Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Skat på formuer kan få alle verdens børn i skole

Vi ser verden over, at skellet mellem de ekstremt rige og resten af os er skarpt stigende.

Debatindlæg

Mads Lundby Hansen fra Cepos går i Politiken 10.1. til angreb på Pikettys anbefalinger af progressive skatter på de højeste indkomster og de største formuer.

Det interessante er bare, at Danmark og mange andre lande som USA og Storbritannien havde relativt høje indkomst- og formueskatter i de store vækstårtier frem mod 1980.

Afviklingen af skatter og fremkomsten af den markedsfundamentalistiske model siden 1980’erne har øget den ekstreme ulighed.

Analyser fra Oxfam og Ibis viser, at de 85 rigeste i verden har samme formue som den fattigste halvdel af verdens befolkning.

Det fører ikke bare til dårligere velfærd og underminerer den sociale sammenhængskraft. Studier fra Verdensbanken og OECD indikerer også, at ekstrem ulighed hæmmer væksten.

Piketty demonstrerer, at især de store formuer har meget store årlige afkast, typisk over 5-6 procent og langt højere end væksten i den reale økonomi.

Dertil er formuerne ofte fra indtægter, der har unddraget sig skat, og hvor heller ikke afkastet bliver beskattet, fordi formuerne er gemt i skattely.

Siden finanskrisens start er antallet af dollarmilliardærer fordoblet til 1.645 personer. Alene fra april 2013 til april 2014 steg de 85 rigeste milliardærers formuer med 2,8 millioner kroner – i minuttet.

En formueskat på 1,5 procent af f.eks. formuer over 10 millioner kroner, vil blot betyde, at formuerne i stedet for at vokse med 6 procent om året, kun vil vokse med 4,5 procent årlig.

De rigste vil fortsat blive rigere. Men det vil beskatte en indtægt, der udelukkende kommer af at være rig i forvejen.

En skat på 1,5 procent af dollarmilliardærernes formue ville kunne finansiere at få alle børn i skole i hele verden og sikre basal sundhed til alle i verdens fattigste lande.

Vi ser verden over, at skellet mellem de ekstremt rige og resten af os er skarpt stigende.

I Danmark og andre velstående lande underminerer det den vækstmodel, der har ført til en uhørt rigdom og velfærd.

I udviklingslandene er den stigende ulighed måske den største forhindring for at bekæmpe fattigdom og undgå krige og konflikter.

Progressive skatter er et vigtigt instrument til at bekæmpe den ekstreme ulighed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce