanne irriterende forstyrrelser ofte at bruge beskidte midler imod aktivisterne: Deres ledere bliver slået ihjel, og skylden skydes på kartellerne, eller de bliver arresteret for opfundne forbrydelser.

Den slags modstand giver naturligvis indianerne endnu mindre lyst til at være føjelige og får dem til at tænke endnu værre om de udenlandske firmaer, som er på statens side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når Ikoots-indianerne demonstrerer mod Vestas foran den danske ambassade i Mexico, gør de det altså direkte for at påvirke Vestas’ offentlige image som en miljøvenlig og socialt ansvarlig form for industri.

De viser, at Vestas i denne sag ikke har moralen på sin side , men har allieret sig med ubehagelige og undertrykkende kræfter. Ikoots-indianernes kamp skader altså Vestas’ image og forretning og dermed Danmarks globale image og økonomi.

Det kunne Vestas både have forudset og undgået, hvis de havde orienteret sig bedre om de forhold, der gælder for de indianske folk i Mexico, og hvis de havde indgået en reel dialog med ikoots-folket. Men hvem skulle de tale med for at få den slags information?

De kunne for eksempel have rådført sig med mig. Jeg forsker nemlig i de politiske forhold for indianere i Mexico og i den rolle, som de små indianske sprog spiller i den forbindelse. Det er jeg uddannet til ved Københavns Universitet, hvor jeg studerede indianske sprog og kulturer mellem 1998 og 2007.

I dag er jeg forskningsfellow ved center for US-Mexican studies ved University of California San Diego og ph.d.-kandidat ved Brown University i USA. Begge er to af de mest prestigiøse universiteter i USA.

Her ville jeg ikke have været i dag, hvis ikke jeg havde haft min uddannelse fra Københavns Universitet i kufferten.

Indianske Sprog og Kulturer er et af de fag, der er i stærk risiko for at blive nedlagt som resultat af regeringens nedskæringer på humaniora.

Ikke fordi der er høj arbejdsløshed blandt mine tidligere medstuderende – de er stort set alle sammen i arbejde – men fordi studiet anses for at være ’et lille studium’.

Det til trods for at dets vidensfelt dækker to kontinenter, 28 lande med næsten en milliard indbyggere tilsammen og ca. 2.000 sprog.

Andre fag, der er i risiko for at forsvinde fra dansk jord, er studiet af Grønland (naturressourcer og relevans for Danmark, anyone?), studiet af østasiatiske lande, sprog og kulturer (det største vækstmarked i verden), studiet af Mellemøstens sprog, kultur og politik og sågar studiet af ’smalle sprog’ som tysk og russisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man skal virkelig have en meget lille fantasi for ikke at kunne forestille sig, hvordan kandidater med viden inden for sådanne fag kan bidrage positivt til dansk økonomi i den nære fremtid.

For mig er det en selvfølgelighed, at viden er værdifuld for et samfund. Ikke kun når den er til gavn for erhvervslivet.

Men viden om indianske folk, mexicansk kultur og andre af verdens ’små emner’ er til gavn for Danmark og for dansk erhvervsliv. At skære ned på vidensproduktion skaber ikke vækst. Det skaber kun uvidenhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce