Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Skolereformen giver gode muligheder for mere elevdemokrati

Skoleelever skal uddannes bedre i demokrati og politik for at sikre demokratiet.

Debatindlæg

Det kan være farligt at bilde sig ind, at demokrati kommer af sig selv. Da Danmark under Anden Verdenskrig havde været besat af tyskerne, var det gennem benhårdt arbejde i landets frivillige foreninger, lokalsamfund og – ikke mindst – skoler, at man fik genopbygget den tro på fremtiden og demokratiet, som ellers havde været underkuet.

Det er det arbejde, som vores tillidsfulde samfund i dag bygger på. Men det er et fundament, som er udfordret.

I Ukraine udfordrer Rusland den internationale retsorden, som har sikret en nogenlunde fredelig verden siden Anden Verdenskrig.

I Mellemøsten har IS udråbt et kalifat og tiltrækker vestlige unge som soldater og borgere til en slagmark, hvor de kæmper for alt andet end demokrati.

Og i Afrika slås mange lande fortsat med krig, korruption og nepotisme. Jo, vil man inspireres af andre styreformer end den demokratiske, er der nok af steder at kigge hen.

Verdens demokratier står fortsat stærkt. Men vi luller os i søvn, hvis vi tror, at det altid vil være sådan.

Vi skal vise eleverne, at når de tager ordet, når de diskuterer, og når de praktiserer demokrati, så kvitterer forældre, bestyrelser, lærere og kommunen også med indflydelse

En ny undersøgelse fra Danske Skoleelever foretaget blandt 5.155 skoleelever viser, at kun cirka 14 procent af landets 8.-klasse-elever føler sig i stand til at deltage i foreninger eller politik.

Tallet er lavt og er en alarmklokke til det danske samfund – politikere, embedsmænd, forældre, journalister og erhvervsliv må spørge sig selv, om de passer godt nok på den arv, som de løfter fra de danskere, der kæmpede for indførelsen af demokratiet, og for hvem grundloven var mere end et stykke flot papir.

Vi tror på, at demokrati ikke er noget, man kan skabe gennem ord. Demokrati er en livsform, en måde at leve sit liv på. Demokrati er engagement i sit lokalsamfund, i sine medmennesker og i verden. Demokrati er noget, man lærer, ikke noget, man fødes til.

Grundstenen til demokratiet bliver lagt i hjemmet. Det er i familien, at de første, nære demokratiske beslutninger bliver truffet. Skal vi gå en tur eller spille et spil?

I dagtilbuddet er demokratiet også nærværende, og argumenternes vægt kan prøves af i samspillet og i fællesskabet med andre.

Og det er i skolen, at demokratiet for alvor folder sig ud. Det er her, eleverne for første gang skal fungere i et klasselokale, hvor det ikke bare er deres egne behov og holdninger, som skal tilgodeses, men hvor kompromiser skal indgås.

Det er i skolen, at den grundlæggende forståelse af demokratiet bliver rodfæstet hos den enkelte – ikke alene som omgangsform, men som styreform.

Det stærkeste svar, vi kan give de kræfter, som ønsker et mindre civiliseret samfund, er mere demokrati

Til trods for at folkeskoleloven klart fastlægger, at danske elever skal blive demokratisk dannede igennem deres skolegang, er der fortsat plads til forbedringer.

Når følelsen blandt eleverne er, at de ikke føler sig i stand til at deltage i foreninger og politik, er det et forhold, vi skal se på og være opmærksomme på – sammen med alle gode kræfter og parter, der kan medvirke til at påvirke dette i en anden retning – af to grunde: For det første kunne det tyde på, at samfundsfagsundervisningen kan prioriteres endnu skarpere end i dag.

For det andet kan tallene og elevernes følelse afspejle en form for politisk afmagt blandt de yngste danskere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi tror på, at denne afmagt kan afhjælpes – men det kræver, at demokrati i endnu højere grad bliver en del af vores fælles kultur.

Både hos forældrene, i institutionerne og i skolerne kan vi blive bedre til at inddrage børn og unge i beslutningerne – og til at sætte klare rammer for inddragelsen. Regler for adfærd, forståelsen af demokrati, planlægningen af dagligdagen – alle disse ting kan man sagtens diskutere åbent med børn og unge.

Det er igennem sådanne diskussioner, at et demokratisk menneske skabes – et menneske, som ved, hvad det vil sige at argumentere for sin sag, at lade sig overbevise af andres argumenter og træffe fælles beslutninger.

Ved eksempelvis at styrke elevråd, elevdemokrati og diskussioner om undervisning, politik og fælles regler i skolerne, opnår vi også et andet vigtigt mål: at vise landets skoleelever, at demokrati betyder noget.

Det gode argument baner i Danmark vejen for indflydelse. Vi skal vise eleverne, at når de tager ordet, når de diskuterer, og når de praktiserer demokrati, så kvitterer forældre, bestyrelser, lærere og kommunen også med indflydelse.

Den nye skolereform giver gode muligheder for netop dette – som når den understøttende undervisning skal planlægges, når valgfag skal udformes, og når lektiecafeerne skal organiseres.

I Aalborg, Odense og Aarhus har vi taget de første skridt mod at gøre klasselokalet mere demokratisk. I flere af byerne har eleverne oprettet fælleselevråd på tværs af skolerne.

Vi har sat et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt i gang med det formål at få mere viden om, hvordan elevdemokrati styrker faglighed, trivsel og engagement. Men vi stopper ikke her.

Det er vores vision, at vore kommuner kan bane vejen for en skole, der giver eleverne indflydelse og – i sidste ende – skaber et mere demokratisk Danmark. Vore erfaringer viser, at eleverne er klar til at løfte opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi håber, at andre kommuner, politikerne på Christiansborg og de dygtige lærere, ledere og forældre ude på skolerne, vil være med.

For hvis ikke vi viser de folk, som ikke tror på demokratiet, at vores styreform trives i bedste velgående blandt de yngste danskere, så sætter vi os selv i en farlig position.

Det stærkeste svar, vi kan give de kræfter, som ønsker et mindre civiliseret samfund, er mere demokrati.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce